Ny forskning afmonterer tikkende klimabombe i Grønland

Grønland gemmer tilsyneladende alligevel ikke på en klimabombe.

Hidtil har det været antaget, at store mængder af metan, som frigives ved smeltende permafrost, vil udgøre et kæmpe problem for klimaet, fordi metan er en meget potent drivhusgas.

Men et nyt studie fra Københavns Universitet konkluderer, at Grønland siden år 2000 har optaget mere i tørre områder, end der er frigivet i våde områder.

Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

Forskerne konkluderer, at Grønland hvert år i gennemsnit siden år 2000 har optaget mere end 65.000 ton metan fra atmosfæren i de tørre landskaber og tilsvarende frigiver 9.000 ton metan fra de våde områder, skriver universitetet.

Mikroorganismer omdanner metan

- Det skyldes dels de vidt udbredte tørre landskaber i Grønland, hvor metan fra atmosfæren optages i de øverste jordlag, og dels at de isfrie dele af Grønland kun har været isfrie siden sidste istid og derfor ikke har lagret så meget kulstof der kan medføre en frigivelse af metan, som andre steder, siger professor Bo Elberling, der har ledet studiet.

Forskerne konkluderer, at det er små mikroorganismer i det øverste lag af jorden, der optager metan og omdanner den til kuldioxid, som er en mindre potent drivhusgas end metan.

Ifølge forskerne ændrer det nye studie ikke på, at de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser fortsat skal ned. Men studiet bidrager med hidtil ukendte nuancer af Grønlands naturlige metan-budget, skriver Københavns Universitet.

Forskningen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications Earth & Environment.