ANBRAGTE BØRN

Ny enhed i VISO vækker bekymring

Foreningen MAPI og medlem af Folketinget for Naleraq er bekymret for, om den nye særlige enhed, der fra 1. maj skal rådgive kommunerne i anbringelsessager med grønlandske familier, kommer til at fungere. –Mig bekendt er der ikke ansat grønlandske fagfolk til enheden endnu, siger formand for MAPI, Laila Bertelsen.

– Vi har ikke set nogle jobopslag fra VISO, og mig bekendt er der ikke ansat grønlandske fagfolk eller rekrutteret folk fra Grønland til den nye enhed i Socialstyrelsen, der skal rådgive kommunerne i anbringelsessager med grønlandske familier, siger formand for MAPI, Laila Berthelsen (tv), der var mødt op på Christiansborg tirsdag sammen med Keira Alexandra Kronvold, for at overvære andenbehandlingen af lovforslaget.
Offentliggjort

Fra 1. maj er de danske kommuner forpligtet til – i sager med grønlandske familier – at søge rådgivning i en ny særlig enhed i Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO), der hører under Social- og Boligstyrelsen. Det fremgår af et lovforslag, der blev vedtaget torsdag.

Forpligtelsen omfatter sager, hvor der i en grønlandsk familie er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet. Dertil skal den særlige enhed også gennemgå igangværende anbringelser, hvor der er eller kan have været anvendt danske psykologiske test, som ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur.

Fra 1. maj er de danske kommuner forpligtet til – i sager med grønlandske familier – at søge rådgivning i en ny særlig enhed i Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO), der hører under Social- og Boligstyrelsen. Det fremgår af et lovforslag, der blev vedtaget torsdag.

Forpligtelsen omfatter sager, hvor der i en grønlandsk familie er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet. Dertil skal den særlige enhed også gennemgå igangværende anbringelser, hvor der er eller kan have været anvendt danske psykologiske test, som ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur.

Medarbejderne i den nye enhed vil ifølge social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen have ekspertise i grønlandsk sprog- og kultur.

Bemanding bekymrer

Det lyder umiddelbart som en god løsning, men blandt grønlandske foreninger herunder Foreningen MAPI (Meeqqat Angajoqqaallu Peqqinnissatigut Ikinngutaat), der har stor viden og indsigt i anbringelsesområdet i Danmark, er der bekymring for, hvordan enheden bemandes, og hvordan arbejdet kommer til at foregå i praksis.

Det er blandt andet kommet frem, at en af de nyansatte eksperter i VISO er en tidligere formand for børne- og ungeudvalget i en stor dansk kommune, som dertil har været skolelærer i Nordgrønland i fem år. At han betegnes som en ekspert i grønlandsk sprog og kultur, undrer formand for MAPI, Laila Bertelsen.

– Vi er stærkt forundrede over, at en tidligere formand for Børne- og Ungeudvalget, uddannet sociolog og med erfaring som skolelærer i Nordgrønland i fem år, betegnes som grønlandsekspert hos VISO og får til opgave at varetage revurderinger af grønlandske børneanbringelsessager. Dette rejser spørgsmål om ekspertise og relevans i forhold til de specifikke forhold, der gælder for børn fra Grønland, siger Laila Bertelsen og tilføjer:

– Vi har ikke set nogle jobopslag fra VISO, og mig bekendt er der ikke ansat grønlandske fagfolk eller rekrutteret folk fra Grønland til enheden. Jeg kan være bekymret for om man er i gang med at begå fejl i forbindelse med ansættelserne til enheden.

Udenoms-svar

Medlem af Folketinget for partiet Naleraq, Aki-Matilda Høegh-Dam vurderer, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, men at hun også har nogle bekymringer for sammensætningen af fagfolk i VISO.

Medlem af Folketinget for Naleraq, Aki-Matilda Høegh-Dam har i forbindelse med udvalgsarbejdet spurgt ind til, om der var forsøgt rekrutteret grønlændere både i Danmark og i Grønland, hvortil hun ikke fik et klart svar. – Jeg fik en udenoms-svar, så ja, jeg har mine bekymringer, siger hun.

– Da lovforslaget blev fremlagt i januar, var der en tæt dialog mellem Naalakkersuisut og den danske regering, og det var mit klare indtryk, at det var et krav fra Naalakkersuisuts side, at den nye enhed skulle bemandes af grønlandske fagfolk. Men i forbindelse med det efterfølgende udvalgsarbejde har jeg været bekymret for, om der endnu engang er sket nogle misforståelser mellem Naalakkersuisut og regeringen.

- Og jeg kan være bekymret for, om der i dag er en dialog mellem social- og boligministeren og den nye Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier, Maasi Pedersen, der måske ikke er fuldt opdateret endnu, siger Aki-Matilda Høegh-Dam, der i forbindelse med udvalgsarbejdet også har spurgt ind til, om der var forsøgt rekrutteret grønlændere både i Danmark og i Grønland, hvortil hun ikke fik et klart svar.

– Jeg fik en udenomssvar, så ja, jeg har mine bekymringer, også i forhold til, om man ansætter folk, der ikke kan grønlandsk, for hvordan skal de kunne samarbejde og hjælpe grønlændere, hvis modersmål er grønlandsk? 

- I så fald skal der anvendes tolk, og os, der har erfaring med tolkning, ved, at der går meget tabt i oversættelserne. Derudover er det gået stærkt med lovprocessen, og derfor mener jeg også, at der skal laves nogle evalueringer, og at vi politikere i både Grønlandsudvalget og Socialudvalget skal opdateres på lovens anvendelse både første og andet år. 

- Som helhed mener jeg dog, at lovforslaget er det rigtige skridt i forhold til at øge retssikkerheden for grønlændere i Danmark. Jeg synes det er et godt initiativ, og der er sat mange penge af til det, men selvfølgelig er der nogle forhold, vi skal være opmærksomme på, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Kommunalbestyrelsernes rolle

– Min store bekymring går fortsat på bias og fordomme mod grønlændere blandt fagfolk. Og min bekymring går i højere grad på kommunalbestyrelserne, for det er jo i sidste ende dem, der skal træffe beslutningerne på baggrund af de faglige indstillinger fra VISO, siger Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit.

Medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, er enig i, at processen skal følges tæt også efter, at loven er trådt i kraft.

– Det er positivt, at der er afsat en del penge til at ansætte folk til at løfte området til et andet niveau, hvor der tages hensyn til grønlandsk sprog og kultur. Min store bekymring går stadig på bias og fordomme primært i kommunalbestyrelserne, for det er jo i sidste ende dem, der skal træffe beslutningerne. Vi må forvente, at der kommer til at sidde dygtige fagfolk i VISO, som kommunalbestyrelserne vil lytte til, siger Aaja Chemnitz.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS