Ny dyrlægeklinik åbner i Sisimiut

QimmeqHealth Dyrlægeklinik har annonceret, at de har modtaget finansiering til at etablere en testklinik i Sisimiut, som forventes at åbne den 1. november i år. 

Hundeejere og andre dyreejere i Sisimiut vil snart have mulighed for at tage deres syge dyr til dyrlægen. 

QimmeqHealth Dyrlægeklinik har nemlig meddelt, at de vil åbne en testklinik i november i år. Testklinikken vil operere i et år og være åben cirka to uger hver måned. 

-  Det vil ikke være helt gratis, men meget billigere end normale behandlingspriser i f.eks. Danmark, skriver  QimmeqHealth Dyrlægeklinik på deres Facebook-side. 

Formålet med projektet er at gøre dyrlægehjælp mere tilgængelig og overkommelig for områdets beboere, især dem med slædehunde.

-  Vi håber, at de erfaringer, vi opnår, vil inspirere andre dyrlæger til at oprette en eller flere permanente dyrlægeklinikker i slædehundedistriktet, skriver QimmeqHealth Dyrlægeklinikken.

Foreningen jubler

Forkvinde for Qimusseq Sisimiut har været med til at arbejde for at realisere projektet, og foreningen er meget glad for nyheden:

- Vi er selvfølgelig meget glade for at høre det. Siden vi skrev en skrivelse, har vi været spændt på, om det vil lykkes. Vi har været med til at understrege vigtigheden af at have en dyrlæge her i byen. Det er vigtigt, at de hunde her får den rette behandling.

Susanne Berthelsen, der er forkvinde for Qimusseq Sisimiut fortæller videre, at hundeejere har været nødsaget til at behandle sår selv og har været nødt til at bruge medicin, som normalt bruges af mennesker, såsom pencillin.

- I de værste tilfælde er hundeejere nødt til at aflive hundene.

Powered by Labrador CMS