Ny chef med mange bolde i luften

Naviair Grønland har ansat ny daglig leder

Naviair Grønland holder til i Arktisk Kommandos bygning på havnen i Nuuk.
Offentliggjort

Naviair Grønland har ansat ny chef i virksomhedens Flight Information Centre i Nuuk, der har det daglige ansvar for at overvåge og dirigere lufttrafikken under seks kilometers højde i det grønlandske territorium. 

Det er også Naviair Grønland, der har ansvaret for at koordinere redningsaktionen, hvis et fly forulykker i Grønland, i samarbejde med Arktisk Kommando, Grønlands Politi og beredskaberne.

Naviair Grønland har ansat ny chef i virksomhedens Flight Information Centre i Nuuk, der har det daglige ansvar for at overvåge og dirigere lufttrafikken under seks kilometers højde i det grønlandske territorium. 

Det er også Naviair Grønland, der har ansvaret for at koordinere redningsaktionen, hvis et fly forulykker i Grønland, i samarbejde med Arktisk Kommando, Grønlands Politi og beredskaberne.

Den nye driftschef er den 43-årige Henrik Jensen, der har arbejdet for Naviair i Grønland siden 2009. Først i Kangerlussuaq – og siden Naviair rykkede til hovedstaden i 2014 på afdelingen i Nuuk.

Henrik Jensen flyttede i 2024 til Nuuk sammen med familien.

Henrik Jensen stammer oprindeligt fra Midtsjælland, men faldt for Grønland med et plask, da han fik arbejde i Kangerlussuaq i 2009, hvor han blev uddannet som operatør i Naviairs Flight Information Centre.

Mange bolde i luften

- Luftfart i Grønland er noget helt specielt. Vejret kan ændre sig på få sekunder – og somme tider næsten uden varsel. Så er der tryk på. Der skal der arbejdes hurtigt med mange bolde i luften. Det er udfordrende – og lige mig, fortæller Henrik Jensen.

Men det var hverken klimaet eller luftfarten, der gjorde, at Henrik Jensen fortsatte hos Naviair Grønland i Kangerlussuaq efter endt uddannelse. Det var kærligheden.

For det var i Kangerlussuaq, at Henrik Jensen mødte sin store kærlighed – Nanna fra Sisimiut, der dengang arbejdede for Air Greenland i Kangerlussuaq. Hun arbejder nu for Vejle-Rejser i Nuuk. Tilsammen har parret fire børn.

Parret som nu er gift, har nu boet i Nuuk i ti år. Her er de faldet godt til – og Henrik Jensen er aktiv i både B-67 Badminton og crossfit INUA. Desuden går han både på jagt og fisker hver gang, tiden tillader det.

Styr på flyvningen

Stillingen som driftschef i Naviair Grønland blev ledig for nylig, da driftschef Kristoffer Heiselberg fik nyt job som ATS-chef i Mittarfeqarfiit - Greenland Airports.

Naviair Grønland holder til dør om dør med Arktisk Kommando i kontorbygningen på havnen i Nuuk.

- I nødsituationer er det en stor fordel, at vi bor i samme bygning som Arktisk Kommando, forklarer Henrik Jensen.

Naviair Grønland har kontakt med samtlige fly, der starter, lander og flyver igennem det grønlandske luftrum under seks kilometers højde. Over seks kilometer er det flyveledelserne i Canada og Island, der har ansvaret for flyvningerne, men som vi flere gange har fortalt her i avisen, er der planer om at flytte den del af flyveledelsen til Grønland. Dette sker dog tidligst fra 2032, da der først skal træffes en endelig politisk beslutning.

Naviars Flight Information Centre er bemandet døgnet rundt året rundt. Der er i alt 16 operatører ansat til at styre trafikken. De er alle rekrutteret i Grønland.

- Vi forsøger altid at besætte ledige stillinger med lokale medarbejdere. Det er i øvrigt blevet markant nemmere at skaffe nye medarbejdere, efter at Naviair Grønland flyttede til Nuuk i 2014, siger Henrik Jensen.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS