Ny blodprøve opdager kræft, før patienten får symptomer

Kræftlægers drøm er at opdage sygdommen tidligt i forløbet, hvor behandlingerne er mest effektive, og udsigterne til helbredelse er bedst. Derfor har et hold af internationale forskere nu udviklet en metode med gensekventering, der betyder, at en blodprøve på bare 10 milliliter kan vise, om der er tegn på kræftmutationer. Det skriver Videnskab.dk.

- Jeg håber, at metoden vil kunne bruges til screening, inden kræften spreder sig og giver symptomer, siger Claus Lindbjerg Andersen, der er professor og molekylærbiolog på Aarhus Universitetshospital.

Han har deltaget i den nye, internationalt ledede undersøgelse, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.

Læs også på Videnskab.dk: Vamle væsner kravler ind i dig

- Blodprøven vil kunne supplere eller erstatte eksisterende kræftscreening, såsom afføringsprøver i forbindelse med tarmkræft, som, nogle borgere synes, er ubehagelige eller besværlige, og som de derfor undlader at deltage i, forklarer Claus Lindbjerg Andersen.

- Jeg tror, vi kan få flere til at tage en blodprøve, fordi det er nemmere, fortsætter han.

Også andre forskere i branchen er begejstrede for den nye metode til at opsnappe kræftens signaler tidligt.

- Det er en meget grundig undersøgelse, der tyder på, at man kan vise tidlige tegn på kræft ved at analysere på tumor-DNA i blodet, siger Olga Østrup, der er molekylærbiolog på Center for Genomic Medicine, Rigshospitalet, hvor hun forsker i kræftbehandling og tumor-DNA i blodet.

Hun har ikke deltaget i den nye undersøgelse.

Læs også på Videnskab.dk: Aggressive mennesker har brede ansigter

På vej på det amerikanske marked
En amerikansk samarbejdspartner fra den nye undersøgelse vil begynde at sælge testen snart, fortæller Claus Lindbjerg Andersen. Han mener dog, det er for tidligt for private danskere at købe den, fordi vi har en række screeningsprogrammer, der også er rettet mod at finde tidlige stadier af kræft:

- Selvom vores indledende undersøgelser er lovende, så har testen endnu ikke været igennem en sammenligning med de screeningsmetoder, vi allerede bruger i det danske sundhedsvæsen i dag – eksempelvis mammografi ved brystkræft og afføringsprøver for tarmkræft, siger han og tilføjer, at han tror, det danske sundhedsvæsen vil kunne bruge gensekventerede blodprøver om cirka fem år.

Han forestiller sig ikke, at den nye test skal stå alene. Hvis blodprøven viser, at der er stor risiko for, at testpersonen har kræft, skal man følge op med en såkaldt diagnostisk test for at fastslå helt nøjagtig, om der tale om kræft eller et forstadie til kræft, og hvor i kroppen sygdommen findes.

Testen afhænger af, hvilken kræftform der er tale om – hvis det tarmkræft, som er Claus Lindbjerg Andersens primære forskningsområde, er det for eksempel en kikkertundersøgelse af tarmen med udtagning af prøver af væv, der skal til.

Danske arkæologer finder de første menneskers bopladser

Søger efter muteret DNA
Kræftmutationer findes i blodet hos folk, der har kræft eller forstadier til kræft. Ved at undersøge 58 gener involveret i kræftudviklingen er det ifølge forskerne muligt at finde sygdommen i et tidligt stadie.

Der findes allerede andre undersøgelsesmetoder, som kan vise mutationer i blodet, men den nye metode er sensitiv og giver kun meget sjældent falsk positive svar.

- Med metoden kan man finde muteret DNA i blodet hos kræftpatienter, selvom der er ekstremt lidt af det, og samtidig forbliver prøven negativ hos raske individer, der i sagens natur ikke har muteret DNA i blodet, siger Claus Lindbjerg Andersen, til Videnskab.dk.

Du kan læse hele artiklen på Videnskab.dk.