Ny bestyrelse for Arctic Hub udpeget
Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt har pr. 4. juli 2024 udpeget nye bestyrelsesmedlemmer for Arctic Hub.
Vivian Motzfeldt har torsdag den 4. juli udpeget nye bestyrelsesmedlemmer af Arctic Hub.
Selvstyret
Arctic Hub, der er blevet etableret for at skabe et fælles rum for forskning, uddannelse, innovation, erhvervsliv og det omgivende samfund har fået en ny bestyrelse. Naalakkersuisut har udpeget den nye bestyrelsen torsdag den 4. juli.
De udpegede medlemmer er:
- Nuunu Ludvikka Johansen Jeremiassen, SIP formand, Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK)
- Elna Thomsen Heilmann, forkvinde, Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat (IMAK)
- Frederik Fuuja Larsen, museumsleder, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv
Arctic Hub er et resultat af en samarbejdsaftale mellem Naalakkersuisut og Uddannelses- og Forskningsministeriet i Danmark i 2020.
- Arctic Hub skal fungere som en unik samlende platform for grønlandsk, dansk og internationale forskere og arktiske interessenter for at forskning i stigende grad skal have udgangspunkt i Grønland, for at bidrage til bæredygtig samfundsudvikling, skriver selvstyret i en pressemeddelelse.
Naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt håber, at de nye medlemmer vil bidrage til aktivt at brede forskningen ud til samfundet, for at befolkningen kan deltage og drage nytte af forskningsaktiviteter, i og omkring Grønland, lyder det.
Udover Grønland har Danmark fire bestyrelsesmedlemmer i Arctic Hub:
- Ulrik S. Korsholm, vicedirektør DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
- Torben Røjle Christensen, scientific leader, Greenland Ecosystem Monitoring and Zackenberg Research Station
- Lise-Lotte Terp, CEO & Founder ProConsi International
- Ditte Mesick, souschef, Uddannelses- og forskningsstyrelsen