Den trafikale hovedpulsåre i Nuuk snor sig mellem fjelde og
gennem rundkørsler fra centrum og ud mod Qinngorput. Og ofte foregår det meget
langsomt i bil; om morgenen og ved fyraften ligefrem i sneglefart.
I en stor analyse beskrives situationen således:
Den trafikale hovedpulsåre i Nuuk snor sig mellem fjelde og
gennem rundkørsler fra centrum og ud mod Qinngorput. Og ofte foregår det meget
langsomt i bil; om morgenen og ved fyraften ligefrem i sneglefart.
I en stor analyse beskrives situationen således:
- Der er fuldstændigt sammenbrud i trafikstrømmen i
myldretiden.
Så hvad har by-planlæggerne og politikerne på tegnebrædtet
for at gøre Nuuk mere fremkommelig? Og hvad sker der, hvis ingenting gøres?
Det tænkes der over på rådhuset, så det knager i fugerne.
Lad os starte med det sidste spørgsmål?
Fra 2007 til 2023 er befolkningen i Nuuk steget med 33
procent til knap 20.000. Men det samlede antal personbiler er mere end
fordoblet, så nu er der over 5.000 køretøjer i byen, heraf omtrent 4.000 biler.
Og det betyder sommetider trafikalt kaos.
Eller som det formuleres i en analyse, som medlemmer af
kommunalbestyrelsens Udvalg for byudvikling og anlæg er blevet præsenteret for:
- I en fire kilometer bred by, bør man ikke bruge over én
time i bil om dagen!
En chef i en af byens større virksomheder udtrykker det
meget konkret:
- Vi kan nogle dage bruge over en time i bilen på kun tre
ærinder.
34 procent
Den 80 sider lange analyse – som ingeniørstuderende fra DTU
Arktisk Byggeri og Infrastruktur har udført (og hvori ovenstående citater er
hentet) – er et meget gennemarbejdet projekt.
Det omfatter blandt andet inddragelse af eksisterende
trafiktællinger og interviews med lokale aktører samt modelberegninger.
Projektet er udført i dialog med Kommuneqarfik Sermersooq, og et af de mere
spændene afsnit handler om, hvad der er i vente i horisonten for Nuuk.
Fremtidsscenarierne er baseret på data fra Grønlands
Statistik, og er som alle fremskrivninger behæftet med en vis usikkerhed.
Sikkert er det dog, at udfordringer tårner sig op:
- Hvis udviklingen i antallet af køretøjer skal følge
kommunens mål for indbyggertallet, vil der i 2030 være en stigning i antallet
af personbiler på 34 procent. Hvis indbyggertallet følger den nuværende befolkningsfremskrivning,
vil der i 2030 være 21.500 indbyggere og en stigning i antal personbiler på 15
procent, står der i analysen.
Gammel tunnel
Eqalugalinnguit er Nuuks hovedfærdselsåre, og kødannelserne
forplanter sig herfra til andre dele af byen og skaber yderligere flaskehalse.
Ifølge de tre ingeniørstuderende bag analysen – Emil Skat
Vejleskov, Kristoffer Schou, Bastian Dyhrberg-Grandjean – er de tre rundkørsler
på strækningen en væsentlig årsag til den massive kødannelse.
- Generelt er rundkørsler ikke egnede i krydsninger, skriver
de og henviser til, at der skal op mod 1500 biler ind i Nuuk-rundkørslerne i
timen, at de store køretøjer kører langsomt igennem, og at fodgængerne passerer
via fodgængerfeltene.
Et andet problem er den alternative rute gennem den gamle,
smalle tunnel, som blev udboret for over 50 år siden og var dimensioneret til
datidens trafik med en ensporet vej.
- Selvom der ikke er andre hurtige forbindelser til den
anden side af fjeldet, bør der ikke være bløde trafikanter i tunnelen, der er
flere fatale ulykker samt dårlige lys og luftforhold derinde, bemærkes det i
analysen.
Cyklen bliver hjemme
Historisk set er det kun gået én vej for bilismen i Nuuk –
opad. Alene fra 2021 til 2023 steg bilkørsel mellem Nuuk og Qinngorput 10
procent. Måske er der et par ting, som kan reducere trafikken – nemlig at det
bliver for besværligt eller for dyrt at køre i bil. Det vil lokke nogle over i
bussen, op på cykel eller på gåben. Det
barske vintervejr er dog en naturlig barriere for egen-transport.
I et oplæg til politikerne anbefaler kommunens forvaltning,
at der målrettet arbejdes på at forbedre den offentlige transport og forholdene
for bløde trafikanter.
I et slags idékatalog opremses desuden samkørsel, en
opgradering af krydset ud mod lufthavnen, nyt lyskryds ved Eqalugalinnguit,
udvidelse af kyststien, og en udvidelse af tunnelen til tre spor. Heraf et spor
til en cykel -og fodgængersti.
- Forvaltningen anbefaler, at en udvidelse af
Nuussuaq-tunnelen prioriteres, så den kan understøtte en sikker rute til bløde
trafikanter og mulighed for at lastvogne og busser kan komme igennem, skriver
forvaltningen og tilføjer, at der er store udgifter forbundet med alle tiltag
til at reducere bilernes trafik-tryk, mens tiltag til forbedring til af den
kollektive trafik er »økonomisk overkommelige«.
En spørgeundersøglese, som er gengivet i
universitets-analysen, viser, at cykler er ret udbredte i Nuuk: Over halvdelen
af de adspurgte har en eller flere cykler i husstanden. Men kun 10 procent
benytter cyklen til arbejde eller indkøb. Halvdelen af de adspurgte mener, at
der er problemer med stierne – med snerydning, glatførebekæmpelse og med at
holde nye stier adskilt fra vejene.
I spørgeskemaundersøgelsen, som er gengivet i analysen,
mener 42 procent, at busbilletter er for dyre. I 2011 var det kun 32 procent,
som mente det.
Analysen har den fulde titel: »Analyse i Nuuk – Arktisk
Byggeri og Infrastruktur, Diplomingeniør-projekt«.
