Nuuk: Forsamlinger af unge fører til vold og hærværk

Natten til fredag var præget af, at børn og unge forsamledes på gaden. Det ender ofte i vold og hærværk, fortæller politiet.

Offentliggjort

Skolernes ferie nærmer sig, og det betyder traditionelt, at der er flere børn og unge, der fordriver natten med at gå rundt i Nuuks gader.

Natten til fredag betød fænomenet travlhed for politiet:

- Når de er berusende og samles, så sker der typisk hærværk og vold. Det giver også en del larm og utryghed i lokalområdet, siger Søren Bendtsen, vagtchef ved Grønlands Politi.

40 unge samlet

Ifølge vagtchefen rykkede man eksempelvis flere gange i løbet af natten ud til Den Lille Købmand på Tuapannguit i Nuuk:

- På et tidspunkt var omkring 40 unge mennesker ved butikken. Det skaber utryghed, det larmer og så er der også et aspekt omkring Covid 19-situationen, siger Søren Bendtsen og henviser til, at det eksempelvis anbefales, at man holder afstand til hinanden.

Nogle af de unge var berusede, og politiet havde også socialvagten inde over opgaven. Det kan nemlig gå hårdt for sig, når de unge driver rundt om natten:

- Vi har fået flere henvendelse om, at børn og unge er blevet overfaldet af andre børn og unge. Der er jo ikke nogen, der tager hånd om dem om natten, siger vagtchefen.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS