Nuuk: Bro og dæmning åbner om kort tid

En bro og dæmning til 147,5 millioner kroner vil snart stå klar til at blive indviet i Nuuk.

Offentliggjort

Det har taget åh så lang tid, men nu er ventetiden snart slut, før den nye dæmning og bro ved svømmehallen Malik kan blive taget i anvendelse.

- Jeg kan endnu ikke afsløre den præcise dato, men vi holder tidsplanen. Det vil sige, at broen og dæmningen senest åbner en gang i september, oplyser projektchef Christian Dyrbjerg Andersen fra Nuuk City Development (NCD), som holder snor i byggeriet for hovedstadskommunen.

Bro skal asfalteres

Han oplyser, at selve broen endnu ikke er asfalteret, og der mangler desuden en række mindre ting, som man er i fuld gang med at fikse.

Såvel pris som tidsplan for det omfattende arbejde vil holde budgettet.

- Det er et projekt, som er udbudt i fire fagentrepriser, som er fordelt på vej/dæmning-, bro-, VVS- og el-arbejde. Alt er udført af grønlandske firmaer, når man ser bort fra selve brodækket, som blev lavet i Polen, fortæller Christian Dyrbjerg Andersen.

Mindre køretid

Med den nye bro bliver trafikken i Nuussuaq langt sikrere, fordi den tunge trafik fra den nye Atlanthavn ledes udenom boligkvarteret.

Desuden er forventningen, at langt flere bilister fra Qinngorputt vil anvende tunnelen om morgenen og eftermiddagen, hvilket gerne skulle aflaste andre dele af vejnettet, som i myldretiden er hårdt spændt for. Dermed spares der køretid.

Disse firmaer står bag projektet:

  • Bygherrerådgiver: Orbicon Arctic
  • Rådgivende ingeniører: Inuplan
  • Vej/dæmning: Byens Entreprenør & Minørfirma
  • Bro: Per Aarsleff
  • VVS: Brøndum
  • El: FJ-EL

Projektet

Projektet består ud over dæmningen og selve broen også af en ny vej helt ud til Atlanthavnen, T-krydset ved tapperiet, samt rundkørslen ved forbrændingsanlægget.

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS