Nuuk: Boligtårn snart indflytningsklar
Om knap en måned vil et nyt boligtårn stå indflytningsklar, hvilket medarbejdere i Sundhedsvæsenet får glæde af.

Selvstyrets ejendomsselskab, Illuut A/S, har købt tre boligtårne, der er under opførsel tæt ved Dronning Ingrids Hospital, af Sarfaarsuit ApS, og den 1. februar vil det første tårn stå klar.
Hvert tårn indeholder 30 moderne og tidssvarende boliger fordelt på syv lejligheder med to rum, 16 lejligheder med tre værelser og syv lejligheder med fire rum.
De to øvrige tårne ventes først at være færdigbygget senere på året, oplyser administrerende direktør Torben Pauls fra Illuut A/S til Sermitsiaq.AG.
Prisen
Prisen for hvert tårn er 100 millioner kroner, hvilket svarer til en kvadratmeterpris på cirka 31.000 kroner. Torben Pauls oplyser, at det er værd at bemærke, at kvadratmeterprisen ligger i underkanten af, hvad lejligheder specielt i det centrale Nuuk er sat til salg for.
Et andet boligprojekt er på tegnebrættet og handler om opførelse af fem boligejendommne i Nuuk-bydelen Qinngorput. Det er dog for usikkert på nuværende tidspunkt at forudse, hvornår byggeriet kan gå i gang, oplyser Torben Pauls, der samarbejder med Permagreen om projektet.