Nutarsaaneq: Dødens gab mindskes grundet færre børn
En ny analyse fra Økonomisk Råd vurderer, at det fremtidige hul mellem indtægter og udgifter i de offentlige finanser er mindsket. Det positive billede spoleres dog delvist af, at det ventes, at der bliver færre mennesker til at betale regningen for at lukke hullet. Rådet advarer også mod, at det forventede fald i antallet af borgere kan få store konsekvenser for muligheden for erhvervsudvikling.
Professor i nationaløkonomi Torben M. Andersen er formand for Økonomisk Råd, der står bag den opdaterede analyse af fremtidsudsigterne for de offentlige finanser.
Arkivfoto: Leiff Josefsen
Økonomisk Råd har udarbejdet en opdateret analyse af landets offentlige finanser. Analysen søger at vurdere holdbarheden i de offentlige finanser - altså om der på sigt kommer penge nok i Landskassen til at betale regninger til uddannelse, sundhedsvæsen og så videre.
Rådet har gennem mange år advaret mod, at udgifterne på længere sigt vil overstige indtægterne betydeligt - det såkaldte "dødens gab", der blandt andet opstår på grund af en aldrende befolkning, hvor arbejdsstyrken ventes at blive mindre, samtidig med at flere skal forsørges.
I den opdaterede analyse konkluderer rådet, at gabet mellem udgifter og indtægter er mindsket. Problemet eksisterer dog stadig:
- I den sidste halvdel af 2030’erne er underskuddene hvert år over 3 pct. af BNP. Det svarer til årlige underskud omkring 650 mio. kr. (2021-niveau), skriver rådet.
Færre børn og unge
Årsagen til, at problemet er blevet mindre, er ifølge Økonomisk Råd, at faldet i antallet af børn og unge i landet er betydeligt større end i tidligere fremskrivninger:
- Nye data viser faldende fertilitet, og dermed færre fødsler. Samtidig er udvandringshyppigheden steget efter pandemien, og dermed også nettoudvandringen, skriver rådet.
Udviklingen påvirker den fremtidige økonomi, fordi færre børn og unge betyder færre offentlige udgifter til undervisning og sociale foranstaltninger til børn og unge, fremhæves det i den opdaterede analyse.
Ifølge de nye data vil antallet af børn og unge op til 16 år falde en tredjedel fra 12.800 i 2024 til 8.700 i 2050. Samtidig bliver over 8.000 færre i de erhvervsaktive aldre fra 17 til 65 år.
Advarer om store konsekvenser
De nye data forudser et fald i folketallet fra 56.700 i 2024 til 45.700 i 2050, og det giver en ny udfordring.
- Finansieringsproblemet er blevet mindre, men der er også færre indbyggere til at løfte det via udgiftsreduktioner, højere skatter eller øget arbejdsudbud, skriver Økonomisk Råd og fortsætter:
- Reduktionen i folketallet kan få store afledte konsekvenser for erhvervsudviklingen og mulighederne for at gøre samfundsøkonomien mere selvbærende.
Udfordringer skyldes, at der simpelthen vil være mangel på arbejdskraft, hvis fremskrivningen holder.
Fremskrivningen af folketallet, der stammer Grønlands Statistik, vedrører primært personer, der er født i Grønland, mens antallet af personer født uden for Grønland antages at ligge stabilt på 6.700 personer frem mod 2050.
Analysen kan læses i sin helhed på Naalakkersuisuts hjemmeside.
