Nunatta Qitornai: Vi arbejder på at etablere 17 kommuner
Vittus Qujaukitsoq mener at en total omlægning af samfundsstrukturen og fiskeriet er en forudsætning for selvstændighed. Det kan nås på to valgperioder, hvorefter vejen til løsrivelse ligger åben
Formanden for det nye parti, Nunatta Qitornai, Vittus Qujaukitsoq, står for skud i denne uges krydsild i AG.
AG: Hvordan adskiller jeres tilgang til selvstændighedsdebatten sig fra Siumuts?
- Jeg tror forskellen ligger i, at vi går til valg på at få ændret samfundsstrukturen. Vi kigger først og fremmest på kommunerne og opgave- og byrdefordelingen med Selvstyret. Kommunalreformen med storkommunerne er ikke blevet en succes – den har spillet fallit. Der er ikke overført ansvar og opgavefordelingen fungerer ikke. Derfor eksisterer nærdemokratiet ikke og befolkningen mister forbindelsen til de folkevalgte.
AG: Hvorfor er det så vigtigt i en selvstændighedskontekst?
- Fordi det spiller en rolle, at borgerne har en nær relation til det kommunale styre, at vi har kommuner der tager udgangspunkt i den eksisterende bosætning. Der er en skjult affolkning fra de mindre bosteder i dag, og det kan vi ikke være med til. Derfor ønsker vi en helt anden struktur hvor vi arbejder på at etablere 17 kommuner, som har kompetencen til at løfte den nære borgerservice.
Læs hele interviewet med partistifter Vittus Qujaukitsoq i ugens AG, og hør lidt om hvad Nunatta Qitornai går til valg på. Du kan købe adgang til avisen ved at følge linket herunder: