Nukas sidste mellemlanding: En trist dag, men det er bedst sådan
Det blev en vemodig dag for mange af passagererne i Air Greenlands sidste fly fra Kangerlussuaq til København. Nuka Lynge har haft over 110 stop i Kangerlussuaq. Han er dog ikke imod de nye tider for grønlandsk luftfart.
Nuka Lynge ved det kendte lufthavnsskilt i Kangerlussuaq. Under jakken bærer han i øvrigt en Kangerlussuaq-T-shirt, hvor nederste linje er en vejledning i udtalen.
Foto: Morten Okkels
Det var faktisk et tilfælde, at Nuka Lynge endte med at
flyve fra Kangerlussuaq lige netop denne tirsdag. Den afgang passede bedst med
arbejdet.
Men Nuka er glad for at være med, netop som Air Greenlands flagskib, Tuukkaq, sætter ud fra bygden for enden
af fjorden for sidste gang.
Nuka er selv en blanding af grønlandsk og dansk, og i hele hans liv
har Kangerlussuaq, tidligere kendt som Søndre Strømfjord, været den primære
port mellem hans to lande.
- Jeg var her første gang, da jeg var fem uger gammel i 1969
– og det er blevet til mange mellemlandinger siden. Det er også blevet til længere
ophold, især dengang i 70’erne, hvor vi skulle videre med S-61N-helikopteren, fortæller Nuka.
- Vi børn fandt sammen og havde en fest
Helikopterne var mere følsomme over for vind og vejr end flyene,
der kom senere.
- Engang skulle vi være her en hel uge på grund af dårligt
vejr i Nuuk. Far og mor var ved at ved at gå ud af deres gode skind, for de
syntes ikke, det var så sjovt at være i Søndre Strømfjord. Men jeg husker, at
vi børn fandt sammen og havde en fest, fortæller Nuka.
Hvor mange gange har du mon været her i alt?
- Mindst en gang om året. Så nu hvor jeg er 55 år, og hvis
vi tæller både frem og tilbage, så har jeg været her 110 gange – plus det løse!
Bliver du trist til mode over, at du ikke skal se Kangerlussuaq så meget mere?
- Ja, en dag som i dag kan man selvfølgelig godt blive nostalgisk
og føle, at det er lidt ærgerligt. For mig er det jo historisk. Men jeg kan
også godt forstå, hvis de nye generationer ikke har det på samme måde som
mig, siger Nuka.
Ønsker Kangerlussuaq alt det bedste
Nu gælder det om at se fremad, mener han:
- Jeg tror, det er lidt ligesom Storebæltsbroen i Danmark i
90’erne. Der var ramaskrig dengang, fordi man mistede en særlig kultur på
storebæltsfærgerne. Men det var bedst sådan, og vi må følge med udviklingen.
Nuka har selvfølgelig også forståelse for folk i
Kangerlussuaq, som betaler en pris for udviklingen, understreger han:
- Jeg tror nu på, at Kangerlussuaq overlever ved hjælp af
turisme og forsvaret, og at man kommer videre på en ny måde. Jeg ønsker alt det
bedste, siger Nuka Lynge.