Én ting vil dominere Efterårssamlingen
og lægge sig som en understrøm under det hele. Det vil lave bølgegang og
jævnligt ødelægge den gode stemning i Inatsisartut.
Vi taler om det kommende valg.
Valgtrommer kan som bekendt
sætte gang i den store politiske tango. Og de helt store temperamenter.
Til april er der gået fire år
sidste Inatsisartut-valg, så næste valg skal senest afholdes om et halvt år.
Men det kan selvfølgelig også komme før. Muté B. Egede kan til enhver tid
trykke på knappen.
Uanset hvad
Naalakkersuisut-formanden pønser på, er nedtællingen i gang, og det er dermed
tid til at gøre sig til over for vælgerne. Normalt er det jo sådan, at
koalitioner sørger for at gennemføre upopulære beslutninger i starten af en
valgperiode og så gemme godbidderne til slut. Det tørre rugbrød først; derefter
følger desserten, den lækre lagkage.
Mindsker
uligheden
I særlig grad lyser ét forslag
op blandt de 29 punkter, som Naalakkersuisut er ansvarlige for på samlingen,
der indledes fredag i denne uge.
Allerede i ugen efter vil
medlem af Naalakkersuisut for finanser, Siumut-formand Erik Jensen, fremlægge
det, der i embedsmands-sprog benævnes: Forslag om ændring af landstingslov om
indkomstskat.
AG har læst det
forelæggelsesnotat, som Jensen planlægger at læse op fra talerstolen, og heraf
fremgår, at der kan være en solid godbid i vente for befolkningen.
- Reformen skal bidrage til at
hæve levefoden, mindske uligheden og sikre, at det bedre kan betale sig at
arbejde, lyder de indledende strofer, hvorefter Erik Jensen lægger disse
tillokkende tal frem:
- I alt vil 82 procent af alle
skatteborgere opleve en indkomstfremgang, som en følge af reformen. Mindre end
18 procent af alle skatteborgerne vil ikke opleve en fremgang.
Konkret betyder forslaget, hvis
det vedtages, blandt andet, at i udbetalt værdi vil det maksimale årlige
beskæftigelsesfradrag forhøjes med 11.095 kr. fra 4.655 kr. i 2024 til 15.750 i
2025.
- Naalakkersuisut mener, at i
den nuværende situation er det bedre, at pengene kommer borgerne til gavn via
skattelettelser i stedet for, at de aflejres som overskud i landskassen,
fremgår det af Erik Jensens forelæggelsesnotat.
»Valgflæsk«
En af dem, der er skeptisk, er
Atassuts formand, Aqqalu Jerimiassen.
- Det er valgflæsk, siger han
til AG.
- Men er det en god idé?
- Forslaget kommer til at koste
rigtigt mange penge at finansiere, og de penge drysser jo ikke ned fra himlen.
De penge skal flyttes fra nogle lommer til nogle andre.
- Atassut går normalt ind for
skattelettelser, så hvorfor ikke være glade for det her forslag?
- Vi går ind for en flad skat.
Eksempelvis 30 procent for alle. Det her forslag er bare en anden form for
progressiv beskatning, en slags »fradragsreform«, hvor nogle kommer til at få
mindre ud af det.
- Hvad mener du om timingen i
forslaget?
- Det er da tydeligt, at
koalitionen har lært noget fra udenlandsk politik, hvor man venter med at
tilbyde gaver til lige før et valg, svarer Aqqalu Jerimiassen.
Højere
timeløn
Det er ikke kun koalitionen,
som smider madding ud i vælgerhavet. Demokraatits formand, Jens-Frederik Nielsen,
barsler med et forslag, der skal sænke selskabsskatten til 20 procentpoint.
- Forslaget vil betyde, at
vores virksomheder bliver mere konkurrencedygtige, og de får bedre råd til at
foretage investeringer, der vil være med til at skabe flere arbejdspladser og
dermed også flere skatteindtægter fra borgere, der betaler indkomstskat. Den
højere produktivitet vil også komme den enkelte lønmodtager til gode i form af
højere timeløn, forklarer Jens-Frederik Nielsen i sit beslutningsforslag.
Menige medlemmer af
Inatsisartut har også bevæget sig hen i det gavmilde hjørne på Efterårssamlingen.
IA´s Peter Olsen lancerer den
idé, at Naalakkersuisut skal fremlægge et lovforslag om alderspensionen. Han
forestiller sig, at opdelingen i en grundpension og et pensionstillæg
afskaffes, så alle alderspensionister uafhængigt af egen eller samlevers indkomst
opnår ret til en alderspension på 165.000 kr. om året.
- Bedstemor og bedstefar bør
have bedre muligheder i vores land. Hvis ikke flere og flere af vore ældre skal
flytte til Danmark, må vi sørge for og sikre, at vore ældre får et mere
respektabelt liv. Det gøres ved at sikre de ældre ydelser, som kan måle sig med
de danske alderspensioner i både størrelse og kvalitet, begrunder Peter Olsen
sit forslag.
Helt billigt er det dog ikke at
udligne forskellene.
I Grønland er der 3.859
alderspensionister og forslaget vil indebære en årlig merudgift for landskassen
på 98 millioner kroner og en årlig merudgift for kommunerne på 10 millioner.
Som noget nyt fordeles
Efterårssamlingen denne gang over to perioder – en før jul og en efter. Første
del løber frem til 27. november, hvorefter der holdes en pause på to måneder,
inden anden del skydes i gang i salen – 4 februar.
På det tidspunkt vil der være
to måneder til, at valget skal afholdes.
