Nu ligger landet for fødderne af prinsen der ikke ville være konge

Iført rødt og hvidt træningstøj blev en noget beklemt kronprins Frederik i 1986 - dagen før sin 18-års-fødselsdag - interviewet på tennisbanen ved Fredensborg.

Da journalisten konstaterede, at prinsen nu snart var voksen og ikke længere kunne undgå officielle pligter, svarede Frederik tøvende:

- Ja, det må jeg finde mig i. Jeg tror nok, jeg lærer at leve med det.

Bekymringen og forbeholdet for, hvad der ventede ham, blev symptomatisk for kronprinsens opvækst og unge år.

Prinsen som om 14 dage bliver Kong Frederik den 10., sloges længe med forventninger, han havde svært ved at forstå.

Han savnede en forklaring på, hvad hans rolle var, og hvordan han skulle udfylde den.

Vil gøre ting anderledes

- I min egen barndom var vores forældre ikke særlig gode til det. De var ligesom beklemte, tøvende og kunne ikke rigtig finde ud af at fortælle det til os.

- Det var et stort minus. Det gjorde mig usikker og til tider sky og kejtet, og senere fik jeg så slag for det i pressen, fordi jeg opførte mig mærkeligt, har han forklaret i bogen "Under bjælken" fra 2017.

Kronprinsen har aldrig lagt skjul på, at han ønsker et nært forhold til sine børn, og at han har villet gøre visse ting anderledes end sine forældre.

I det kongelige hjem var det Frederiks og lillebror Joachims far, prins Henrik, der lagde stilen for sønnernes opdragelse. Den bar præg af den strenge og patriarkalske opvækst, prins Henrik selv havde.

Prins Henrik havde dog nogle træk og nogle faconer, som Frederik holdt af, og som han har taget med sig videre.

- Jeg ser nok mig selv som patriark et eller andet sted, i hvert fald ved måltiderne, hvor jeg gerne hæver stemmen til: "Sæt jer ordentligt nu" i stedet for: "Du skal lige sætte dig ordentligt nu, ikke?".

Tjeneste i Livgarden

- Dér er jeg mere bydeformen, og jeg er fuldt bevidst om, at det er en arv fra min far. Men det er også en arv, jeg godt kan lide, siger han i "Under bjælken".

Efter en opvækst, der blandt andet bød på skolegang på Krebs' Skole i København og kostskole i Frankrig, fyldte kronprinsen 18 år i maj 1986.

I efteråret vekslede han sit frinummer til tolv måneders frivillig tjeneste i Livgarden.

Her begyndte livet.

- Sådan har jeg altid følt det. Tilværelsen som rekrut var en brat opvågnen både fysisk og psykisk. Ikke mindst, hvad angår det at prøve at klare sig selv, strukturere sin dag, i hvert fald uden for kasernen.

- Det var fuldkommen nyt for mig, og derfor blev det også hurtigt en voldsom frihed, som jeg skulle lære at tøjle i de år, ja, resten af årtiet egentlig, siger han i "Under bjælken".

Kronprinsen aftjente sin værnepligt, og det blev begyndelsen på en lang karriere i militæret, som også bragte ham forbi sergentskolen i Sønderborg, løjtnantskolen i Oksbøl og Gardehusarregimentet i Næstved.

Sigtet for spritkørsel

I 1988 tiltrak kronprinsen sig voldsom opmærksomhed fra pressen, da han med sin lillebror og to venner kørte galt i Frankrig. Ulykken udløste hård debat om kongehusets berettigelse.

Det samme skete i nytåret 1991/1992, som blev skelsættende for den på daværende tidspunkt 23-årige kronprins.

Han og hans kæreste, Malou Aamund, skulle hjem fra en privat fest og havde sat sig i prinsens bil. Malou Aamund bag rattet. Uden kørekort.

Kronprinsen selv har forklaret, at mens de ventede på sikkerhedsfolkene, ville Malou Aamund tænde for varmen i bilen, men fik ved samme lejlighed tændt for bilen, som stod i gear.

Bilen nåede at humpe nogle meter ned ad Niels Hemmingsensgade i København, inden politiet stoppede parret og sigtede dem for spirituskørsel.

Hun fik en bøde, mens medierne satte spørgsmålstegn ved Frederiks evner som konge. Danskerne diskuterede igen, om han var uegnet som konge.

Men da han fem måneder senere - i maj 1992 - kom i mål til Copenhagen Marathon, bliver det startskuddet til et nyt kapitel.

Løbeturen den majdag blev ifølge prins Joachim et vendepunkt.

- Efter i femten-tyve år at have gået rundt og bokset med en helvedes masse frustrationer, han havde inde i sig, så viste maratonløbet ham, at han kunne noget særligt.

- Det gav ham nyt mod, selvtillid og en ret til at feje andre væk og sige: "Jeg kan!", fortæller lillebroren i "Under bjælken".

I 1992 tog Frederik til USA for et læse et år på det prestigefyldte Harvard University under aliasset Frederik Henriksen.

Tilbage i Aarhus skrev han speciale om de politiske forhold i de tre baltiske lande efter Murens fald, og 10. februar 1995 fik han bevis på sin nye titel: cand.scient.pol.

Frederik blev danmarkshistoriens første kongelige akademiker, men hans videre færd skulle ikke være ad bøgernes vej.

I 1995 gennemførte han uddannelsen til frømand ved søværnets frømandskorps. Det tærede på kroppen og pressede ham til grænsen, men prægede også hans selvbillede.

- Jeg er én person før frømandsuddannelsen og en anden person efter. Jeg går måske lidt mere rank og knejsende, uden at det skal misforstås som storsnudethed, det er det så langtfra. Snarere tværtimod.

- Men det føles godt at kunne sige: "Der har man sgu vundet en krig - en af dem, der udkæmpes i én selv", fortæller han i bogen "En familie og dens dronning".

Mødte Mary til OL

Efterfølgende blev Frederik kåret som "Årets dansker" fire år i træk.

Derpå fulgte nogle år med store rejseoplevelser. Blandt andet som 1. ambassadesekretær ved den danske ambassade i Paris og som deltager om bord på en 2800 kilometer lang ekspedition med hundeslæder i Grønland.

Omkring otte måneder efter slædeturen landede kronprinsen i Sydney i Australien i februar 2000.

Anledningen var OL, og dagen efter åbningen mødte han Mary Donaldson under en bytur i, hvad han efterfølgende har kaldt "et sammensurium af skæbne".

Hurtigt gik det op for ham, at der her var tale om en særlig kvinde.

- Det var jo ikke bare en forelskelse, men lige så meget følelsen af at have mødt en soul mate, har han forklaret.

Men med 16.000 kilometer mellem Australien og Danmark og med lysår mellem de liv, de levede, måtte de gå meget igennem, før de i maj 2004 endelig kunne sige ja til hinanden i Vor Frue Kirke i København.

Alverdens fotografer satte jagten ind på det første billede af parret, og herhjemme udlovede Se & Hør en dusør på 10.000 kroner for et billede af Mary.

Hun måtte flytte til Paris for at skjule sig, inden hun i juni 2002 tog springet og bosatte sig i Danmark.

Dronning Margrethe så, hvor meget mødet med Mary betød. Ved bryllupsmiddagen sagde hun til sin søn:

- Du indgyder tillid, du er én, man kan støtte sig til. Meget af det skyldes din egen indsats, men dine forældre, papa og mor, vi ved nok, hvordan du har fundet frem til dit sande jeg. Det skete, da du mødte Mary. Da blev det forår i dit sind, og det blomstrede omkring dig, ligesom det blomstrer nu på denne dag i maj.

Parret deler glæden ved sport, og det er blandt andet kommet til udtryk ved motionsløbet Royal Run, som første gang blev afviklet i 2018 i anledning af Frederiks 50-års-fødselsdag.

Interessen for sport var også årsagen til, at daværende medlem af Den Olympiske Komité (IOC) Kai Holm i 00'erne fik den idé, at kronprinsen skulle overtage hans medlemskab, når det udløb i 2009.

Statsministeriet frygtede, at sammenblandingen af sport og politik ville belaste kongehuset, men Team Danmarks daværende formand, Carl Holst, så det som en god mulighed for den stadig usikre kronprins til at få erfaring.

Frederiks kandidatur blev annonceret i 2006, og i 2009 blev han officielt valgt ind.

Ved pressemødet sad glubske journalister klar til at kaste sig over prinsen med kritiske spørgsmål om IOC-kollegernes brogede fortid og korruptionen i organisationen.

- Aldrig før eller siden har jeg været udsat for så hårdt et psykisk pres som det, der var i perioden op til optagelsen i IOC.

- På selve dagen, da jeg var blevet optaget, kom så pressemødet med den forventede storm af spørgsmål. Der mærkede jeg, hvordan det er at være udskældt minister eller politiker, har kronprinsen fortalt.

Efterfølgende har IOC været involveret i talrige sager om korruption og doping.

Som årene er gået synes frustration og usikkerhed hos prinsen at være blevet skiftet ud med ro og en sikker hånd.

- Gennem årene har det bevæget sig fra en vis form for frygt til ærefrygt, i den forstand at det kommer til at ske for én en dag. Men som årene går, og man udvikler sig og bliver mere fortrolig med sit arbejde og hverv, så bliver det en form for ærefrygt, sagde kronprinsen i programmet "Kongehuset Indefra" i 2009.

Den tiende Frederik

Med udråbelsen som konge bliver han den tiende Frederik.

Prins Henrik slog, mens han var i live, fast, at "Frederik bliver en god konge. En klog og menneskelig regent".

Ifølge dronning Margrethe er hun og Frederik meget forskellige. På den gode måde.

- Han har en sans for mennesker, som jeg er meget glad for, at han har, og han har nemmere ved at tale med alle slags mennesker. Han er mere umiddelbar dér, siger hun i dokumentaren "Erindringer fra Danmark" fra 2012.

Selv har Frederik sagt til magasinet Euroman, at han vil huskes som én, der i mødet med andre mennesker gør en forskel.

Med Mary som sin nærmeste støtte vil han indtage sin rolle med ambitioner om at værne om monarkiets opgaver.

- Jeg vil gøre mig umage for at opfylde de mange forventninger, som der altid vil være til en konge.

- Sammen med Mary vil jeg forhåbentlig være et samlingspunkt for nationen. Være et bindeled mellem fortid, nutid og fremtid.

/ritzau/