Nu kan orglet lidt igen

Orgelbygger. Aldrig hørt om det før.

Så det var heldigt at Ole Høyer, der er chefintonatør i det danske firma, Frobenius & Sønner Orgelbyggeri, kunne fortælle om faget, da han i sidste måned var i Nuuk for at reparere og stemme orglerne i Hans Egedes Kirke. Han havde netop overstået tjekket i Vor Frelser Kirke.

- Det lyder meget bedre, det kører som smurt og er meget mere intuitivt. Folk kan også høre forskel, lyder det fra en af Nuuks få organister, Chiho Audibert.

Hun har spillet orgel i fem år, primært i Nuuk, men har spillet på orgel flere andre steder i landet.

Hun sidder nu ved instrumentet i Hans Egedes Kirke, mens Ole Høyer står bag instrumentet og beder hende om at prøve forskellige tangenter, for på den måde at finde frem til orglets unoder.

DUUUT.

DUT.

duuuut.

Når han finder fejlen, hiver han piben ud, hvorfra orgelets lyd kommer og retter ganske, ganske forsigtigt til. Der skal meget få kræfter til og der skal rettes meget lidt til for at få piben tilbage til de rette lyde.

Chiho har heller aldrig set orglets indmad og kigger også nysgerrigt med, når hun kan.

- Prøv igen, siger han og lytter til lyden.

- Stadig for meget.

Han retter til og sætter på plads.

- Prøv igen.

Hun taster på tangenterne. De snakker sammen om lydene, som kun professionelle kan snakke om et emne, de kender indgående. Alt imens kan man høre støvsugeren køre nedenunder i kirkerummet.

Chiho og Ole snakker frem og tilbage.

- Start med A.

- Og så B.

- Ja. Og H.

Han hiver en pibe ud og banker forsigtigt med sin lille hammer.

- C.

Han banker.

- Og de to sidste.

Bank. Bank.

- Ja.

Snilde og et godt øre

- Det er det, jeg gør, smiler Ole Høyer.

Det ser måske simpelt ud og ser faktisk heller ikke ud af meget, men det er enormt fint håndværk at være orgelbygger. Det fremgår meget tydeligt, meget hurtigt. Man skal have et rigtig godt musikøre og være ufattelig fingernem for at være orgelbygger, ser det ud til. Og tålmodigheden skal også være på plads.

- Når piberne bliver fremstillet, siger de ikke noget, så jeg starter med at lave en åbning. Jeg skærer med en kniv og laver åbningen, siger han.

Kun en intonatør må arbejde med intonationen på et orgel, altså stemme det.

Orglet i Hans Egedes Kirke er dog ikke lavet af Ole Høyer, men af Mogens Petersen i 1971 og blev sidst kigget efter i sømmene i 2021. Men fra dengang vides det faktisk ikke, hvornår der sidst var en intonatør til at stemme orglet. Kirkens medarbejdere gætter på, at det sidst er sket i begyndelsen af årtusindeskiftet.

- Før det, var det nok i 1986. Og da var det ham! udbryder Chiho Audibert.

Heroppe kan man godt strække et eftersyn tre-fem år på grund af den tørre luft, men 20+ år er måske alligevel lidt for længe. I Danmark, hvor kirker ikke er varmet op om vinteren og luften er mere fugtig, skal orgler tjekkes hvert år.

Ligesom snefnug er der ikke to orgler, der er ens. Det samme med hovedstadens to orgler. Instrumentet i Vor Frelser Kirke var meget tungere at spille på, end det i Hans Egedes Kirke, ifølge Ole Høyer.

Er der en orgelbygger til stede?

Han ser ikke sådan ud, men Ole Høyer er 73 år og har arbejdet som intonatør i 56 år. Han fandt uddannelsen ad omveje.

- Jeg startede faktisk som maskinarbejder, hvor vi lavede gearkasser. Jeg lavede meget fine og meget små gearkasser, men firmaet flyttede, fordi det var meget billigere at lave det i et andet land og så lukkede det, fortæller han.

Ved et tilfælde faldt han over en annonce, hvor han kunne komme i lære som orgelbygger. I den stod også, at man kunne lære at bygge sine egne instrumenter og som basspiller, var det af stor interesse for ham.

- Men det var så dem her (orgler, red.), man kunne lære at lave, griner han.

Ole Høyer er måske orgelbygger, men han er ikke en regelmæssig kirkegænger af den grund.

- Kun når jeg skal, griner han.

Når han så endelig sidder i kirken, dukker en arbejdsskade frem: han lytter til orglet og hvordan det præsterer.

- Det er faktisk en stor arbejdsskade og det er sådan set ikke så rart. Hvis jeg har lavet et kæmpemæssigt orgel, så kan jeg slet ikke slappe af, fordi jeg tænker over de mange måder orgelet kan lyde forkert på, siger han og husker en sjov episode:

- Det er sket før, hvor jeg har været til koncert, hvor de er stoppet og spurgt, om der er en orgelbygger i kirken til at stemme instrumentet, fortæller han.

Han har også tidligere arbejdet i Japan og for et halvt år siden var han i Reykjavik i Island, men på turen i Nuuk skulle han forsøge sig med en helt ny opgave. Reparation af et orgel i syd over telefonen.

- Det bliver første gang, siger han.

Passioneret orgelbygger

Ole Høyer har også en robot til at hjælpe sig med at stemme instrumentet. Den bruger han, når han ikke har menneskelig hjælp og selv er bagved orglet, men skal finde den rette pibe, der skal stemmes.

Han fortæller detaljeret, passioneret og øser ud af sin viden om orgler.

- Man kan ikke stemme alle tonerne rene. Der er ikke 12 toner i en oktav, der er 12,7 toner. Derfor har man forskellige måder at stemme på, fordi man skal dele det, der er for meget af på alle sammen, så de ligger rigtigt, siger han.

- I middelalderen stemte man alle kvarterne rene og nogle af kvinterne rene og så havde man noget, der var meget falsk. Det kaldte man ulvetoner, fortæller han.

Under en demonstration af nogle meget små piber, finder Ole Høyer sin hammer, som han ikke vidste, hvor han havde forlagt. En lige så lille bitte hammer, som han aldrig vil rejse fra.

- Den har fulgt mig siden 1968, siger han.

Det var det år, han begyndte på uddannelsen til orgelbygger. Dengang som nu, varer uddannelsen fire år.

Gnaven orgel

Chiho Audibert elsker orglet. Det føles som et helt orkester i et instrument, siger hun.

- Jeg begyndte at lære om musik, efter jeg var kommet til Grønland. Jeg fik en stor taknemmelighed for naturen og ville lave noget med mine hænder og skabe noget smukt. Det blev til musik. Jeg blev virkelig inspireret efter, jeg kom til Grønland, smiler hun.

Da hun boede i Østgrønland, var der ikke noget orgel, så hun måtte spille på et keyboard med orgellyd.

- Jeg får hovedpine af den elektriske orgellyd. Den er så forfærdelig. Et rigtig orgel er mere organisk, fordi det er lavet af træ og metal og skabes af luft. Det minder meget om et blæseinstrument, som fløjte og klarinet, som jeg også spiller, siger hun.

Chiho Audibert synes, at et rigtigt orgel er mere ”i live”. Hun fornemmer, når instrumentet er til at have med at gøre.

- Det kan være gnaven og så kan jeg ikke gøre noget ved det, griner hun.

Det er sådan noget, der gør Ole Høyer glad at høre. At orgler betyder så meget for folk.

- Jeg har en ven, der tager en virkelig dyb indånding, mærker luften i armene og lukker det ud gennem fingrene og ud på tangenterne.

Chiho Audibert er så glad for, at orglerne nu er blevet stemt og lyder godt igen. Det er ikke kun til glæde for hende, men for alle kirkegængere i hovedstaden.