Nu får vi endelig indsigt i lufthavnsaftale med Forsvaret

Et centralt punkt i den aftale, som Selvstyret har indgået med Forsvaret omkring anvendelsen af lufthavnen i Kangerlussuaq, har fået Pele Broberg til tasterne. 

- Hvordan kan Naalakkersuisoq påstå, at der er kommercielt grundlag for at holde Kangerlussuaq åbent for atlanttrafik, når aftalen er betinget af, at atlanttrafikken er fraflyttet, spørger en undrende Pele Broberg, der har givet Sermitsiaq indsigt i aftalen, der igennem flere måneder er blevet holdt hemmelig for offentligheden.

Han henviser til et særligt punkt i aftalen, hvor der står:

“Aftalen træder i kraft, pr. 1. december 2024, forudsat at atlantbeflyvningen er fuldt ud fraflyttet og ophørt i lufthavnen, og den gælder frem til udgangen af 2027, med mindre der forinden er indgået ovennævnte længerevarende aftale om Forsvarets fortsatte brug af lufthavnen.”

Pele: Det harmonerer ikke

Det harmonerer ifølge Pele Broberg ikke med, at Air Greenland har planer om i visse perioder at benytte Kangerlussuaq til atlantflyvninger.

Det viser sig, at Forsvarets årlige betaling løber op i godt 24 millioner kroner til og med 2027.

Om økonomien i aftalen fremgår det yderligere, at Forsvarsministeriet skal yde “en årlig betaling for servicering af Forsvarets fortsatte brug af lufthavnen, som skal dække en andel af Greenland Airports Regional A/S’ udgifter til driften og vedligeholdelse af landingsbanen op til den aktuelt godkendte banelængde (2810 m). Betalingen reguleres efter de samlede årlige udgifter og indtægter i lufthavnen, som vedrører drift og vedligeholdelse af landingsbanen, og som opgøres i forbindelse med årsopgørelsen. I samme forbindelse forelægges Forsvaret en evt. justeret vedligeholdelsesplan, såfremt denne medfører justering af betalingens størrelse”.

Økonomi i balance

- Den samlede økonomi i Kangerlussuaq Lufthavn skal balancere i de enkelte år. Således vil Forsvarets betaling variere afhængig af lufthavnens indtægter og udgifter. Beregning af Forsvarets betaling i den midlertidige aftales løbetid, er opgjort med afsæt i tal fra Mittarfeqarfiit A/S, står der under punkt 13 i det fire sider lange dokument.

Det fremgår af aftaledokumentet, at Greenland Airports “er ansvarlig for landingsbanens vedligeholdelse, som udføres på baggrund af en flerårig vedligeholdelsesplan, der udleveres til Forsvarskommandoen (Arktisk Kommando), når nærværende midlertidige aftale træder i kraft. Vedligeholdelsen skal gennemføres på en sådan måde, at lufthavnen kan opretholde den aktuelle godkendelse som civil lufthavn, og Forsvarets fly som hidtil kan anvende landingsbanen”.

Det oplyses desuden, at Forsvaret betaler Greenland Airports Regional A/S for udgifter til løbende vedligeholdelse og sikring af landingsbanens anvendelighed til Forsvarets fortsatte brug i henhold til den flerårige vedligeholdelsesplan. 

Flere Broberg-spørgsmål

Pele Broberg sætter over for Sermitsiaq også spørgsmålstegn ved, hvordan aftalen hænger sammen med de samfundsøkonomiske konsekvensanalyser, som ifølge Pele Broberg er baseret på, “at Mittarfeqarfiit kun skal have 35 mio. kr. årligt, når de lige nu har fået bevilget 102,5 mio. kr.”

- Hvis der er kommercielt grundlag for Kangerlussuaq, så skulle Greenland Airports jo opkræve finansiering af brugerne, de rejsende til Kangerlussuaq, påpeger Naleraq-formanden og stiller flere spørgsmål:

- Prisen på de 24 mio. kr. fra Forsvaret, er kun for drift af en regional bane på 2810 m. Så hvordan finansieres udvidelsen til atlanttrafik? Og hvem skal betale de omkring 50 mio. kr. for dette, når det ikke optræder på finansloven for 2025.

Aftalen er underskrevet af bestyrelsesformanden for Greenland Airports Regional A/S, Kjeld Zacho Jørgensen, direktøren for samme selskab Henrik Estrup og direktør i Forsvarsministeriet Kasper Høeg-Jensen.