»Noget storhed er gået tabt«

Befrielsens øjeblik.

Sådan kan det føles at slippe tøjlerne efter mange år i politik. Særligt når ansvaret har været stort, indimellem tyngende.

Asii Chemnitz Narup kan da heller ikke tilbageholde en stille glæde, ved at skrivebordet ikke længere skal vakle under vægten af tunge rapporter og notater.

- Da jeg traf beslutningen om at stoppe endegyldigt i Inatsisartut, mærkede jeg lettelsen. Jeg er ekstremt pligtopfyldende og hader at være uforberedt. Så det meget læsestof har krævet mange og lange timer af mig, siger IA-veteranen.

Fremtrædende politiker udtræder af Inatsisartut

Tidligere borgmester og medlem af Naalakkersuisut Asii Chemnitz Narup udtræder af Inatsisartut.

Det har været vigtigt for hende at stoppe, mens energien er intakt og hun har mod på nye opgaver.

- Der er så mange andre ting, der optager mig, siger hun og understreger, at hun stadig føler sig mentalt rustet til at fortsætte et virksomt liv, men at årene selvfølgelig også har sat spor.

- Jeg har fået opereret en kunstig hofte fem gange i mit liv. Mine hofter og ben smerter. Jeg har fået en stok i 70 års fødselsdagsgave, den hjælper, bemærker hun.

 »Det er bedrøveligt«

Politik er barsk business. Til tider næsten en kampsport. Og når det kommer til top-politik skal de i de mest intense perioder være tilgængelige 24-7. Det har dog på sin vis været en fordel for Asii Chemnitz Narup, at hun helst holder sig på afstand af den digitale slagmark.

- Det positive ved det er så, at jeg er blevet forskånet for meget. Jeg har også selv haft brug for at skåne mig, så jeg har ofte undladt at læse kommentarspor i medierne, siger hun og tilføjer:

- Men Nuuk er en lille by, og jeg har da tydeligt kunnet mærke, når jeg har været i politisk stormvejr, så var der mennesker, som undgik mig og holdt simpelt hen op med at hilse, når de så mig i Brugseni eller på gaden.

- Tonen er præget af mangel på fakta i de sociale medier, er meget styret af følelser og til tider ganske hadsk. Det har påvirket mulighederne for en fair demokratisk samtale, og smittet af på for eksempel viljen til reel forhandling i de forskellige folkevalgte organer. Det er bedrøveligt, bemærker hun.

Savner vennerne

Asii Chemnitz Narup har – med et par indlagte pauser – været aktiv i politik i mere end 30 år. Hun har varetaget nogle af samfundets højeste poster, kulminerende med 11 år som borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq. Hun var den største stemmesluger ved stort set alle de kommunalvalg, hun stillede op til.

Politik har været hendes liv; derfor var det også et bevægende øjeblik, da hun sendte sin ansøgning til Inatsisartuts Formandskab om at udtræde af tinget med virkning fra 23. september. I skrivende stund venter hun på den officielle godkendelse, men det er en formalitet.

- Hvorfor netop nu?

- Over for mit parti og min partiformand mener jeg, at det er mest fair, at en suppleant træder ind nu, så vedkommende får bedre betingelser for at træne det politiske håndværk og forberede sig på det kommende valg i 2025. På Inatsisartuts efterårs-og vintersamling er der flere meget vigtige beslutninger, som skal lægge sporene ud i fremtiden. Nye kræfter må til, siger Asii og tilføjer at hun glæder sig allermest til at få mere tid til børn, børnebørn – og familie og venner.

- Aktuelt er jeg meget optaget af arbejdet i »Foreningen Arnarulunnguaq«. Vores kunst, historie og kultur fylder meget for mig, siger hun.

- Hvad skal du ellers lave?

- Jeg vil bruge mere energi sammen med mennesker, der er vigtige for mig. De seneste år har været hårde. Mange kære og betydningsfulde mennesker i mit liv er blevet alvorligt syge og er gået bort. Savnet vil altid være der, siger hun.

- Jeg har efter bedste evne forsøgt at være der for dem i de svære stunder, men jeg kan også mærke, at det er vigtigt for mig at kunne nyde livet og nyde gode og mere sorgløse stunder med de for mig vigtige mennesker, der er tilbage. Og så har jeg idéer til projekter, meget med kunst og kultur. Samt frivilligt foreningsarbejde. Jeg elsker at læse skønlitteratur. Men der er jo heller ingen, der siger, at jeg er færdig med at mene noget om vores samfund og vores retning som land.

Selvstændighed

- Hvad er den største forskel på politik i »gamle dage« og så nu?

- Jeg tror den allerstørste forskel er, at vores politiske liv i de senere år er blevet mere drevet af lige dele forvaltning og administration på den ene side – og af symbolpolitik på den anden. Og begge dele er på bekostning af idealer, visioner, vilje til reel forandring. Der er noget storhed, der er gået tabt, svarer hun og uddyber:

- Selvstændighedsdebatten er et eksempel på det: jeg savner, at man bliver mere konkrete for eksempel i forhold til den økonomiske og materielle kerne: Hvilken pris er vi parate til at betale for selvstændighed, også i forhold til vores fremtidige velfærd. Og blive mere konkrete på, hvordan vi ser vi for os, at et selvstændigt Grønland skal se ud i fremtiden? Da jeg blev optaget af politik, var der et udsyn mod verden og en nysgerrighed på hvordan fremtiden kunne formes. På mange måder synes jeg, at vi som samfund ser mere indad i dag end dengang, og det ændrer en masse nye lufthavne ikke på.

Mere end tre årtier i udkanten – og indercirklen – af grønlandsk politik har også givet knubs. Nogle af dem har været hårde og er svære at ryste af sig.

- Hvornår har du været mest ked af det?

- Kritikken af indsatsen overfor børn i Tasiilaq. Tasiilaq fik konstant nye bevillinger, og vi kæmpede en kamp for at fastholde personale, men det var og er en ulige kamp, fordi det også er vaner og dysfunktionelle mønstre i generationer, som i resten af Grønland. Vi udarbejdede og fik godkendt i hele kommunalbestyrelsen en solid handlingsplan for børn, unge og familier. Planen blev fulgt op af store bevillinger. Alligevel ville folk hellere tro på en dansk TV-dokumentar, svarer hun.

En anden tyngende affære – den såkaldte boligsag – fik politiske konsekvenser for hende. Asii understreger, at intentionen var at gøre det bedste for borgerne:

- Jeg blev renset for alle beskyldninger om fortsæt eller ond tro, siger hun og opsummerer forløbet på denne måde:

- Vi forsøgte desperat at skaffe boliger, mennesker kunne leve i. Folk bliver skilt, børn flytter hjemmefra, folk får børn, mennesker fra hele Grønland flytter til Nuuk – og samtidig stod vi med en nedslidt boligmasse, skimmelsvamp og et Selvstyre som ikke tog ansvar for den eksplosive efterspørgsel på ordentlige boliger. Vi opererede efter bedste evne til gavn for borgere. Intet var for egen vindings skyld. Til min død vil jeg mene, at det var en sag, som blev udnyttet politisk mod mig.

Ungdommens kraft

- Hvornår har du været mest glad i politik?

- Åh, der er mange, mange sager. Jeg er glad, når jeg ser på de nye skoler og de nye gode boliger. Jeg var glad, da jeg som helt ung var med til at skabe et kvindekrisecenter her i byen. Lige nu glæder jeg mig helt vildt, til at være med til at afsløre Aka Høeghs fine mindesmærke over Arnarulunnguaq. Jeg var glad, da vi knoklede for at skabe mere lige vilkår i hele storkommunen, skabe dialog med bygdebestyrelserne, lokaludvalgene og borgerne. Sikke et privilegium det har været, at møde så mange mennesker, der har delt deres drømme om en bedre fremtid.

- Jeg bliver glad hver gang vi kan finde penge til at hjælpe de socialt udsatte, eller skabe en socialøkonomisk virksomhed. Jeg er altid glad på nationaldagen, og jeg glæder mig når jeg ser på vores unge mennesker, som ved så meget, kan så meget og vil så meget.

- Hvad har du fortrudt?

- Man er ikke så længe i politik uden at have ting, man fortryder. Men når man i disse måneder ser politikere, der vil rulle kommunalreformen tilbage, genetablere lag af politikere og forvaltninger, uden hverken at kunne begrunde det sagligt eller pege på finansieringen, så kan jeg godt blive lidt træt. Jeg mener ikke, alting var bedre i gamle dage og at rulle sådan en gennemgribende struktur tilbage vil koste mange årsværk, som vil gå fra noget fornuftigt og borgernært. Jeg bliver forstemt over, at der ikke udvises større ihærdighed med at finde løsninger, der ikke kaster alt over styr. Jeg kan også blive lidt forstemt over, hvor kort den politiske hukommelse er.

- Hvad har været den vigtigste sag for dig i politik?

- Da jeg var naalakkersuisoq for sundhed, satte jeg den sundhedsforebyggede indsats på dagsordenen. Som naalakkersuisoq for det sociale område stod det i mit lod, at kvalitetssikre finanslovsarbejdet. Og jeg havde fokus på døgninstitutionsområdet. Sikke mange dygtige fagfolk jeg samarbejdede med; de er derude i feltet endnu.

- Jeg mener kommunereformen og sammenlægning var en kæmpe ting. Jeg mener også at arbejdet med Siorarsiorfik var uhyre vigtigt: Nye skoler, flere boliger, flere jobmuligheder og bedre vilkår for familier. Det har været en rød tråd i mit liv at kæmpe for bedre sociale vilkår og for at hjælpe dem på fode, der er snublet i tilværelsen.

I hjertet

Asii har har været hele vejen rundt i det politiske system. Kun én ting har hun ikke prøvet – at være medlem af Folketinget. Den rute har mange andre top-politikere ellers taget – Lars-Emil, Kuupik Kleist, Aleqa Hammond.

Når Asii svarer på, hvorfor hun valgte at blive hjemme, indrammer svaret samtidig hendes inderste kerne og værdier:

- Jeg er så tæt knyttet til Grønland og til Nuuk. Det er en dyb, dyb følelse. Det er sproget, en stemning, maden, omgangsformen, vejret, bysfællerne siden barndommen. Og så selvfølgelig nærheden til mine nærmeste. Og så jeg elsker at sidde på en café i København og se det danske landskab – men efter få dage er jeg altid klar til at komme hjem igen. Jeg har Nuuk, og jeg har Grønland i mit hjerte.