Forslag til finanslov 2014

Nick til Palle: Stop mudderkastningen i pressen

Naalakkersuisoq Nick Nielsen har ikke meget tilovers for Demokraternes Palle Christiansen, som omvendt ikke forstår, hvorfor Naalakkersuisut ikke prioriterer byggeriet af kollegieboliger højere

Naalakkersuisoq Nick Nielsen har ikke meget tilovers for Demokraternes Palle Christiansen, som omvendt ikke forstår, hvorfor Naalakkersuisut ikke prioriterer byggeriet af kollegieboliger højere
Offentliggjort

Siumut mod Demokraterne. Naalakkersuisut mod oppositionen. Eller Nick Nielsen mod Palle Christiansen.

Debatten om landets kollegiebyggeri - eller mangel på samme - fortsætter nu mellem naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og ligestilling Nick Nielsen, Siumut, og medlem af Inatsisartut for Demokraterne Palle Christiansen.

Læs "Palle kritiserer nul kollegiebyggeri i Nuuk"

Nick Nielsen er ’uforstående’ overfor sin forgænger Palle Christiansens udtalelser i torsdagens middagsradioavis om midler afsat til uddannelsesbyggeri i finanslovsforlaget til finanslov 2014.

- Når jeg sammenligner den gældende finanslov 2013 med det finanslovsforslag for 2014, som vi fra Naalakkersuisut netop har præsenteret, hænger Palle Christiansens udtalelser slet ikke sammen, siger Nick Nielsen.

Nick Nielsen: Der er afsat penge
Han forklarer, at der i finansloven for 2013 samlet er afsat 37,9 millioner kroner til kollegiebyggeri i 2013 og fremefter, mens der i finanslovsforslaget for 2014 er afsat 60 millioner kroner til samme formål i 2014 og fremefter.

- Ser vi på bevillingen til uddannelsesbyggeri i øvrigt, er der i finanslov 2013 samlet set afsat 40 millioner kroner i 2013 og fremefter, mens vi i finanslovsforslaget lægger op til anlægsudgifter i størrelsesordenen 115 millioner kroner, påpeger Nick Nielsen.

- I Naalakkersuisut er der i øvrigt enighed om, at uventede indtægter i indeværende år skal søges anvendt til byggeri på uddannelsesområdet. Og så er vi på tværs af partierne i Inatsisartut jo enige om vigtigheden af uddannelsesindsatsen, så lad os nu fremover tage diskussionerne sagligt i de rette fora i stedet for denne ’mudderkastning' i pressen, skriver Nick Nielsen i en pressemeddelelse.

Læs alle artikler, der knytter sig til Naalakkersuisuts forslag til finansloven for 2014

Powered by Labrador CMS