Det farlige bjerg

Nick Nielsen: Jeg føler med klatrer fanget på Mount Everest

Den danske bjergbestiger Rasmus Kragh befinder sig i en farlig situation på Mount Everest. Det vurderer Nick Nielsen, der selv har besteget bjerget.

Nick Nielsen nåede toppen af Mount Everest 29. maj 2005. På dagen nøjagtigt 52 år efter Edmund Hillary og Tenzing Norgay som de første nåede toppen.
Offentliggjort

Den danske bjergbestiger Rasmus Kragh måtte i går opgive at nå toppen af Mount Everest, fordi vejret blev for dårligt.

Han vendte om og overnattede på 7.700 meters højde. Den seneste melding er, at han stadig befinder sig der.

- Jeg føler virkelig med ham og med hans familie. Jeg har jo selv været deroppe, siger Nick Nielsen, der nåede toppen 29. maj 2005.

- Jeg håber virkelig, at det ender godt.

Ilt giver varme og energi
Rasmus Kragh har forsøgt at nå toppen uden brug af ekstra ilt. Og når dårligt vejr så tvinger en til, at blive længere em planlagt, kan situationen hurtigt blive kritisk.

LÆS OGSÅ: Familie sender hjælp til dansk klatrer på Mount Everest

- Man skal bruge ilt til både energi og opvarmning af kroppen. Så mit gæt er, at han er meget udmattet, siger Nick Nielsen.

Nick Nielsen gik selv så højt op som 8.300 meter uden ekstra ilt. Så blev det ekstremt koldt, og han vurderede, at han måtte bruge ekstra ilt.

- Jeg kunne med det samme mærke, at jeg fik varmen og begyndte også at gå hurtigere, siger Nick Nielsen, der brugte en flaske ilt på vej op og endnu en på at nå ned på de 8.300 meter igen.

Har brug for ilt hurtigst muligt
Rasmus Kraghs familie har anmodet om assistance til ham, fordi han talte usammenhængende, da de havde kontakt med ham.

- De vigtigst er, at han får ilt. Her tæller hver time, hvert minut, ja hvert sekund, siger Nick Nielsen.

Det er en klar fordel, at Rasmus Kragh trods alt er nået så langt ned som til 7.700 meter. Over 8.000 meter starter det område, der kaldes dødszonen, hvor intet menneske kan overleve i længere tid af gangen.

- Men han er stadig ekstremt højt oppe; mange begynder at bruge ekstra ilt fra omtrent 7.500 meter.

Højden betyder også, at hjælpen må komme til fods. Helikoptere kan ikke komme så højt op.

Genetisk betinget
Nick Nielsen forklarer også, at behovet for ilt ikke har noget at gøre med ens form. Det er langt hen ad vejen genetisk betinget, hvor lang tid man kan klare uden ilt på toppene ag Himalaya.

Af samme årsag er den lokale sherpa Babu Chhiri Sherpa er det hidtil eneste, der har overnattet på toppen uden ekstra ilt.

Så sent som i weekenden viste Himalaya, hvor farligt bjerget er: Fire personer mistede livet - alle fire på grund af højdesyge.

- Jeg håber virkelig, at Rasmus Kragh kommer sikkert ned, siger Nick Nielsen.

Powered by Labrador CMS