Nekrolog over Flemming Bolø: Han var med til at skabe det nye Grønland

”Flemming Bolø var en af de helt centrale personer i tilblivelsen af det nye Grønland”, siger tidligere formand for Naalakkersuisut og tidligere medlem af Inatsisartut Lars-Emil Johansen, der var en af hovedpersonerne bag skabelsen af hjemmestyret og vejen mod øget grønlandsk selvstændighed.

”Bolø var fagligt velfunderet, kulturelt velintegreret og hvis loyalitet til det grønlandske samfund altid skinnede igennem i alt det, han lavede”, siger Lars-Emil Johansen.

Han siger videre, at Flemming Boløs indsats viser sig i en række centrale administrative poster.

Specielt fremhæver han Flemming Boløs indsats som ”chef for landsstyreområdet for økonomi og handel og i tilblivelsen af det nye KNI efter den strukturændring, vi gennemførte ved overtagelsen af KGH i 80’erne og den videre nye organisering af den planøkonomiske mastodont, der gik under navnet ’KGH’, dækkende fra detailhandel, skibsfart, produktion og eksport, postvæsen og meget mere”, påpeger Lars-Emil Johansen.

En stor leder

”Flemming var en mand, der voksede naturligt med opgaverne og blev en af de store lederfigurer i Grønland”, siger tidligere økonomidirektør i hjemmestyret og kommitterede i selvstyret, Peter Beck om Flemming Boløs betydning for Grønland. 

– Han havde sin professionelle storhedstid fra begyndelsen af 1980-erne til 1993. Det var en skelsættende periode for Grønlands Hjemmestyre, hvor store og betydningsfulde opgaver blev overført fra staten til hjemmestyret, påpeger Peter Beck.

– I hjemmestyrets administration var Flemming en frontfigur i arbejdet med at planlægge overførslen af den store handels- og trafikvirksomhed KGH til hjemmestyret, som skete i 1986. Dernæst blev han naturligt administrerende direktør for selskabet under betegnelsen KNI i en årrække og med ansvar for detailhandel, engroshandel og transport af varer og passagerer og meget mere.

– Her var han kendt som en god og stærk lederfigur. Han var vellidt, omgængelig, behændig og vedholdende med et stort personligt overskud, fortæller Peter Beck.

– Som kæmner i en række kommuner fik Flemming et indgående kendskab til forskelligheder og kulturer i det vidtstrakte land. Og så fik han god indsigt i det grønlandske sprog. Kendskabet til kulturer og sprog fik han stor glæde af, da han senere flyttede fra Paamiut til hjemmestyret i Nuuk. Efter sigende gav Jonathan Motzfeldt ham et vink med en vognstang om, at der var brug for ham i Nuuk. Og så flyttede Flemming fra Paamiut til Nuuk, konstaterer Peter Beck.

Lærte grønlandsk

Flemming Bolø kom til Grønland i 1963 som ung 22-årig ansat som leder af socialkontoret i Narsaq kommune, hvor han også nåede af være midlertidig bogholder. Det var et tilfælde og et væddemål på sin daværende arbejdsplads, som gjorde at han kom til Grønland. Det fortæller han selv om i sine mange skriverier på Facebook i forskellige grupper, der burde samles og blive udgivet som bog. De er en meget interessant del af historien. Han fortæller selv, at han nåede at arbejde i 46 år i Grønland.

Han er uddannet i Silkeborg og Esbjerg kommuner. Efter militæret kom han til Vejlby-Strib Kommune på Fyn, og det var herfra, at han i forbindelse med et væddemål kom til Grønland.

Skatteinspektøren påstod, at han ikke kunne få et job i Grønland. Det blev til et væddemål, og de sendte en ansøgning til Ministeriet for Grønland, og kort tid efter havde han sit første job i Grønland. Han kendte intet til Grønland og måtte se på et kort hvor Narsaq lå.

Men i de første 12 år i Grønland nåede han at arbejde i 10 kommuner.

Han fik således også et meget stort netværk i hele Grønland og han var vellidt i alle kredse.

I Sydgrønland lærte han Henrik Lund, Tage Frederiksen og Agnethe Nielsen at kende temmelig godt, som han fortæller.

”Agnethe påstod endog, at hun var min mor, fordi hun havde taget sig af mig i Narsaq”, fortalte han i et opslag på Facebook her i august.

Kæmner i flere kommuner

Det havde stor betydning for ham i hans karriere, at han ”ret hurtigt lærte at klare sig på grønlandsk. Og da jeg også klarede mig godt med kontorets opgaver, fik landshøvdingen lyst til at lade mig blive kæmner i Ittoqqortoormiit allerede i 1965”.

Kæmner var datidens kommunaldirektør, men dengang var han ansat af staten, først i 1976 blev kæmneren ansat af kommunen.

Han var alene på kæmnerkontoret og lærte også at klare sig på østgrønlandsk

I 1966 mente Ministeriet for Grønland, at han skulle flytte til Ilulissat. Der havde han sit virke 1966-1968.

”Det var en dejlig by med den smukkeste natur. Jeg fik en lille speedbåd og kunne gå på jagt i Diskobugten. Fantastiske oplevelser”, fortæller han.

På et tidspunkt fik han besked på, at han skulle være kæmner i Qaanaaq.

”Det blev en spændende periode, hvor jeg lærte mit 3. grønlandske sprog. Jeg lærte også rigtig meget af Inughuit i den tid, jeg fik lov til at være i denne dejlige kommune - 1969-1970”.

I 1970 meddelte landshøvdingen ham, at han skulle være kæmner i Qeqertarsuaq.

”Det blev en skøn tid, hvor jeg både blev gift, og vi fik vores første barn. Tænk sig at blive gift i ”vor herres blækhus”, som man kaldte kirken.

Jeg havde en fantastisk tid i kommunen og følte mig, som en integreret del af befolkningen. Jeg var målmand i G44 og underviste danskere i grønlandsk i aftenskolen.

Befolkningen behandlede mig, som en rigtig grønlænder og tusind tak for det”.

Allerede i 1972 havde landshøvdingen nye opgaver til ham.

Flemming Bolø blev flyttet til Nanortalik, hvor han var kæmner i 1972-1973.

”Det gik rigtig fint med at få rettet et misligholdt kæmnerkontor op, hvilket fik landshøvdingen til at forflytte mig til en stilling som kæmner i både Aasiaat og Kangaatsiaq”.

En stilling som han fik lov til at bestride 1973-75.

”Vi fik vores barn nr. 2 i den periode”, fortæller han.

Kommunaldirektør og økonomidirektør

Derefter kom kommunalreformen, og han søgte og fik stillingen som Grønlands første kommunaldirektør i Paamiut kommune i 1975-1979.

Samtidig aftalte Paamiut Kommune, at han også skulle fungere som kommunaldirektør i Ivigtut Kommune, som den hed dengang.

”Heldigvis fik jeg lov til at bo i Paamiut helt frem til 1980, hvor jeg blev ansat i Grønlands Hjemmestyre med ansvar for den grønlandske økonomi, personaleboligerne og skattevæsenet med videre”, fortæller han.

På vejen havde han taget nogle tillægsuddannelser: Merconom i 1978, merconom revision og erhvervsjura i 1980 og merconom i EDB i 1980.

Han var chef for økonomien fra 1980-1984 og handels- og trafikdirektør fra 1984-87.

I sin periode som chef i hjemmestyret var han ifølge Grønlands Grønne Bog fra 1980-83 initiativtager til anvendelse af EDB i hjemmestyret. Ligesom han forestod overtagelsen af en række områder fra staten herunder Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) og forestod etableringen af flere virksomheder i Grønland.

Efter overtagelsen af KGH blev han den første administrerende direktør for KNI fra 1987 til 1992.

I 1992 startede han sit eget rådgivningsfirma Bolø Management Aps.

Han nåede at sidde i en lang række bestyrelser.

Et af de første aktieselskaber han er registreret i er Kasoda A/S, der blev stiftet 1. september 1985 og senere blev kendt som Nuuk Imeq A/S, hvor han sad i lidt over seks år.

Siden 1992 har Flemming Bolø siddet i bestyrelse eller direktion i 11 virksomheder.

I 10 af firmaerne var han i bestyrelsen. Hans længste post var i Air Greenland, hvor han sad som bestyrelsesmedlem fra 1985 indtil 1993. Desuden sad han i bestyrelserne i Air Greenlands forskellige datterselskaber.

Jonathan Motzfeldt

En af de politikere han kom særlig tæt på, var Jonathan Motzfeldt. I sin kæmnertid mødte han Jonathan ved en del møder.

En dag ”trak Jonathan mig til side og fortalte at han syntes, at jeg gjorde en god indsats og at han godt kunne tænke sig at arbejde sammen med mig.

Han sagde blandt andet noget i retning af: ’Når jeg indfører hjemmestyre i Grønland, vil jeg gerne have et samarbejde med dig…Det var i 1972 altså syv år før der blev hjemmestyre”.

Flemming Bolø fortæller videre, hvad der så skete i 1979, da han var kommunaldirektør i Paamiut.

En dag stod Lars Emil i heliporten i Paamiut ”og bad mig om at søge stillingen som økonomichef i Grønlands Hjemmestyre, der lige var blevet indført”.

Efter at Jonathan også havde presset på fik han stillingen.

Flemming Bolø fortæller, at han fik et dejligt samarbejde med Jonathan og Naalakkersuisut.

Hans administrative chefer var Gunnar Martens og John Jensen.

En sommer var alle draget på ferie undtagen Jonathan og Flemming.

Vi var alene, og der var konflikter i relation til Færøerne og Danmark og flere forskellige ting, fortæller han.

”Her lærte jeg Jonathan at kende som statsmand, og jeg beundrede hans indsats. Hvad den mand dog kunne få igennem i forhandlingerne.

I flere af forhandlingerne var jeg ved at få dårlig mave, da jeg nok syntes, at vore krav var næsten umulige og i hvert fald urimeligt store, men Jonathan kørte et spil, som endte med at de andre bøjede sig for Grønlands krav.

Jeg var imponeret og lidt chokeret, men jeg lærte rigtig meget om spillet mellem de tunge drenge”, fortæller Flemming Bolø i et opslag her i august.

Fyret tre gange på samme dag

Men han fortæller også hvordan han blev fyret af Jonathan tre gange på samme dag.

”Vores samarbejde gav anledning til, at vi kom tættere på hinanden, og jeg blev af og til kaldt op til Jonathan, når der var økonomiske emner på dagsordenen.

Jeg er typen, der siger min mening og det kunne en gang imellem gøre Jonathan vred på mig.

En dag skete det, at jeg startede dagen med et samråd.

Jonathan syntes bestemt ikke om min rådgivning, så jeg blev fyret, men gik dog ned i mit direktorat og arbejdede videre.

Noget senere ringede min telefon. Jonathan syntes, at vi var kommet galt i gang den morgen, så jeg blev genansat og inviteret op til nye drøftelser.

Af en eller anden grund gik det skævt igen og jeg blev atter fyret.

Tilbage til Handels- og Trafikdirektoratet. Igen ringede telefonen, og jeg blev genansat endnu en gang.

Senere på dagen blev jeg så kaldt op til Jonathan igen, og vi kunne desværre ikke rigtigt komme væk fra vores uenighed. Ingen af os ville ændre standpunkt. Enden på det hele blev, at jeg blev fyret for 3. gang.

Næste dag mødte jeg ikke på arbejde. Jeg gik og puslede i haven ved det amerikanske konsulat, da Jonathan kom hen til mig og spurgte om jeg ikke skulle på arbejde?

Det skulle jeg ikke.

’Jeg er ikke ansat i Hjemmestyret’, sagde jeg.

Det kunne Jonathan ikke rigtigt forstå. Han mente der måtte være et eller andet, som jeg havde misforstået, Det fik vi en snak om, og jeg gik på arbejde igen….

De efterfølgende mange år havde jeg et fantastisk godt samarbejde med Jonathan, og han var blandt andet formand for KNI-rådet i en periode, hvor jeg var direktør for KNI”.

Er ikke faldet til

Her i september fortæller han på Facebook:

”Jeg er desværre en af dem, der aldrig falder rigtigt til i Danmark. Min mentalitet passer ikke rigtigt til den danske, og jeg hader, når man ikke passer på hinanden og hilser, når man støder på hinanden. Det, der holder mig hernede er, at jeg ikke har den kapacitet, som jeg havde i Grønland. Og jeg ville sikkert blive skuffet over mig selv, hvis jeg i så høj en alder vendte tilbage, men helt ærligt er der rigtig mange, jeg savner. Jeg har kompenseret ved nogle monsterindsatser på det sportslige område. Jeg har blandt andet som pensionist cyklet fra Fyn til Gardasøen i Italien tre gange. Sjovt nok fandt jeg mere af den grønlandske mentalitet i tidligere Østtyskland end i Danmark. Jeg taler næsten perfekt tysk. Jeg er nok blevet en underlig snegl”.