– Vores erfaringer med droner har været meget positive. De giver os ikke kun nye muligheder for datadokumentation og kommunikation, men gør det også muligt at arbejde mere effektivt og sikkert i nogle af Grønlands mest udfordrende miljøer. Vi ser et stort potentiale for at udvide brugen af droner i fremtidige forsknings- og moniteringsprojekter.
Det siger Mie Winding, der er leder af Klimaforskningscenteret ved Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut).
– Vores erfaringer med droner har været meget positive. De giver os ikke kun nye muligheder for datadokumentation og kommunikation, men gør det også muligt at arbejde mere effektivt og sikkert i nogle af Grønlands mest udfordrende miljøer. Vi ser et stort potentiale for at udvide brugen af droner i fremtidige forsknings- og moniteringsprojekter.
Det siger Mie Winding, der er leder af Klimaforskningscenteret ved Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut).
Hun udtaler sig generelt om naturinstituttets brug af droner, hvor flere forskellige afdelinger bruger dem i deres moniteringsarbejde (det vil sige overvågning og eller gentagen indsamling og analyse af information af et eller andet red.).
– Det er dog vigtigt at bemærke, at data fra droner endnu ikke indgår i Grønlands Naturinstituts officielle moniteringsprogrammer. De bruges primært i individuelle forskningsprojekter og til at afprøve nye metoder, tilføjer hun.
Test til forskning
– Vi er i øjeblikket i gang med at udforske og teste dronernes potentiale i forskellige forskningsprojekter. Droner gør det muligt at arbejde i svært tilgængelige områder og indsamle data på en effektiv og sikker måde, fortæller Mie Winding og nævner nogle eksempler på, hvordan naturinstituttet bruger droner i forskningen.
Droner bruges blandt andet til at dokumentere gletsjerfronter og deres bevægelser.
– Droner giver os mulighed for at tage detaljerede optagelser af gletsjerfronter, hvor adgang ellers kan være farlig eller umulig, påpeger hun.
Desuden bruges droner til opmåling af kyster.
– Ved at sammenligne droneoptagelser år for år, giver dette os en præcis forståelse af ændringer over tid.
Dronerne bruges også til overvågning af forskellige dyrearter. For eksempel bruges dronerne til at måle hvalers længde og vurdere deres helbredstilstand, hvilket ellers ville kræve mere invasive metoder.
– Dronerne kan også bruges til terrænopmåling. Derved kan man lettere kortlægge landskaber, hvilket er nyttigt i mange typer forskning, vurderer Mie Winding.
Brug til formidling
– Droner spiller en vigtig rolle i vores kommunikationsarbejde, siger Mie Winding.
– De gør det muligt at dokumentere og fortælle historier om vores arbejde med forskellige visuelle metoder. De giver os unikke perspektiver, som ellers ville være svære eller umulige at opnå. For eksempel bruger vi droneoptagelser som supplement til vores andre optagelser for at illustrere vores feltarbejde, naturen og de miljømæssige udfordringer, vi arbejder med, oplyser hun.
Grønlands Naturinstitut har i øjeblikket 11 registrerede droner, der alle er af det kinesiske mærke DJI (der er forkortelse af Da Jiang Innovations). Verdens største dronevirksomhed med hovedkvarter i DJI Sky City, Nanshan District, Shenzhen, Guangdong Kina. Det er privat, men i følge Wikipedia delvist statsejet.
Naturinstituttet anvender flyvende droner, men har også en undervandsdrone (ROV), som primært bruges i uddannelsessammenhæng.
– Derudover deltager vi i projekter med samarbejdspartnere, der bruger ROV’er til indsamling af data om havbundens biodiversitet, såsom kortlægning af makroalgers udbredelse, oplyser Mie Winding.
Drift og sikkerhed
Grønlands Naturinstitut har en drifthåndbog, der er godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og opdateres årligt. Denne håndbog fastsætter retningslinjer for dronernes anvendelse, herunder krav til træning og kvalifikationer for dronepiloter samt dokumentation og registrering af alle flyvninger.
Instituttet har i øjeblikket 11 godkendte dronepiloter, som alle opfylder de specificerede krav.
FORSKERE BRUGER DRONER
Grønlands Forskningsråd oplyser, at der er en del forskere, som bruger droner særligt i forbindelse med moniteringsarbejde – det vil sige overvågning – eller gentagen indsamling og analyse af information af et eller andet.
Der er et stort potentiale for at bruge det mere i fremtiden, vurderer Grønlands Forskningsråd.
Klimaforskningscentret bruger også droner for eksempel i forbindelse med overvågning af gletsjertungen i Nuup Sermia.
Dertil bliver droner brugt som del af kommunikationsarbejdet til at tage billeder og video.
Ved GEUS Nuuk er der også et spændende projekt, hvor de har brugt droner til at nedsætte undervandsmåling for at monitere gletsjerafbræk om vinteren.
Asiaq bruger også en del droner for eksempel i forhold til landkortlægning.
Ved Arctic DTU – Ilinniarfeqarfik Sisimiut bruger de også droner. For eksempel til et projekt om kortlægning af gletsjersprækker i Aqqutikitsoq-gletsjeren, som er et populært rekreationsområde og samtidig forsyner vandkraftværket i Sisimiut.
De har også arbejdet med forskere fra GEUS om monitering af gletsjerområderne i Qeqertarsuaq, hvor der sidste år var den atmosfæriske sø, som resulterede i de voldsomme vandmasser, der ødelagde den nyanlagte skilift, oplyser Grønlands Forskningsråd.
