En cocktail af flere uheldige forhold har belastet naturinstituttets økonomi i det seneste år, bliver det oplyst fra direktør Josephine Nymand.
I forhold til 2023, hvor naturinstituttet fik lejeindtægter fra deres to forskningsskibe på 25,2 mio. kr., så udgjorde charterindtægterne kun 12 mio. kr. i det forgangne år. Oveni har det også vist sig, at omkostninger til driften af det nybyggede forskningsskib Tarajoq “har vist sig at være betydeligt højere, end det blev anslået, da byggeriet af skibene blev igangsat i 2019”, oplyser direktøren.
En cocktail af flere uheldige forhold har belastet naturinstituttets økonomi i det seneste år, bliver det oplyst fra direktør Josephine Nymand.
I forhold til 2023, hvor naturinstituttet fik lejeindtægter fra deres to forskningsskibe på 25,2 mio. kr., så udgjorde charterindtægterne kun 12 mio. kr. i det forgangne år. Oveni har det også vist sig, at omkostninger til driften af det nybyggede forskningsskib Tarajoq “har vist sig at være betydeligt højere, end det blev anslået, da byggeriet af skibene blev igangsat i 2019”, oplyser direktøren.
Skibe dyre i drift
- Driften af de to skibe beløber sig til mere end 50 mio. kr. årligt og udgør således hovedparten af Naturinstituttets bevilling på Finansloven. Det er derfor blevet afgørende for instituttets samlede økonomi, at der årligt indhentes dækningsbidrag til driften i form af øget bevilling og/eller charterindtægter for begge skibe, understreger Josephine Nymand over for Sermitsiaq.
I forhold til 2023, hvor charterindtægterne var ekstraordinært høje blandt andet på baggrund af en fri-trækning af et krydstogtsskib, så har man i 2024 mistet opgaver på miljøområdet, som man tidligere har indhentet gode indtægter på.
- I 2023 blev Tarajoq lejet ud til råstofefterforskning i forbindelse med et projekt vedrørende deep sea mining. Efterfølgende blev der politisk indført en forsigtighedspause for marine mining og deep sea mining og derfor er råstofselskaber tilbageholdende med denne type efterforskning. I 2023 var Sanna lejet ud til oprensning af tabte fiskeredskaber for midler fra Miljøfonden, men i 2024 fik instituttet afslag på ansøgning om midler til dette. Disse to indtægter udgjorde alene 7,5 mio.kr i 2023, forklarer Josephine Nymand.
Fondsbevillinger
Grønlands Naturinstitut modtager over finansloven i omegnen af 70 mio. kr., som næsten udelukkende går til faste driftsopgaver og moniteringsprogrammer for bestandsovervågning. Forskning og udvikling finansieres derimod gennem eksterne bevillinger fra blandt andet fonde, der i 2023 bidrog med 72,5 mio. kr.
-Et budgetunderskud i millionklassen kan således kun dækkes gennem aflysning af skibenes omkostningstunge driftsopgaver og moniteringsprogrammer. Dette har dog den effekt, at der opstår huller i tidsserien af data for de berørte bestande, påpeger Josephine Nymand.
Naturinstituttets samfundsøkonomiskes rolle er betydelig og naturinstituttets direktør forklarer det på følgende måde:
- Under anlægsperioden for Naturinstituttets nye forskningsskib opstod der hul i tidsserien for undersøgelser af hellefisk udenskærs i Vestgrønland/Canada. Dette medførte større usikkerhed i datagrundlaget for den videnskabelige rådgivning. Ud fra forsigtighedsprincippet sænkede NAFO derfor rådgivningen om hellefisk med knap 7.000 tons/år for årene 2023-24. Det lavere niveau er videreført i rådgivningen for 2025-26, da dataindsamlingen først blev genoptaget i 2022 med det ny skib. I Fiskerirådet blev det fra erhvervets side anslået, at reduktionen alene for den grønlandske andel af TAC´en ville svare til et samfundsøkonomisk tab i mistede fiskeriafgifter, A-skatter og selskabsskatter på godt 50 mio.kr pr. år. Over en 4-årig periode er det således betydelige beløb, der er tale om.
Tre charteropgaver i 2025
Det er afgørende for instituttets økonomi, at de omkostningstunge skibe chartres ud, og man har i forhold til 2025 allerede planlagt tre chartringer:
- Et amerikansk forskningstogt
- Et tysk fiskeriundersøgelsestogt tilsvarende instituttets undersøgelser
- Et canadisk fiskeriundersøgelsestogt ligeledes tilsvarende instituttets undersøgelser
Om disse charteropgaver rækker til at holde økonomien på ret køl er usikkert.
- Selv med de tre chartringer vil det forventeligt blive nødvendigt med andre besparelser afhængig af bestyrelsens prioriteringer, fastslår direktør Josephine Nymand, der understreger, at instituttets egne undersøgelser “selvfølgelig prioriteres først” i forhold til charteropgaverne.
