Nato skal koordinere militærstøtte til Ukraine

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, sagde torsdag ved et forsvarsministermøde i Bruxelles, at Nato overtager koordineringen af den militære støtte til Ukraine.
Offentliggjort

Ifølge Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, skal Nato overtage koordineringen af den militære støtte til Ukraine. 

Det sagde han ved et forsvarsministermøde i Bruxelles torsdag. 

Hidtil har USA ledet arbejdet i Ukraine Defense Contact Group, (UDCG), som også går under navnet Ramstein-gruppen.

Natos overtagelse af opgaven anses som en gardering mod en eventuel Trump-sejr ved det amerikanske præsidentvalg i november.

Stoltenberg sagde desuden, at han forventer, at alle medlemslande vil sætte hårdere ind mod russisk efterretningsvirksomhed.

Den seneste tid har der været en række forskellige sabotage- og cyberangreb i flere lande.

/ritzau/Reuters

Powered by Labrador CMS