I slutningen af december sidste år trak et
skib i 17 timer sit anker med ankerkæde gennem Østersøen og fik skåret tre
datakabler og en rørledning over.
Sagen er bare én ud af en række hændelser i
Østersøen, hvor internet- og elkabler samt olie- og gasrørledninger er skåret
over.
Sagen har ført til, at Nato har øget overvågningen af Østersøen.
- Hvis vi havde haft de ressourcer og den viden, vi har nu, ville vi have
kendt til det meget tidligere. Vi ville have haft 17 timer til at handle -
kalde skibet over radioen, sende en helikopter eller gribe ind på en eller
anden måde.
Det sagde den danske Nato-kommandør Niels
Markussen på den arktiske konference Arctic Frontiers, der blev afholdt i den
nordnorske by Tromsø over fire dage i slutningen af januar.
Sabotage kan blive et militært angreb
Der er hele tiden nogen, som med cyber- og
hybridangreb forsøger at angribe kommunikations-, energi-, vand- og
transportselskaber. Derfor opruster den store transatlantiske politisk-militære
alliance, Nato, for at forsvare vores kritiske infrastruktur blandt andet i
farvandene omkring Grønland og Østersøen mod for eksempel sabotage af
infrastrukturen.
- Vi har en kæmpeopgave. For ikke særligt
mange lande har fuldt styr på deres kritiske infrastruktur under vandet.
Sabotage er jo en aktiv handling, der i sidste ende kan blive betragtet som et
militært angreb mod et andet land, siger kommandør Niels Markussen til
Sermitsiaq.
Vi taler over en telefonforbindelse med
kommandøren fra bopælen i den lille by Northwood i det nordvestlige hjørne af
Storlondon. Her er han chef for Nato Shipping Centre (NSC) under Nato’s
maritime hovedkvarter, MARCOM.
Brud på et kabel kan få store konsekvenser i
Grønland
- I
yderområder som Arktis, herunder Grønland, er det især kommunikations-, data-
og fiberkablerne, altså søkablerne, der er sårbare mål for for eksempel
hybridangreb. Sker der et brud på bare et enkelt kabel, kan det have meget
store konsekvenser for de små samfund i Grønland. Det gælder også eksempelvis
øgruppen Svalbard, fastslår Niels Markussen.
Grønland ligger isoleret. Og det gør Grønland
og det eneste teleselskab, Tusass, sårbart over for en
kommunikationsafbrydelse, hvis de undersøiske kabler bliver ramt af for
eksempel sabotage, forklarer Niels Markussen.
Sermitsiaq har interviewet ham efter den
arktiske konference, hvor over 1.000 politikere, embedsmænd, eksperter,
meningsdannere og journalister deltog.
- Vi
holder øje med og har dermed fokus på de mange tusinde civile skibe og de
militære trusler mod den kritiske infrastruktur i Natos ansvarsområde, herunder
kommunikationskabler, altså datakabler, på havbunden i Arktis, fastslår Niels
Markussen.
Er helt uden beskyttelse
- Hvor godt beskyttet er Grønland mod angreb på
søkabler?
- Kablerne ligger dybt under havoverfladen og
kan være vanskelige at komme til. Men de ligger fuldstændigt ubeskyttede. Ved
du, hvor de ligger, og har muligheden for at komme til dem med det
specialudstyr, det kræver, er Grønland jo sårbar og ikke særligt godt
beskyttet, siger han.
På Arctic Frontiers var hybrid- og cyberrelateret
krigsførelse, ikke mindst i Østersøen og i Arktis, og hvad Nato stiller op mod
det, blandt de hotte emner.
Niels Markussen var inviteret til Tromsø for
at tale om kritisk undervandsinfrastruktur. Som chef for Nato Shipping Centre
har han fået nok at se med de mange hændelser i Østersøen.
Centret er bindeled mellem den civile
skibsfart og den maritime og militære del af Nato, der har fået en ny afdeling
under navnet Nato Maritime Centre for the Security of Critical Undersea
Infrastructure (NMCSCUI).
Maritimt center under opbygning
Dermed er han også chef for maritim
undervandssikkerhed. Markussen og medarbejderne i den nye afdeling skal finde
ud af, hvordan man kan beskytte undersøisk infrastruktur. Det maritime center i
Northwood er under opbygning og vil være fuldt operativ i løbet af næste år.
- Men hvad er sabotage?
- Sabotage er et udtryk for en bevidst handling, der bliver udført for at
ødelægge noget for at skade et andet land eller for at skabe bedre
forudsætninger for egne handlinger, siger Niels Markussen til avisen.
De mange hændelser i Østersøen
Siden Rusland startede krigen mod Ukraine,
har der været 15 hændelser i Østersøen, hvor kabler og olie- og gasrørledninger
er skåret over. Derfor har Nato grund til at tro på, at der er nogen, der står
bag det her og gør det bevidst.
- Men vi kan ikke pege fingre mod nogle
bestemte lande, sagde Niels Markussen på Tromsø-konferencen.
Og han fortsatte i samme spor:
- Det er meget vanskeligt at opdage om et
skib har onde hensigter og vil ramme et kabel på bunden af havet. Når det
endelig sker, er hændelsen passeret. Derfor er varsling om trusler fra
skibsaktivitet omkring for eksempel kommunikationskabler vigtig.
Selvom distancerne er store i Arktis, er Nato
ifølge Niels Markussen godt klædt på, da Nato har mulighed for hurtigt at kunne
sende fly og skibe, altså militære enheder, af sted.
- På
kapacitetssiden er Nato rigtig godt klædt på, og vi har nogle medlems-nationer,
som kan bidrage med rigtig meget, sagde kommandøren.
Kan skabe alvorlige sikkerhedsproblemer
Ifølge det arktiske nyhedsmedie Arctic Today
mener Niels Markussen, at det som tiltrækker størst opmærksomhed i Nordatlanten
sandsynligvis er kommunikationskablerne mellem USA og Europa, fordi de har stor
betydning for kommunikationen imellem kontinenterne og ligger frit tilgængelige
på havbunden.
Han gjorde det klart på konferencen, at et
målrettet angreb kan få alvorlige konsekvenser for Grønlands evne til at
koordinere med Danmark og Nato og skabe alvorlige sikkerhedsproblemer for
regionen.
Ifølge kommandøren har Nato dog ikke
observeret meget øget russisk og kinesisk flådeaktivitet nær Grønland. Der ses
derfor ikke en stor konkret trussel mod Grønland lige nu.
- Det
er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke ser en stor kinesisk og russisk trussel
i Arktis lige nu. Vi ser derfor ikke nogen stor og konkret trussel mod kablerne
lige nu, siger han til Sermitsiaq.
Markussen:- Sørg for at beskytte kablerne
I lyset af sabotageaktionerne i Østersøen har
teleselskabet Tusass’ administrerende direktør, Toke Binzer, sendt et klart
budskab til regeringen Mette Frederiksen om, at Nordatlanten er endnu mere
udsat end Østersøen.
Han opfordrer således til, at der på
havbunden hurtigst muligt skal lægges et nyt søkabel med sensorer, der
forbinder landene i Nordatlanten.
- Etablering af en sådan forbindelse i
Nordatlanten har topprioritet i Tusass. Det vil tage tre til fire år at
etablere søkablet fra finansieringen er på plads, og vi estimerer, at det vil
koste cirka tre milliarder kroner, siger han til Sermitsiaq.
- Men hvad siger Niels Markussen til det?
- Jeg
vil ikke kommentere meldingen fra Tusass’ direktør. Men det er vigtigt, at man
sørger for at beskytte sine kabler. I det øjeblik et kabel bliver skåret over,
skal selskaberne, der opererer søkablerne, være hurtig med at varsle de
ansvarlige myndigheder, så man får gjort noget.
- Hurtig rapportering er simpelthen kernen i
at finde den, der har skåret et kabel over. Så jo hurtigere man ved det, jo
hurtigere kan de ansvarlige myndigheder identificere, hvem der er i området, og
hvem det mest sandsynlig er sætte ind overfor vedkommende. Desuden har hastigheden
også indflydelse på hvor hurtigt man kan finde alternativer til det kabel man
har mistet og få reparationer sat i gang, siger han.
