NATO
Nato-chef: Målsætning for forsvarsforbrug er slet ikke nok
Donald Trump presser på for, at Nato-landene skal bruge tre procent af bruttonationalproduktet på forsvar.
Frem med pengepungen. Det var beskeden fra Natos generalsekretær, Mark Rutte, til Natos medlemslande. Den nuværende målsætning om at bruge to procent af landenes bruttonationalprodukt på forsvar er ikke nok, mener Rutte.
Foto: Johanna Geron/Reuters
Nato er i stand til at forsvare sig selv efter en massiv oprustning i de seneste år hos især de europæiske Nato-lande.
Men den ti år gamle målsætning om, at Nato-landene skal bruge to procent af bruttonationalproduktet, vil ikke være nok i fremtiden.
Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde onsdag på anden dagen af Natos udenrigsministermøde i Bruxelles.
- Jeg er overbevist om, at vi ikke kan blive på to procent. For så kan vi ikke på lang sigt fastholde den nuværende afskrækkelse.
- To procent er okay nu, og vi kan forsvare os selv. Men det vil slet ikke være nok om fire-fem år, så det er en diskussion, vi skal have, siger Mark Rutte.
Han roser USA's nyvalgte præsident, Donald Trump, for i sin første præsidentperiode at have presset Nato-landene til at øge bestræbelserne på at leve op til toprocentmålsætningen.
Mark Rutte undlader dog at svare direkte på, om Donald Trump har ret i, at målsætningen nu bør hæves til tre procent.
Selv om forskellen i procenttallet er lille, ville det i realiteten udløse en milliardregning, som enten skal betales med skattekroner, nedskæringer eller gældsoptagelse.
For en række EU-lande har det allerede været en politisk kamp at skulle op på de to procent. Så kompromisviljen skal findes frem i flere lande, hvis oprustningen skal fortsætte.
Men Mark Rutte lægger op til, at Nato-landenes politikere skal tilbage til forhandlingsbordet. Også selv om det måske vil kræve nedskæringer på velfærd eller pensioner.
- Man skal huske, at vi kun skal bruge en fraktion af, hvad der bliver brugt på pensioner og sundhed for at nå op på tre procent eller en anden procentdel til forsvar, siger Mark Rutte.
Han henviser dermed til, at pension og sundhed i dag er langt større poster på de fleste landes budgetter end forsvar.
Derfor kan mindre nedskæringer gøre en stor forskel i forhold til militær oprustning.
Spørgsmålet bliver, om vælgerne vil være med til det i en situation, hvor selv store EU-lande som Frankrig og Tyskland har økonomiske udfordringer.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere gjort det klart, at Danmark efter hendes mening bør træde til.
- Vi bruger nu mere end to procent af bruttonationalproduktet på forsvar og sikkerhed. Lad mig være ærlig og sige det direkte: Vi får behov for mere.
- For at kunne forsvare os selv. Bidrage til beskyttelsen af vores allierede i Nato. Vi må alle her i Folketinget være klar til at prioritere og betale regningen, også i fremtiden, sagde Mette Frederiksen i sin tale ved Folketingets åbning den 2. oktober.
Udenrigsminister og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, mener, at det er for tidligt at sætte en konkret procentsats på.
- Jeg har selv sagt, at det skal være tættere på tre procent end på to procent. Forsvarsministeren har estimeret et beløb på 300 milliarder over en lang årrække.
- Hvis man regner på procentregning på det, så ender vi nogenlunde der. Bundlinjen er, at der skal investeres mere i forsvar, siger Lars Løkke Rasmussen.