Når sorgen ikke får tid

Forældre må tilbage på arbejde otte dage efter deres barns død – men er det nok? Det stiller flere vælgere efter en forælder der har mistet et barn har lagt en debatoplæg op på de sociale medier.

Offentliggjort

Forestil dig, at dit barn dør. På et øjeblik er verden forandret, og alt føles uvirkeligt. Du skal sige farvel til dit barn for altid – og otte dage senere forventes du at vende tilbage til arbejdet. 

Sådan ser virkeligheden ud for forældre i Grønland, hvor loven kun giver otte dages betalt orlov, hvis ens barn under 18 år dør. Hvert år mister i gennemsnit 17 forældre et barn. Det er en sorg, der rammer dybt, men den tid, der gives til at bearbejde tragedien, er kort.

Sorgen har ingen deadline

Facebook har Rosannguaq Rossen, der selv har oplevet at miste et barn, sat ord på den smerte, som mange forældre gennemgår.

- Forestil dig at miste dit barn. Forestil dig, at verden er helt ødelagt. Du ved ikke, hvad der sker. Du kan ikke se, om det er virkelighed. Forestil dig at skulle sige farvel til dit barn og aldrig se det igen.

Sermitsiaq har fået en tilladelse til at skrive en artikel ud fra Rosannguaq Rossens Facebook opslag.

Hendes opslag har skabt debat om, hvorvidt otte dage er nok til at sørge over sit barn og samtidig vende tilbage til en normal hverdag.

Rosannguaq Rossen peger på, at en forlængelse af orloven kunne være en løsning.

- Hvis forældre havde ret til tre måneders orlov, ville det koste samfundet 1,3 millioner kroner om året. Vi er ved at gå til valg, og jeg håber, at de vil være opmærksomme på at forbedre forholdene i samfundet, skriver hun.

Powered by Labrador CMS