Nanortalik kræver hurtig selvstændighed

De elektroniske stemmesedler fra fire borgermøder i Nuuk og Sydgrønland om en forfatning for et selvstændigt Grønland er talt sammen.

Et afgørende spørgsmål er selve datoen for Grønlands selvstændighed, hvor deltagerne havde tre valg: 1) Indenfor 0-10 år, 2) indenfor 10 til 30 år og 3) efter 30 år.

Borgermøderne er ikke repræsentative for landes befolkning, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at Nanortalik er den by, som stemmer for den hurtigste selvstændighed.

75 procent af deltagerne i Grønlands sydligste by stemmer for en selvstændighed indenfor de næste 10 år (2024-2034), mens 25 procent stemmer for en selvstændighed indenfor de næste 10 til 30 år (2034-2054) Ingen af deltagerne i Nanortalik vil vente til 2054 for at opnå selvstændighed. Sermitsiaq deltog i borgermødet i Nuuk, men ikke i Sydgrønland.

Vi kender derfor ikke argumenterne for en hurtig selvstændighed i Nanortalik, men et godt bud kunne være følelsen af demokratisk afmagt. Kommunalreformen fra 2009 beskar antallet af »borgmesterbyer« fra 18 til fire; i dag fem. De gamle »borgmesterbyer« har siden kommunesammenlægning oplevet afvandring af både befolkning og beslutninger. Nanortalik tæller i dag 1.105 indbyggere – og befolkningstallet bliver ved med at falde.

Status quo er ikke en mulighed, og et ja til en hurtig selvstændighed fra Danmark kan også læses som et ja til en ændring af de bestående magtstrukturer i Grønland.

Efterlysning: Kulturelle værdier

Vivian Motzfeldt kalder Forfatningskommissionens arbejde for et solidt udkast til en forfatning, men hun finder også mangler.

– Hvis vi ser bort fra præamblen (på dansk: forordet) er kulturelle værdier blandt de emner, der ikke kom med i det endelige forfatningsudkast, konstaterer Vivian Motzfeldt.

Til gengæld havde deltagerne i borgermøderne stor lyst til at debattere kulturelle værdier. Det skete på baggrund af to konkrete spørgsmål.

– Hvad bringer os sammen i vort land; hvilke ligheder har vi som folk?

I Nuuk var svaret klart og tydeligt: Det er sproget, som binder os sammen.

– Hvilke kulturelle værdier kan vi tilføje i forfatningen; hvordan kan vi beskytte vores kulturelle værdier i forfatningen?

I Nuuk skabte spørgsmålet en engageret debat, hvor svaret på tværs af bordene er et rummeligt samfund, som beskytter det grønlandske folk og den grønlandske natur.

Og Vivian Motzfeldt finder diskussionslysten interessant.

– Vi skal være opmærksom på, om interessen for kulturelle værdier fortsætter på de næste borgermøde.

Grønland er ingen stillehavsø

Cook Øerne har en free association-aftale med New Zealand, og en grønlandsk delegation besøgte i 1990’erne stillehavsøerne for at indhøste erfaringer med denne konstruktion mellem uafhængige stater.

Den grønlandske selvstyrekommission 2000-2003 og den dansk/grønlandske selvstyrekommission (2004-2008) inddrog free association som alternativer til hjemmestyret.

Politikere som Naleraqs Pele Broberg og Siumuts Kuno Fencker samt forskere på Grønlands universitet Ilisimatusarfik og Dansk Institut for Internationale Studier diskuterer mulighed for free association, hvor Grønland som en selvstændig stat indgår et tæt samarbejde med et andet land. Forfatningsudkastet nævner ikke free association ved navn, men ifølge paragraf 44 kan Naalakkersuisut med Inasisartuts samtykke indgå i traktat om suverænitetsafgivelse. Og det kunne være en free association.

På det seneste bliver stillehavsøen Palau og USA nævnt som eksempel på en free asocation. Men der er langt fra Stillehavet til Davis Strædet.

Sammenlagt på de fire borgermøde vandt Grønland som en fuldstændig stat over Grønland i samarbejde med Danmark eller et andet land.

Og på mødet mellem Vivian Motzfeldt og interesseorganisationerne i Narsaq stemte 100 procent af deltagerne for Grønland for en fuldstændig stat.

Modstanderne også velkomne

Naleraqs formand Pele Broberg sagde i sidste uges avis, at det er det grønlandske folk, som har krav på selvstændighed, ikke alle der bor i Grønland.

Og Forfatningskommissionen får hård kritik af oppositionspartierne for at bruge seks år og 30 millioner kroner på et udkast, som de kalder for en tynd kop the.

Men det ryster ikke Vivian Motzfeldt:

– Ingen af deltagerne er mindre vigtige end andre, og tilhængere og modstandere af forfatningsudkastet og selvstændighed er lige velkomne til borgermøderne. I den kommende tid holder Vivian Motzfeldt en række borgermøder i Nordgrønland.