Transportkommissionen var klar i mælet i 2011:
– Den samfundsøkonomiske rentabilitet af at flytte landets primære atlantlufthavn fra Kangerlussuaq til Nuuk er baseret på den meget væsentlige forudsætning, at Kangerlussuaq lukkes. Der er ikke tale om et både/og.
Transportkommissionen var klar i mælet i 2011:
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
– Den samfundsøkonomiske rentabilitet af at flytte landets primære atlantlufthavn fra Kangerlussuaq til Nuuk er baseret på den meget væsentlige forudsætning, at Kangerlussuaq lukkes. Der er ikke tale om et både/og.
Men vi er netop på vej mod et »både/og«.
Den nye atlantlufthavn i Nuuk åbner torsdag den 28. november, og det nationale flyselskab Air Greenland og det private turistselskab Albatros Arctic Circle åbner en flyrute med 62 afgange fra København til Kangerlussuaq i perioden 17. marts – 16. oktober 2025.
Og det får økonomien i den milliardstore investering i atlantlufthavnen i Nuuk til at skride: Hver gang der lander en atlantpassager i Kangerlussuaq, vil der mangle en atlantpassager i Nuuk.
Usikkerheden bekymrer Naleraqs formand Pele Broberg, der er næstformand i Finans- og Skatteudvalget.
– Med lufthavnspakken i 2018 traf politikerne også den klokkeklare beslutning, at Kangerlussuaq ikke længere skal have atlanttrafik efter åbningen af den nye atlantlufthavn i Nuuk, og denne beslutning afspejler sig i alle principaftaler, som vi lige siden har indgået med Danmark, siger Pele Broberg til Sermitsiaq.
Derfor spørger han i et nyt §37-spørgsmål, om Naalakkersuisut har ændret holdning, så der alligevel skal være atlanttrafik i Kangerlussuaq - altså »både/og«, som Transportkommissionen advarede stærkt imod.
Slingrekurs
CIVIL KYSTVAGT I KANGERLUSSUAQ
Ved årsskiftet boede 517 personer i Kangerlussuaq.
Ingen kan i dag sige, hvor mange mennesker der bor i Kangerlussuaq ved næste årsskifte; kun at der også vil bo mennesker i bygden efter åbningen af atlantlufthavnen i Nuuk torsdag den 28. november.
– Hvad vil Naleraq stille op med disse mennesker i Kangerlussuaq?
– Naleraq fik den oprindelige militæruddannelse ændret til en beredskabsuddannelse, og i forlængelsen af denne ændring har vi fremlagt en plan for en civil kystvagt opbygget i Kangerlussuaq, der løser opgaver som fiskerikontrol, farvandsovervågning og Seach-and-Rescue SAR-opgaver, siger Pele Broberg.
Naleraq foreslår, at det danske forsvar opbygger lokale kompetencer, indtil Grønland selv overtager disse opgaver. Det kan ske med henvisning til listen over ansvarsområdet, som selvstyret ifølge selvstyreloven kan overtage fra staten.
– Naleraq peger konkret på en MP42maskine fra det italienske selskab Leonardo, som kun kræver en regional bane for at operere. Dermed peger vi på en funktion, som i udgangspunktet intet har med turisme at gøre, men som holder sig indenfor rammerne af den vedtagne politik om lufthavnsstrukturen, siger Pele Broberg.
Kangerlussuaq som lufthavn for civil atlantflyvning sætter også servicekontrakten mellem Naalakkersuisut og lufthavnsselskabet Greenland Airports - Mittarfeqarfiit under pres. En servicekontrakt inklusiv en regional bane i Kangerlussuaq koster 105 millioner kroner om året, mens en servicekontrakt inklusiv en atlantbane i Kangerlussuaq koster 158 millioner kroner om året.
En forskel for landskassen på 53 millioner kroner.
Pele Broberg spørger derfor også Naalakkersuisut om de økonomiske konsekvenser for servicekontrakten med Greenland Airports - Mittarfeqarfiit, når der er planlagt atlantflyvninger til Kangerlussuaq i sommerhalvåret 2025.
– Befolkningen er ikke tjent med den slingrekurs, som Naalakkersuisut fører om Kangerlussuaqs fremtid som bygd eller lufthavn, siger Pele Broberg som begrundelse for sine spørgsmål.
Selvstyret i splid med sig selv
Aftalen om atlantflyvning til Kangerlussuaq i sommerhalvåret 2025 er som nævnt indgået mellem Albatros Arctic Circle og Air Greenland.
Selvstyrets lufthavnsselskab Greenland Airports - Mittarfeqarfiit solgte hotellet i Kangerlussuaq til det private turistselskab Albatros Arctic Circle ApS 1. august 2023, og den nye ejer afsøger naturligvis muligheder for alternativ omsætning, når atlantlufthavnen i Nuuk åbner 28. november.
Derimod forstår Pele Broberg ikke, at Selvstyrets eget flyselskab Air Greenland indgår en kontrakt, som modarbejder den politiske beslutning om at lukke Kangerlussuaq for atlanttrafik, og som underminerer økonomien i selvstyrets kommende atlantlufthavn i Nuuk.
– Er det offentlige eller private selskaber, som på egen hånd kan indgå aftaler om atlanttrafikken til Kangerlussuaq, eller er det Inatsisartut og Naalakkersuisut, som fastlægger rammerne for landets infrastruktur, spørger Pele Broberg.
Fortrolig orientering
Sermitsiaq har spurgt Air Greenland, om selskabet har været i kontakt med Naalakkersuisut forud for aftalen med Albatros Arctic Circle, fordi aftalen får indflydelse på serviceaftalen mellem Naalakkersuisut og Greenland Airports - Mittarfeqarfiit, og om selskabet har været i kontakt med Greenland Airports - Mittarfeqarfiit forud for aftalen med Albatros Arctic Circle, fordi aftalen får indflydelse på antallet af Greenland Airports - Mittarfeqarfiits medarbejdere i Kangerlussuaq i perioden marts-oktober 2025.
Vi har ikke modtaget svar inden deadline.
– Det vil være ansvarspådragende for Air Greenlands ledelse, hvis selskabet ikke har indhentet Naalakkersuisuts accept af aftalen med Albatros Arctic Circle, siger Pele Broberg.
Air Greenland udsendte 15. juli en pressemeddelelsen om den nye fryrute i 2025.
Naalakkersuisooq for boliger og infrastruktur Hans Peter Poulsen, Siumut, siger til Sermitsiaq, at han holder månedlige møder med Air Greenland, og at han 17. juni under et møde med flyselskabet kort blev fortroligt orienteret om, at Air Greenland var i forhandlinger med et selskab om beflyvning af Kangerlussuaq, fordi det vil have betydning for udvidet aktivitet i Kangerlussuaq.
I skyggen af valgkampen
Til gengæld finder Pele Broberg det ikke mærkeligt, at Naalakkersuisut ændrer holdning fra »enten/eller« til »både/og« i spørgsmål om Kangerlussuaq contra Nuuk.
Efter valget 6. april 2021 dannede Inuit Ataqatigiit og Naleraq en koalition, men et år senere blev Naleraq udskiftet til fordel for Siumut, hvor først partiformand Erik Jensen og senere Hans Peter Poulsen blev naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur.
– Valgperioden rinder ud, og Kangerlussuaqs fremtid bliver et stort tema i valgkampen; ikke mindst til kommunalvalget i Qeqqata Kommunia og bygderådsvalget i Kangerlussuaq. Siumut kan ikke holde til en valgkamp, hvor partiet støtter en lukning af Kangerlussuaq, og derfor forsøger partiet at finde en kattelem, som atlanttrafikken i Kangerlussuaq kan slippe gennem, men det er ansvarspådragende for Siumut at gå stik imod den vedtage politik om den fremtidige lufthavnsstruktur, siger Pele Broberg.
