Formanden for
Naalakkersuisut Múte Borup Egedes åbningstale til Inatsisartuts efterårssamling,
der startede fredag den 20. september, var til debat den efterfølgende mandag.
Under
debatten var det tydeligt, at koalitionspartierne Siumut og Inuit Ataqatigiit stadig
har et godt samarbejde om de politiske initiativer, som de har lagt for koalitionssamarbejdet.
Ordførernes
indlæg havde fokus på, hvordan udfordringer på socialområdet og levevilkårene
kan løses, for eksempel tvangsfjernelser af børn, forældres manglende evne til
at tage ansvar, alkohol- og hashmisbrug og seksuelt misbrug af børn, som til
sammen koster landskassen op imod en halv milliard kroner.
- Forældrene
har ansvar for barnet, og når de har problemer med at løfte ansvaret, så har de
ret til at modtage hjælp fra myndighederne. Når de bruger denne ret, så skal de
også klare deres pligter. Vi har pligt til at påtage os et ansvar, og ikke bare
sidde og vente på at få hjælp, lyder det fra Inuit Ataqatigiits ordfører
Mariane Paviasen Jensen.
Hun havde også
fokus på sundhedsområdet, kommunernes servicering af borgerne, boliger
uddannelse og folkeskolen, og mulige indtægtskilder, som eksport af vand, som
resten af verden har behov for, uligheden i samfundet, hvor hun peger på de
høje direktørlønninger i offentligt ejet virksomheder, mod lønmodtagernes
lønninger, samt de stigende fødevarepriser.
Ved afslutningen
af sit ordførerindlæg påpegede Mariane Paviasen Jensen, at det er anden gang at
Inuit Ataqatigiit er det største parti, og har påtaget sig ansvaret for at løse
de problemer som de tidligere Naalakkersuisut ikke har gjort noget ved
- Der
er mange udfordringer, men vi har nået i mål gennem samarbejde, for vi er nødt
til at forbedre borgernes levevilkår.
Denne kritik
prellede af på ordfører Doris Jakobsen Jensen fra Siumut, der tidligere havde regeringsmagten.
- Nu
samarbejder vi og er med til at løfte ansvaret, sagde Doris Jakobsen Jensen,
der i sit indlæg havde fokus på at få naalakkersuisuts initiativer realiseret
inden valget.
- Denne
efterårssamling er enestående, da der skal udskrives valg senest til april
næste år, og at vi inden da skal nå at blive færdige med de opgaver, som vi har
lagt.
- Nu er
det sidste chance for at gennemføre initiativerne, sagde Doris Jakobsen Jensen
indledningsvist i sit indlæg.
Flere skal
have mulighed for at tage en uddannelse
Seneste
redegørelser har vist, at det kun er halvdelen af afgangseleverne fra folkeskolen,
der får sig en uddannelse.
- Der
er alt for få, som tager en videregående uddannelse, siger Doris Jakobsen
Jensen.
Hun har bemærket,
at landskassen regnskaber viser, at der er få elevoptag i vigtige uddannelser, og
at der nogle steder kun bliver optaget få elever.
- Vi mangler pædagoger, men uddannelsespladserne
bliver ikke fyldt, og nogle uddannelser optager kun få elever.
Hun påpeger, at
det vil koste samfundet en milliard kroner at få alle elever fra folkeskolen
til at få en uddannelse, og at enkeltsproget (grønlandsk, red.) elever bør få
adgang til videregående uddannelser.
- Hvis
Ilisimatusarfik allerede nu kan give de
studerende mulighed for at tage en eksamen på deres modersmål, grønlandsk, bør
andre uddannelser også give den samme mulighed. På den måde ville flere børn
kunne få mulighed for at tage en uddannelse, siger Doris Jakobsen Jensen, der
også efterlyser hjælp til studerende, der har et alkoholmisbrug, under deres
uddannelse.
Forbedre
lønninger til landets arbejdere
Ordfører for
Naleraq, Jens Napaattooq, havde i sit ordførerindlæg fokus på, hvordan manglen på
arbejdskraft kan løses, og det er ved at forbedre lønningerne til grønlandsk
arbejdskraft, frem for at tilkalde billig, udenlandsk arbejdskraft.
- Vi er
nødt til at forbedre vores økonomi. Lønningerne er for dårlige. Ikke kun for den
enkelte, men alle steder, hvor vi kan se behov for forbedringer.
Omsorgspersonernes løn, fabriksarbejdernes, for medarbejdere, der henter affald
og mange andre lønmodtageres løn er for lavt. Det er uacceptabelt.
- Hvem kan
acceptere, at vi henter arbejdskraft fra fattige lande? Det kan vi ikke. Vi er
simpelthen nødt til at forbedre lønningerne for landets arbejdskraft, gøre det
attraktivt, og gøre lønnen svarende til deres udgifter. Arbejdspladserne skal
også gøres attraktive, så de kan få råd til at spise, bo, spare op og råd til
at forsøge deres børn, siger Jens Napaattooq.
Alle de
dårlige resultater
Formanden for
demokraatit, Jens Frederik Nielsen, forstår godt, hvorfor formanden for Naalakkersuisut
Múte Bourup Egede vil udskrive et valg, så sent som muligt.
- Jeg
tænker, at de har et håb om, at de inden da får skabt nogle gode resultater.
Det trænger man da i hvert fald til, siger Jens Frederik Nielsen.
Han mener, at
Naalakkersuist har skabt dårlige resultater, såsom sundhedsforliget, hvor
sundhedspersonalet ofte må lægge øre til borgernes frustrationer, men som i
stedet bør rettes til Naalakkersuisut og Inatsisartut.
Jens Frederik
Nielsen kritiserer også skattereformen for at være et dårligt resultat med mangel
på fuld finansiering, og som blot hentes fra råderummet.
- Man
risikerer groft sagt at efterlade regningen på børneværelset. Det er selvsagt
en tvivlsom fremgangsmåde, der er valgt, fordi IA og Siumut ønsker at dele
gaver ud, her kort tid, inden et valg.
Han mener også,
at fiskeriloven ikke er endt med et godt resultat, fordi det svækker
fiskerivirksomhederne, gør fremtiden usikker for fiskere, og sænker antallet af
jobs i fiskerivirksomheder, og at Siumut og naalakkersuisut ikke har lyttet til
eksperter, fiskere og organisationer under arbejdet.
- Eftertiden
vil huske, at IA og Siumut vedtog den nye fiskerilov på trods af utallige
advarsler om dens skadelige følgevirkninger, siger Jens Frederik Nielsen.
Sænk skatten
Atassuts formand,
Aqqalu Clasen Jeremiassen, mener, at frihed og ansvar hænger sammen, og er
kritisk overfor topstyring med centralisering med et dyrt bureaukrati.
- Vores
land er på vej til at blive helt kommunistisk.
- Når
vi taler om en reform af skattesystemet, så bør det betyde, at skatten skal
sænkes markant for alle. Men hvor skal vi finde pengene? Det kan vi kun fra det
store centrale bureaukrati, lyder det fra Aqqalu Clasen Jeremiassen.
Han mener, at det
vil løse manglen på arbejdskraft, hvis man sænkede skatten.
- Uddannelse
og arbejde vil blive mere attraktivt, og antallet af udenlandske arbejdstagere
vil falde, da vi selv vil være i stand til at besætte stillingerne gennem
uddannelse. Hvordan kan der være både arbejdsløshed og mangel på arbejdskraft i
et land? Det kan der kun være i et land med for storpolitisk kontrol og, hvor
man har forsøgt at drive en mislykket socialistisk politik. En politik, der
ikke stiller krav eller kræver ansvarlighed.
