Mediestøtte

Naalakkersuisut modarbejder Inatsisartut: Skjuler juridisk dokument

Nivi Olsen har valgt at overtage – og forsvare – Aleqa Hammonds betændte sag om de 2,5 millioner kroner, som pludselig blev nappet fra de landsdækkende aviser

Naaja Nathanielsen undrer sig over, hvorfor Nivi Olsen ikke vil udlevere den juridiske begrundelse for at kalde tilbageholdelsen af avisstøtten for saglig.
Offentliggjort

Mystikken om Naalakkersuisuts lovstridige indefrysning af avisstøtten til Mediehuset Sermitsiaq.AG vokser.

Nu nægter Naalakkersuisut at udlevere et muligvis centralt dokument i sagen, nemlig et påstået juridisk notat, som indeholder Naalakkersuisuts egen vurdering af sagsbehandlingen.

Samtidig – hvilket kan synes endnu mere ejendommeligt – erkender Naalakkersuisut, at man har ignoreret den udtømmende, juridiske vurdering af sagsforløbet, som er lavet af en seniorrådgiver hos Inatsisartuts lovkontor.

Heri bestrides lovligheden af Naalakkersuisuts beslutning om ikke at udbetale de 2,5 millioner kroner til de landsdækkende aviser i 2014. Seniorrådgiverens redegørelse, som er lavet på foranledning af Inatsisartut, har dannet grundlag for et krav fra finansudvalget om, at mediehuset bør have pengene udbetalt.

Alligevel har Naalakkersuisut altså ikke gjort noget forsøg på at rekvirere redegørelsen, men valgt kun at tillægge sin egen, juridiske vurdering vægt. Og dén er særdeles tys-tys!

Så hemmelig, at medlem af Finansudvalget, Naaja Nathanielsen (IA), end ikke kan få oplyst konklusionen i den.

Læs hele artiklen i ugens AG, som du enten kan købe i butikkerne eller som e-avis her:

Powered by Labrador CMS