Fiskerivirksomheder
som Polar Seafood, fiskeriorganisationer og fiskere, der venter på at få
indblik i de mange bekendtgørelser, som skal træde i kraft sammen med den nye
fiskerilov, kan forvente at Naalakkersuisut sender 4 bekendtgørelser i høring
indenfor 14 dage, lyder det fra Departement for Fiskeri og Fangst.
“De 4 bekendtgørelser som alle skal træde i kraft sammen med
den nye fiskerilov er, bekendtgørelse om
tekniske regulering af fiskeriet, bekendtgørelse om fiskeri under ordning af
Individuelle Omsættelige Kvoter (IOK-bekendtgørelsen), bekendtgørelse om licens og kvoter og
bekendtgørelse om bemanding”, skriver afdelingschef i departement for fiskeri
og fangsts fiskeriafdeling, Katrine Kærgaard.

- Der er tale om en revision af licens og kvotebekendtgørelsen,
så den er tilpasset den nye lov, i forhold til teknisk regulering er det en
revision og sammenskrivning af tekniske bevaringsforanstaltninger, geografisk
adgang til rejefiskeriet og en række artsbekendtgørelser. IOK-bekendtgørelsen
er helt ny og baseret på både nuværende og ny lovgivning og bemandingsbekendtgørelsen
er en revision jævnfør finanslovsaftalen for 2024, skriver Katrine Kærgaard.
I tæt dialog med fiskerierhvervet
Afdelingschefen forklarer, at forslag til bekendtgørelserne
er udarbejdet i tæt dialog med fiskerierhvervet.
- Inden arbejdet blev påbegyndt blev et
spørgeskema om behov for revision af bekendtgørelser samt input til nye
bekendtgørelse udsendt til erhvervet. Departementet for Fiskeri og Fangst har
yderligere holdt en række møder med fiskerierhvervet om forskellige emner i
løbet af de seneste måneder for at kunne udarbejde forslag til
bekendtgørelserne. Derudover er Fiskerirådet løbende holdt orienteret om
arbejdet og overvejelserne, siger Katrine Kærgaard.
Flere bekendtgørelser skal til høring i 2025
Udover de 4 bekendtgørelser som skal træde i kraft sammen
med den ny fiskerilov, så arbejdes der på yderligere bekendtgørelser, som vil blive sendt i høring i
løbet af foråret 2025.
- Disse vil også været baseret på dialog med
fiskerierhvervet. Der forventes følgende bekendtgørelse om fiskeriets
bifangster, bekendtgørelse om forsøgsfiskeri, bekendtgørelse om indhandlingsskibe, omladning og landanlæg og bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssigt
fiskeri. Her er der tale om en revision af bifangstbekendtgørelsen, og
udarbejdelse af nye bekendtgørelser for forsøsgfiskeri, indhandlingsskibe,
omladning og landanlæg samt ikke-erhvervsmæssigt fiskeri, dog baseret på
nuværende regulering og den nye lov, siger Katrine Kærgaard og undestreger
at Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst
Kim Kielsen (S) også er i løbende dialog med fiskerierhvervet om alle relevante
emner både i forhold til implementeringen af den nye fiskerilov og fiskeriet
generelt.