Naalakkersuisut: Det er ikke kun ørnenes skyld

Ørnene i Kommune Kujalleq skal optælles, så man kan tage stilling til, om bestanden skal reguleres for at beskytte lammene mod at blive spist af rovfuglene.

Det mener Mariane Paviasen (IA), der har stillet et beslutningsforslag, som 13. oktober blev behandlet i Inatsisartut.

Her fremgår det, at bestanden af ørne, som har været fredet siden 1973, ifølge Sydgrønlands fåreholdere er voksende - og det er et problem, fordi ørnene spiser deres lam.

Mariane Paviasens forslag beror på Naturinstituttets observationer om, at bestanden er vokset, og at flere fåreholdere har problemer med ørne. Mariane Paviasen oplyser, at der er bevis for, at ørne spiser lam. Derudover fortæller fåreholderne, at ørnenes jagtmetoder har ændret sig, så ørnene nu jager i flok, hvor de før i tiden jagede alene.

Bakker op

Oven på beslutningsforslaget oplyser naalakkersuisut i et notat, at ørnenes kostvaner, som sidst blev undersøgt i 1970'erne, hovedsageligt består af fisk og havfugle. Op mod fem procent af ørnenes føde består af pattedyr, som er både rævehvalpe, ådsler og lam:

"Lam udgjorde en meget lille del af ørnenes kost, og undersøgelserne viste, at lam, der er mere end en uge gamle, er for tunge til, at havørne kan tage dem", står der i notatet.

Ikke desto mindre finder naalakkersuisut de nye oplysninger om ørnenes ændrede adfærd meget interessant og bakker op om en fyldestgørende undersøgelse af denne adfærd og lammenes forsvinden og dødelighed.

Flere faktorer

Undersøgelsens skal foretages med henblik på at øge udbyttet af lam og reducere lammedødeligheden, som - ifølge naalakkersuisut - er påvirket af en række faktorer, herunder vejret, mineralmangel, diarré, at lammene sidder fast i hegn - og at de bliver taget af hunde, ræve, ravne eller ørne.

Der er således flere faktorer, der påvirker, at lam forsvinder eller dør.

En optælling af havørne alene kan ikke kortlægge, hvor stor en del af lammedødeligheden, der skyldes ørne, mener naalakkersuisut.

Årsagen er, at en optælling kun kan kortlægge forekomsten af voksne ynglepar. Optælling af unge havørne og voksne havørne, der ikke yngler det pågældende år, vil være forbundet med en meget stor usikkerhed, da disse ikke er stedfaste og strejfer rundt.

Norsk alternativ

- Jeg synes, at den første behandling (af beslutningsforslaget, red.) gik rimelig godt. Der er kommet noget godt ud af det, fordi naalakkersuisut kom med deres eget ændringsforslag, som går ud på, at det ikke kun skal dreje sig om havørne, men generelt om lammedødeligheden, siger Mariane Paviasen:

- Naleraq siger, at vi bare skal gøre noget ved ørnene uden først at lave en undersøgelse, men det er ikke den vej, vi skal gå. Vi skal først have dokumentation for, hvor stort problemet egentlig er.

Mariane Paviasen, der i beslutningsforslaget mener, at det er nødvendigt at diskutere muligheden for at mindske bestanden af ørne i nogle områder i nærheden af fåreholderstederne, er blevet klogere. Foreningen Timmiaq har gjort hende opmærksom på, at der i Norge findes en alternativ metode til at skræmme ørnene frem for at skyde dem.

- Det er interessant, men vi må se, hvad der skal ske til den tid, siger Mariane Paviasen og oplyser, at det lige nu ser ud til, at naalakkersuisuts beslutningsforslag bliver vedtaget.