Justitsministeriet har
tilsyneladende gjort regning uden vært, da ministeriet sendte forslaget om en
digital tinglysning i høring.
Som AG beskrev i sidste
uge, møder lovforslaget heftig kritik fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder
(IPS). Rådet skriver i sit høringssvar, at det er ”bestyrtet” over, at
tinglysningen ikke vil være tilgængelig på grønlandsk.
Justitsministeriet har
tilsyneladende gjort regning uden vært, da ministeriet sendte forslaget om en
digital tinglysning i høring.
Som AG beskrev i sidste
uge, møder lovforslaget heftig kritik fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder
(IPS). Rådet skriver i sit høringssvar, at det er ”bestyrtet” over, at
tinglysningen ikke vil være tilgængelig på grønlandsk.
Ideen bag forslaget er en
ny selvbetjeningsløsning for tinglysning, så borgere i Grønland fremover vil
kunne gå på nettet og selv registrere sig som ejere af køretøjer eller
ejendomme.
Imidlertid strider det
mod menneskerettighederne, at man som borger i Grønland ikke vil kunne benytte
sig af selvbetjeningsløsningen på sit eget sprog, påpeger IPS i sit
høringssvar.
Og den kritik er
Naalakkersuisut enig i, fastslår naalakkersuisoq for Erhverv, Handel,
Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja Nathanielsen.
Den foreslåede model for indførelse af digital tinglysning ikke er acceptabel, før den forelægger i en grønlandsk version
Naaja H. Nathanielsen
- Naalakkersuisut er
enige med IPS i, at den foreslåede model for indførelse af digital tinglysning
ikke er acceptabel, før den forelægger i en grønlandsk version, lyder det fra
naalakkersuisoq i en skriftlig kommentar til AG.
Hun oplyser videre, at
det er blevet meddelt Justitsministeriet og uddyber:
- Vi er i fuld gang med
at finde en løsning, der både sikrer de gode elementer i lovforslaget uden at
gå på kompromis i forhold til kravet om en grønlandsk version af systemet.
Ikke rimeligt
I høringsmaterialet
fremgår det, at årsagen til, at der ikke foreligger en tinglysningsmodel på
grønlandsk af økonomiske årsager.
IPS har også kritiseret
selve høringsprocessen, som virker forhastet. Materialet blev sendt ud i
starten af juli med en frist den 30. juli uden mulighed for forlængelse, til
trods for at høringsmaterialet udelukkende blev sendt ud på dansk. Først senere
kom materialet oversat til grønlandsk.
IPS oplyser, at anmodning
om forlængelse af fristen blev afslået af Justitsministeriet med begrundelsen
om, at ministeriet var underlagt en hård frist fra Naalakkersuisut, som ønsker
at lovforslaget skal behandles på efterårssamlingen i år.
En begrundelse, som
falder Naalakkersuisoq for brystet:
- Ønsket om digital
tinglysning er ikke nyt, og det er derfor ikke rimeligt, at Justitsministeriet
bruger Naalakkersuisut som undskyldning for deres sene proces. Processen burde
være startet for længe siden, fastslår Naalakkersuisoq Naaja Nathanielsen.