ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
OBS: Dato for høringsfrist er rettet efter henvendelse fra departementet. Den rigtige fristdato er den 5. juni.
Et af de helt store samtaleemner under den
netop overståede Future Greenland-konference var turismeloven, der aktuelt er i
høring. Flere aktører herunder Albatros Travels samt Nuna Advokater har givet
udtryk for, at loven er diffus, og at magten samles hos Naalakkersuisut,
hvilket truer retssikkerheden i landet. Ifølge Nuna Advokater så vil udenlandske aktører som Albatros Travel og Topas
Travel for eksempel være tvunget til at afhænde 2/3 af deres virksomhed til
grønlandske aktører, hvilket kan føre til retssager om ekspropriation.
Vi har spurgt naalakkersuisoq for Erhverv,
Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen, hvad
hun siger til kritikken:
– Jeg har selvfølgeligt fulgt debatten i medierne og også læst de høringssvar,
der allerede er indkommet. Jeg kan se, at noget af kritikken er ganske
berettiget, noget er baseret på en misforståelse af lovudkastet, og noget
omhandler forhold, som vi politisk ønsker at ændre og som ganske rigtigt vil få
nogle negative konsekvenser for enkelte aktører.
Møde med branchen
Naaja H. Nathanielsen har på baggrund af
kritikken besluttet at forlænge høringsfristen fra den 22. maj til en 5. juni.
Derudover har hun inviteret branchen til et møde den 27. maj.
– Her vil jeg gennemgå intentionen med loven, beskrive de ændringer vi
lægger op til baseret på kritikken og forklare hvilke dele vi ønsker at
fastholde og så tage en drøftelse af det. Der lægges ikke op til, at loven kun
skal gælde fremadrettet. Men det kan være en løsning at lave en længere
overgangsordning, siger Naaja H. Nathanielsen.
Længere overgangsperiode
Adspurgt om det er korrekt forstået, at udenlandske aktører kan risikere at
skulle afhænde 2/3 af deres virksomhed til grønlandske aktører inden 1. januar
2025, svarer Naaja H. Nathanielsen:
– Ja, hvis du
er en udenlandsk operatør der sælger dagture (udflugter) i Grønland, men i dag
ikke har din forretning i Grønland skal du enten a) alliere dig med lokale
partnere eller tilpasse dit produkt i et omfang så du lever op til loven b)
flytte 2/3 af din aktivitet til landet eller c) afhænde 2/3 når loven træder i
kraft. Det vil berøre enkelte selskaber. Jeg forstår på diverse “korridorsnak”
at enkelte af de berørte allerede er i gang med at finde lokale partnere, så de
kan leve op til loven. Jeg forventer at et kompromis kan være, at
overgangsperioden bliver længere, så det ikke er fra 1. januar 2025. Det vil
give længere tid til at finde en løsning og enten etablere sig eller finde
partnere.
Professionalisering
af branchen
- Der står i
lovforslaget, at turistvirksomheder skal autoriseres af Naalakkersuisut, og at
det er Naalakkersuisut, der skal føre tilsyn med
overholdelse af krav. Derudover står der, at I også kan fastsætte nærmere
regler om områder, perioder og særlige vilkår. Det mener flere af dem, vi har
talt med, er problematisk, da det samler magten hos jer, og at det truer
retssikkerheden. Hvad siger du til den kritik?
– Formålet med autorisationen er at
professionalisere branchen. Det holder vi fast i. Det er vigtigt at vi har
bedre styr på, hvem der er aktører og hvilket sikkerhedsset-up aktørerne har.
Og jeg tror egentligt, at flere i branchen er enige i dette. Samtidigt sender
det et signal til turisterne om hvilke aktører der er lokale og dermed
autoriseret. Det vil sige hvilke aktører der er et mere bæredygtigt køb, da de
er forankret her i landet.
En rammelov
Naaja H. Nathanielsen påpeger, at der er tale
om en rammelov, der følges op af bekendtgørelser, og derfor står der ikke
direkte i lovudkastet, hvad autorisationerne vil indebære.
– Derfor kan jeg godt forstå den skepsis, der
er opstået omkring, hvad autorisationen vil indebære. For det står jo ikke
direkte at læse i lovudkastet. Derfor vil vi beskrive og forklare dette på
mødet den 27. maj og håber, det giver mere ro på. Der vil ikke blive
tale om skøn, hvor en medarbejder i Selvstyret sidder og besluttet om en aktør
“fortjener” en autorisation. Det bliver helt nøgterne oplysninger, der er lette
at fremsende på et skema, hvor man dokumenterer forhold som sikkerhedsplan/beredskabsplan
og oplyser fakta om ens virksomhed, der også kan benyttes til statistiske
formål. Men det er klart, at branchen forholder sig afventende så længe de ikke
har set, hvilke kriterier de skal leve op til og set bekendtgørelsen. Det råder
vi bod på nu.
Åben for ændringer
Naaja H. Nathanielsen forestår til fulde kritikken omkring perioder, hvor mange
har udtrykt ønske om længere gyldighed af en autorisation. Derudover vil
formuleringen om tilsyn og kontrol også blive blødt op i det endelige
lovudkast.
Det er klart, at branchen forholder sig
afventende så længe de ikke har set, hvilke kriterier de skal leve op til og
set bekendtgørelsen. Det råder vi bod på nu, siger Naaja H. Nathanielsen
– Det er jeg meget åben for at ændre på. Formuleringen
om tilsyn og kontrol er også for stram og vil blive blødt op i det endelige
lovudkast. Den nye formulering bliver også fremlagt på mødet den 27/5. Formuleringerne
om, hvem der varetager autorisationen, kontrollen og deling af oplysninger
bærer som sagt i det hele taget præg af, at det er en rammelov. Vi vil derfor
på mødet præcisere og forklare formålet. Vi lægger op til, at det ikke skal
være departementet der skal varetage autorisationsordningen, men en instans á
la Visit Greenland (hvis ikke Visit Greenland). Derfor er der en formulering om,
at Naalakkersuisut kan lægge opgaven ud. Det er selvfølgeligt ikke hensigten at
udlægge opgaven til en offentligt ejet enhed der selv er aktør på området (som
World of Greenland). Formuleringen om at dele oplysninger handler direkte om,
at vi skal have hjemmel til at give data til Grønlands Statistik og eventuelt
Visit Greenland – og da de ikke er en del af departementerne i Selvstyret vil
det medføre, at vi deler oplysninger med 3. part. Jeg tror sådan set, at vi
alle kan bakke op om, at vi skal have mere og bedre data og statistik, men det
er klart at aktørerne har brug for at vide, hvilke typer data vi deler. Og vi
kommer ikke til at dele forretningshemmeligheder eller data med en offentligt
ejet virksomhed der driver turisme. Summa summarum tror jeg, at vi ad dialogens
vej kan skabe mere ro omkring formålet med de enkelte paragraffer du nævner i
dit spørgsmål.
Har søgt dialogen
- Det forlyder, at I ikke har været i dialog med Topas Travel og Albatros
Travel, som er de største turistoperatører i landet. Er det korrekt? Og hvis
ja, hvorfor har I ikke det?
– Jeg har været rundt i alle kommuner, hvor
jeg hvert sted har holdt møde med kommunalbestyrelserne, inviteret til
borgermøder og inviteret branchen til møder. Her gennemgik jeg status for det
politiske arbejde med turismen, gennemgik tankerne bag den kommende lov og
særligt tanken om zoneinddeling og fik alle steder virkeligt mange input og
forslag. Og jeg har afsluttet hver session med at sige, at der snart kommer et
egentligt lovudkast, og at jeg virkeligt vil opfordre alle til at komme med
deres besyv, så vi sikrer en ordentlig gennemarbejdning. Så jeg genkender ikke
deres kritik. – Jeg er som mange andre ret selvkritisk, men lige præcist her synes jeg
faktisk, at jeg har lagt op til så meget involvering som muligt. Ud over de
nævnte møder har der været møder med enkelte organisationer, der kunne bidrage
til vores proces. Det er alt i alt en del mere inddragelse, end man typisk ser
forud for en lovs tilblivelse. Jeg har også vurderet, at det var nødvendigt
fordi det er første gang, at vi vil lovgive på området så direkte. Så det er
klart at vi nu går ind og regulerer noget, der før var ureguleret og det giver
naturligt nok dønninger. Siden høringsmaterialet kom ud har jeg hørt direkte
fra Topas Travels, men ikke fra Albatros Travels. Det kan selvfølgeligt være de
har rakt ud til mit departement.
Hoteldrift ikke omfattet af loven
Endelig lyder en bekymring, at det med lovforslaget bliver sværere at skaffe
udenlandsk kapital til for eksempel at bygge hoteller med mere, da lokale jo
ikke på samme måde kan låne i banken til et hotelbyggeri med videre.
– Det er en misforståelse, at ren hoteldrift
er omfattet af loven. Hvis det var tilfældet ville jeg være enig i kritikken.
Men ren hoteldrift er ikke omfattet af loven, og dermed heller ikke af kravene
til lokalt, forankret ejerskab. Loven omhandler virksomheder der sælger ture
til turister (dagsture). Så hvis et hotel selv sælger ture, vil de skulle have
en autorisation og være omfattet af ejerskabskrav, men ikke hvis de blot
formidler andres ture. Vi har forsøgt at rydde denne misforståelse af vejen,
både i invitationen til den 27. maj og i dialog med aktører og organisationer
der har henvendt sig.
Udenlandske investorer
- Hvor skal pengene til udviklingen komme fra,
hvis de ikke må komme fra udenlandske investorer?
– Der er enkelte aktører der rammes negativt
af, at de skal have bopæl her i landet for at opnå autorisation, eller at 2/3
af deres ejerkreds skal bo her i landet. Men politisk holder jeg umiddelbart
fast i, at det er et ønske at sikre, at dem der udbyder ture her i landet er
forankret her i landet. Vi har skelet meget til den islandske turismelov. De
gennemgik samme udvikling efter nogle år, hvor de blev ret voldsomt påvirket af
udenlandske selskaber der ikke havde base på Island, men fløj ind for at sælge
turistprodukter. Så jeg tager gerne en snak med branchen om dette, men jeg
håber på, at dem der sælger dagture til turister kan se en fordel i at så mange
som muligt bosætter sig her og driver sin virksomhed herfra eller indgår
partnerskaber med vores lokale turisterhverv. Formålet er sådan set at give
fordele til dem, der ønsker at være til stede med deres virksomhed her.