fiskeri

Naalakkersuisoq: Et flertal er et flertal

Randi V. Evaldsen (D) er glad for, at flertallet har stemt for Naalakkersuisuts forslag om at udbrede en ressourcerenteafgift på hellefisk, makrel og på visse pelagiske fiskearter i det østgrønlandske fiskeri

Randi V. Evaldsen (D) mener, at et flertal er et flertal og et spinkelt flertals beslutning har samme lovlige gyldighed som en bredere flertals beslutning
Offentliggjort

Oppositionspartiet har kaldt afstemningsresultatet 13 for og 9 imod for 'et skridt i den forkerte retning', men naalakkersuisoq for finanser og råstoffer tager kritikken med ro.

Hun mener, at et flertal er et flertal og et spinkelt flertals beslutning har samme lovlige gyldighed som en bredere flertals beslutning.

Læs: IA: Afgifter er et skridt i den forkerte retning

Var med til at udforme politikken
- Så på den måde betyder det ingenting, selvom det ærgrer mig, at IA svigter den politik, som de selv var med til at udforme i 2025-planen om at udbrede konceptet med ressourcerenter til flere arter og fiskerier, siger Randi V. Evaldsen.

Læs: Halibut Greenland advarer mod ny afgift

Der har været stor kritik af Naalakkersuisut både fra Grønlands Erhverv, oppositionspartierne i Inatsisartut samt fiskeriparterne, hvor GE blandt andet har udtalt, at Naalakkersuisut ikke har været lydhøre nok for ønskerne fra erhvervslivet og fiskeriparterne, og at loven står i vejen for en langsigtet udvikling af et nyt fiskeri.

Samfundsøkonomi
De mener også, at ressourcerenteafgiften er reduceret til en skat, der skal lukke akutte huller i landskassen uden skelen til betydningen af rederiernes økonomi og samfundsøkonomien.

Naalakkersuisoq er dog af en anden holdning. Hun mener, at loven rent lovteknisk ikke er kompliceret at håndtere for erhvervet. Hun tror heller ikke, at implementeringen af loven vil give anledning til mange bemærkninger.

- At der har været stor kritik af loven, kan man godt problematisere. GE sagde trods alt i sit høringssvar, at afgiftens størrelse ikke var urimelig, siger hun.

Læs: Forsvarer ekstra hellefisk-afgift

Læs hele historien i den seneste udgave af Sermitsiaq. Du kan også købe avisen her:

Powered by Labrador CMS