IA LANDSMØDE 2024
Múte: Status quo er ikke en løsning
Partiet Inuit Ataqatigiit har slået hul på fremtidens politik. Formanden for partiet, Múte Bourup Egede leverede status på det politiske arbejde og ikke mindst hvad han finder vigtigt i det videre arbejde. - Status quo er ikke en løsning og vi må tage de næste skridt fremad, vi skal arbejde for at finde nye veje frem, erklærer han overfor landsmødet.
Formanden for Inuit Ataqatigiit igennem de sidste seks år og som har båret partiet til sejr og dermed til magten, nyder en enorm tillid fra sit bagland. Ingen har udfordret ham i hans genopstilling og der er kun rosende ord til ham, så der er grund til at formode at han fortsætter som formand. Han selv vil ikke sætte ord på det og henviser til at man kan stille op som formand i sidste øjeblik.
Foto: Jensine Berthelsen
Mens der er kamp om næstformandsposterne, både den politiske og organisatoriske poster, kan formanden for Inuit Ataqatigiit, Múte Bourup Egede, som også genopstiller som formand, nyde enorm popularitet og tillid fra sit bagland.
Alle, som Sermitsiaq har talt med op til søndagens opgør, er enige og kan konkluderes således:
- Vi har en god, handlekraftig og samlende formand, både i hans arbejde for befolkningen, som formand for Naalakkersuisut og som partiformand.
Angiveligt derfor er der ingen, som har meldt kandidatur som formand ud over Múte Bourup Egede.
Men hvad siger manden selv om fremtidens Grønland? Sermitsiaq har sat ham i stævne midt i hans travlhed.
Lys fremtid trods udfordringer
Múte Bourup Egede er godt tilfreds med de opnåede resultater igennem den valgperiode, som nu er ved at lakke mod enden, både hvad angår partiets resultater samt hvad angår koalitionens resultater:
- Vi ved godt, at nogle beslutninger kan være upopulære. Og vi ved godt, at nogle af beslutningerne kan gøre ondt på nogle, men ingen skal være i tvivl om at beslutningerne er nøje overvejet og er truffet for ikke vores egen skyld, men i høj grad også for fremtidens generationers skyld.
- Vi kan nævne fiskeriloven som eksempel. Vi har i flere årtier vidst, at fiskeriloven ikke var tidssvarende og at den langt fra levede op til forventningerne om at samfundet skal høste optimalt af benyttelsen af netop samfundets ressourcer. Vi har igennem de årtier taget problemet op, drøftet og debatteret og lavet lappeløsninger, men aldrig nået frem til en ny lov. Det har vi nu. Og vi ved, at det gør ondt på nogle, men vi har nu sikret og stadfæstet samfundets sikkerhed igennem den nye lov. Ikke kun for vores skyld, men i høj grad for fremtidens generationer.
- Det samme gælder andre sektorer, eksempelvis den kommende turismelov. Vores politik er, at den grønlandske befolkning skal sikres størst mulig indtjening, hvor det skal sikres at lokale private aktører skal have lov til at blomstre, mens samfundet nyder godt af deres aktiviteter.
- Men er der i virkeligheden tale om nationalistiske beslutninger der ikke tager hensyn til landet som investeringsvenligt land?
- Nej, der er tale om, at vi skal værne om vores land og dets ressourcer. Vi skal værne om, at det er den grønlandske befolkning, der får størst mulig udbytte af egne ressourcer og indtjeningsmuligheder i eget land. Når dette er sagt, så skal vi selvfølgelig stadigvæk samarbejde med andre lande og tage del i det internationale samarbejde.
En bedre familiepolitik skal knække prognosernes dystre forudsigelser
Men Grønland står overfor en meget dyster fremtidsprognose. Befolkningen bliver færre og færre, ligeledes den arbejdsdygtige del af befolkningen mens landets ældste bliver flere og flere.
- Er det realistisk at satse så meget på lokale kræfter, når vi ved at befolkningstallet og arbejdsstyrken er i stagnation?
- Vi har en kæmpe udfordring med udviklingen af befolkningsprognosen, men det er en opgave som vi prioriterer højt. I vores parti, men også i Naalakkersuisut arbejder vi intenst med udfordringen. Vi skal helt klart prioritere familiepolitikken, levevilkårene, børne- og ungeområdet og uddannelsesområdet, sundhedsområdet, altså borgernes fortsatte trivsel og velfærd. Igennem det skal vi bekæmpe prognoserne og knække dem.
Bourup Egede mener, at det er nødvendigt at gøre op med polarisering i samfundet. Han påminder om, at det ikke kun er udefrakommende faktorer der forårsager splittelser og fraktioner i samfundet, men også at vi i befolkningen selv har tendens til at skabe skadelige kræfter.
- Vi er et land og et folk med det samme mål. Vi kan selvfølgelig være uenige om vejen til målet, men det at vi kan være uenige bør ikke betyde at vi forbliver urokkelige i vores ståsted. Vi bør kunne krydse vejene og skabe fælles platform, for samfundets skyld.
Vores kamikker er blevet for små
Grønland er som i orkanens øje på internationalt plan. Alle øjne er rettet på konsekvenserne af klimakrisen, men i høj grad også på grund af landets strategiske placering på verdenskortet.
I internationale anliggender arbejder landet med Danmark og Færøerne. Landene er forbundet og forpligtiget igennem Kongeriget Danmark og grundloven (fri citat af Kong Frederik X.)
- Hvad skal der ske med forholdet mellem Danmark og Grønland samt Grønlands internationale samarbejdsrelationer?
- Vi skal fortsætte vores samarbejde indbyrdes. Vi er forbundne og har været det igennem mange generationer. mMen vi skal fortsat arbejde for landets selvstændighed, og vi skal fortsat arbejde med vores egen grundlovsproces. Dette skal fortsat ske i gensidig respekt og ligeværdighed. Men jeg må konstatere, at vi ikke længere kan passe vores kamikker i udenrigspolitisk øjemed. Vi har behov for kamikker, vi kan passe. Det betyder, at vi skal arbejde for at have større udenrigspolitiske beføjelser, og det skal vi fortsat tale med Danmark om.