Múte opfordrer til sammenhold i samfundet

Grønland oplever for tiden pres fra USA´s kommende præsident, Donald Trump, der forlanger ejerskab og kontrol over landet. Formanden for Naalakkersuisut kommer med budskab om vigtigheden af sammenhold i landet. - Det er vigtigt at vi - som et lille samfund - står sammen om vores land og vores fremtid.

- Vi har som et samfund roret over vort land, og vi skal selv tegne vort lands fremtid, sådan er det nu og sådan skal det være fremover. Det forudsætter at vi holder sammen og står fast.
Offentliggjort

Formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede er sammen med Erik Jensen, Naaja H. Nathanielsen, Erik Jensen og Vivian Motzfeldt i Danmark, blandt andet for at holde møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

Parterne skiftes til at have formandskabet og der sker vagtskifte hver januar, så det er Færøernes tur til at overtage formandskabet fra Danmark efter mødet, der foregår fredag.

Kontaktudvalget er en formel platform, hvor sager der har særlig relevans for Grønland og Færøerne bliver taget op. 

Ingen tvivl om at de seneste dages begivenheder vil blive taget op, enten i selve kontaktudvalgsmødet og/eller i det lille rigsmøde, hvor kun Múte, Mette og Aksel holder møde.

Formanden for Naalakkersuisut tager Trump´s pres med sindsro

Men uanset presset fra Trump, så arbejder kontaktudvalget og de tre landes ledere fortsat med de tre landes fælles anliggender.

Formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede (IA) er rolig og fattet, trods de seneste dages kaoslignende forhold, som er skabt af den vedvarende pres fra USA´s kommende præsident, Donald Trump, der senest har bebudet at han ikke er bange for at bruge militær magt og toldkrig for at få sin vilje.

- Jeg forstår godt hvis borgerne er bekymrede, her er det er vigtigt at vi står sammen, og at vi lægger alle interne uenigheder til side og i fællesskab fortsætter vores arbejde. 

- Vi skal også huske på at vi har internationale samarbejdsrelationer og aftaler, som vi skal stole på og videreudvikle, også i høj grad med USA. Vi er allierede og det er vores udgangspunkt.

Læg uoverensstemmelser til side og stå sammen

Der er valg til Inatsisartut senest 6. april. Så landets partier står overfor en valgkamp og under normale valgkampssituationer, er det ikke unormalt at der opstår tilspidsede situationer internt i landet.

Men selvom formanden for Naalakkersuisut ikke vil blande sig i hvordan partierne kommer til at køre deres valgkampagner, opfordrer han alligevel til sammenhold i landet:

- Vi er en lille befolkning, og det er vigtigt at selvom vi gerne vil udvise forskelle partierne imellem, så vil jeg appellere til at vi står sammen om vores land og vores fremtid og ikke gå i panisk stemning på grund af den opståede situation. Jeg er sikker på at vi igennem dialogen vil fortsætter vores samarbejde, såvel internt som eksternt, slutter formanden for Naalakkersuisut.

Powered by Labrador CMS