Múte B. Egede om meningsmåling: Status quo er ikke en mulighed
Formand for Naalakkersuisut har noteret sig, at et stort flertal af befolkningen ikke ønsker at Grønland skal underordne sig USA, men han har også noteret sig, at status quo ikke er en mulighed.
Mads Claus Rasmussen
Trine Juncher Jørgensen og Tôrtia Reimer-Johansen
Offentliggjort
Et stort flertal af den grønlandske befolkning - 85 procent
- ønsker ikke, at Grønland træder ud af Rigsfællesskabet og i stedet blive en
del af USA.
Annonce
Alligevel svarer knap halvdelen, at de ser Donald Trumps
interesse for Grønland som en mulighed, mens den anden halvdel svarer, at de
ser det som en trussel.
Skal man vælge mellem
dansk og amerikansk statsborgerskab, så foretrækker langt størstedelen dansk
statsborgerskab (55 procent). En stor del svarer dog ”ved ikke” (37 procent).
Kun 8 procent foretrækker amerikansk statsborgerskab.
Selvstændighed
I forhold til selvstændighed svarer flertallet, at de ønsker en form for
selvstændighed, men inden for en tidshorisont på 10-20 år, og såfremt
selvstændighed ikke medfører en nedgang i levevilkår.
Det er nogle af resultaterne i den meningsmåling, som
analyseinstituttet Verian har udarbejdet for Sermitsiaq og Berlingske.
Meningsmålingen er baseret på webinterviews i perioden fra 22-27. januar 2025
med 497 repræsentativt udvalgte borgere i Grønland over 18 år.
Et grønlandsk anliggende
Foreholdt meningsmålingen understreger formand for Naalakkersuisut, Múte B.
Egede, ”at Grønlands fremtid til enhver tid er et grønlandsk anliggende”.
– Og på den baggrund peger denne undersøgelse på, at et
stort flertal af grønlænderne ønsker, at Grønland ikke skal underordne sig USA,
men at mange er bekymrede over følgende udviklinger, men at mange også ser
muligheder i disse udviklinger. Og jeg peger også på, at et flertal af
befolkningen ønsker, at der ikke skal være status quo. Og at der skal være
tryghed og en beslutning om, at her i landet skal være beslutningskompetence,
der vedrører vores fremtid. Selvfølgelig, vi kan se, at denne undersøgelse peger
på, at det er op til samfundet at styre, men jeg vil gerne understrege, at det
er op til borgerne her at træffe beslutninger for deres fremtid, lyder det.
Statsminister Mette Frederiksen er ifølge Berlingske ”glad for, hvis målingen er et udtryk for, at mange grønlændere vil kunne se et fortsat tæt samarbejde med Danmark. Sikkert i en anden udgave end det, vi kender i dag, fordi alting forandrer sig over tid.”Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fortsat samarbejde
I sidste uge kommenterede statsminister Mette Frederiksen
også meningsmålingen over for Berlingske. Her lød det, at hun som udgangspunkt
ikke ville gå ind i, hvad meningsmålinger fra Grønland måtte vise.
– Det til en side er jeg glad for, hvis målingen er udtryk for, at mange
grønlændere vil kunne se et fortsat tæt samarbejde med Danmark. Sikkert i en
anden udgave end det, vi kender i dag, fordi alting forandrer sig over tid.
Efterfølgende har Mette Frederiksen over for Jyllands-Posten i artiklen ”Kamp om
Grønland” blandt andet erkendt, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken er
områder, som udfordres af de rammer som ligger i rigsfællesskabet nu.
– Jeg anerkender fuldt ud de ønsker, der er, og vil
også gerne løse problemerne, lyder det fra Mette Frederiksen.