Hans-Henrik Suersaq
Poulsen, også kaldet HH, er en af de allerførste uddannede skuespillere her i
landet.
Det var ham, der
designede tøjet i DR’s tv-serie ”Historien om Grønland og Danmark”, der var et
forsøg på at fortælle Grønland og Danmarks 300-års historie.
Han er
tiptiptiptipoldebarn af Hans Hendrik Suersaq, som var den første grønlænder,
der rejste med på en af de store ekspeditioner i 1800-tallet, blandt andre
sammen med den ikoniske polarforsker Arnarulunnguaq.
HH sidder overfor mig i
en af Nuuks lokale caféer, iført en ternet lyseblå og hvid anorak, som han i
øvrigt selv har syet af en gammel borddug og begynder at fortælle om sit 30-årige
lange liv.
Han blev født
lillejuleaften den 24. december i 1993 i Qaqortoq. Da han var otte måneder, rykkede
moren den lille familie til bygden Kangerluk, der ligger på Diskoøen nordvest
for Qeqertarsuaq. Det er der hans far kommer fra. Hans forældre er Jakob og
Larsine Storch. HH har tre brødre og han er den ældste.
- Nogle gange er det
lidt svært at tro på, at jeg er den ældste, fordi jeg kan virke meget barnlig,
nok fordi jeg er det førstefødte barnebarn, smiler han.
Meningen var ellers at
HH og moren skulle bo i Nordgrønland i et år. Det ene år blev dog til 30 år.
- Jeg var barn i
Kangerluk, og jeg elskede det. Jeg har nogle gange stadig hjemve til bygden i
dag. Det var et trygt miljø, der var ingen storbyliv, fortæller Hans-Henrik
Suersaq Poulsen.
Han kørte på hundeslæde,
fiskede og havde den store natur som legeplads. Han tilbragte det meste af
tiden hos sine bedsteforældre og det elskede han. Alt var perfekt. Det var også
i Kangerluk, at HH havde sin første skoledag.
- Vi var to, der
startede på folkeskolen den dag i ”Aalunnguup Atuarfia”. Jeg kan huske, at jeg
fik en farverig skoletaske af gummi og den elskede jeg rigtig meget, husker
han.
Ifølge ham var der
omkring ti elever i folkeskolen i Kangerluk.
Det var også her, hans
kreativitet blussede op, da han blev introduceret til broderi i skolen. Han
færdiggjorde dem helt perfekt.
- Det var der, jeg fandt
ud af, at jeg kunne noget med hænderne. Det var heller ikke helt fremmed for
mig, da min familie syede anorakker og kamikker og jeg voksede op med det,
siger han.
Da HH fyldte ni år,
flyttede familien til Qeqertarsuaq, hvilket tog hårdt på ham.
- Det var en fremmed by,
og jeg havde meget hjemve. Jeg savnede mine bedsteforældre, også var der meget
mobning, fordi jeg kom fra en bygd, fortæller Hans-Henrik Suersaq Poulsen.
13 år og akavet
Han trodsede bøllerne og
begyndte at arbejde på en netcafé, da han var 13 år. HH stod i receptionen, stod
for økonomien og rengøringen på caféen.
I fritiden var han i
klubben og spillede billard, og så elskede han at danse stepdans.
- Jeg var en stor nørd.
Lidt akavet, det er jeg stadigvæk i dag, men dengang var det værre. Haha. Jeg
havde ikke nogen tøjstil, havde langt hår, ranglet og dansede stepdans og
spillede violin, fortæller han.
HH færdiggjorde
folkeskolen i Qeqertarsuaq i 2009 og begyndte efterfølgende på en privat videregående
uddannelse i Oslo. Han havde dans, musik og sang som hovedfag. Efter et år i
Norge rejste han til Nuuk og begyndte på gymnasiet.
- Jeg snakkede kun norsk
og kunne mærke, at jeg begyndte at misforstå mit eget sprog, siger han.
Det føltes ikke rigtigt.
At misforstå sit eget modersmål.
- Jeg tog mig sammen og
begyndte at lære det igen ved hjælp af snak med andre, bøger og tv-programmer.
Det endte med at jeg ikke kun lærte mit sprog, men også inuktitut, inughuit-sproget
og østgrønlandsk, fortæller Hans-Henrik Suersaq Poulsen.
Han var 17 år, da han
fik sin studenterhue på. Han var den yngste af dimittenderne.
Efter gymnasiet så han
en annonce fra det dengang nye Nationalteater, der søgte elever. Han tænkte, at
det var noget, han kunne prøve. Uvidende om, at han senere ville leve af
skuespillet.
- Vi var otte, der blev
optaget og jeg blev introduceret til teaterverdenen. En fantastisk verden. Det
var der, jeg lærte om mig selv, det var en øjenåbner for mig, fortæller
Hans-Henrik Suersaq Poulsen og uddyber:
- Jeg lærte meget om
vores egen kultur, som jeg ikke lærte om i hverken folkeskolen eller på
gymnasiet. Vi lærer ikke om maske- eller trommedans, om de andre Inuits
kulturer, vi ved ikke ret meget om vores forfædre. Jeg lærte og slugte det
hele, mine værdier blev anderledes og jeg fandt min identitet.
Hans-Henrik Suersaq
Poulsen blev efter to års intensiv undervisning færdig med skuespillerskolen i
2014, sammen med Klaus Geisler, Miki F. Thomsen og den afdøde Maibritt Bech,
som landets allerførste uddannede skuespillere.
Designerverdenen
I dag er Hans-Henrik
Suersaq Poulsen freelancer som blandt andet skuespiller, så syr han tøj,
spiller musik, holder workshops og er oversætter.
I 2013 lærte han at sy
anorakker, da han så en ternet anorak med hundepelsbræmme om hætten i
Nationalmuseet.
- Jeg ville have sådan
én og tænkte, at jeg måske kunne lave den selv. Så kontaktede jeg Maren Clasen,
der har udgivet bogen ”Sy din egen anorak” og spurgte hende om hun ikke ville
lære mig det. Hun sagde heldigvis ja og jeg blev fuldstændig fanget, siger han.
HH har blandt andet også
stået for tøjdesignet i rockoperaen ”Palasi”.
- Jeg kigger meget på
gamle billeder og researcher dem og bruger internettet og nationalmuseet. Jeg
bliver inspireret af tøj fra Sibirien, Chukotka, Alaska, Canada og Grønland,
forklarer han.
Udover at Maren Clasen
har lært ham at sy en anorak, har HH selv taget initiativ til at lære at
designe tøj ud fra gamle billeder og tv-programmer.
Han stod blandt andet
for borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooqs kjole til den royale middag, der
fandt sted i sidste måned i forbindelse med kongeparrets besøg i Grønland.
I fremtiden drømmer
Hans-Henrik Suersaq Poulsen om at udgive en bog om amaat, på dansk: den
grønlandske kvindepels.
- I dag bruger man for
eksempel amaatdesign, der er inspireret af Canada. Der er ikke nogen inspiration
at hente fra vores egne forfædre, det vil jeg gerne gøre noget ved. Jeg mener,
det er vigtigt, især nu hvor vi er ved at genopbygge vores egen kultur,
fortæller han.
