Tasiilaq

Mordmistænkt mand tilbageholdt

En 22-årig mand er i Tasiilaq blevet tilbageholdt i forbindelse med en 50-årig mands død

Offentliggjort

Det lykkedes torsdag politiet via retten i Tasiilaq at få en 22-årig mand varetægtsfængslet efter en 50-årig mands død natten mellem onsdag og torsdag.

Det oplyser senioranklager Lars Kirkegaard fra politimesterembedet i en pressemeddelelse.

Den 22-årige mand blev torsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør med begæring om tilbageholdelse i sagens anledning.

Læs: Mistanke om mand blev banket ihjel

Politiet i Tasiilaq modtog anmeldelse om vold foran forsamlingshuset natten til torsdag klokken 01.00. Politiet og ambulance rykkede ud, men den 50-årige var død ved ankomsten til sygehuset.

Politiet oplyste torsdag eftermiddag, at den 22-årige mand var blevet anholdt i forbindelse med dødsfaldet.

Han er tilbageholdt i fire uger.

Powered by Labrador CMS