Mistanke: Sonar skræmmer narhvaler væk

- Har Naalakkersuisut kendskab til hvad Greenpeace har lavet i Nordgrønland?, spørger Inatsisartut-medlem Jens Napaattooq (PN) til Naalakkersuisut, efter narhvalerne er udeblevet i Qaanaaq-fjorden

Er narhvalerne blevet skræmt væk i Qaanaaq-området? Jens Napaattooq vil have svar fra Naalakkersuisut
Offentliggjort

Ifølge Inatsisartut-medlem Jens Napaattooq fra Partii Naleraq, undrer fangerne i Qaanaaq-området sig over, hvorfor narhvalerne ikke er kommet ind i fjorden.

I den forbindelse skriver Jens Napaattooq et paragraf-37 spørgsmål, om Naalakkersuisut har kendskab til hvad Greenpeace har lavet i Nordgrønland.

- I Nordgrønland har narhvalerne endnu ikke kommet ind i Qaanaaqs fjord, som vi hører fra fangerne, og at dette skyldes nok at Greenpeace har sænket såkaldte ”sonar” ned i havets bund, derfor vil vi fra Partii Naleraq gerne have bekræftet om dette virkeligt er sket, skriver Partii Naleraq-politikeren i sin begrundelse for sit spørgsmål.

Lyde skræmmer narhvaler væk

Derfor spørger han, om Greenpeace har sænket sonar, der sender lydbølger ud.

- Det er almendt kendt at narhvalerne er bange for spækhugger, selv deres lyde, og der er mistanke om at man har sænket såkaldte ”sonar” ned i havbunden som afgiver lyden af spækhuggere da mange fangere har fortalt andre folk, lyder det fra Jens Napaattooq.

Powered by Labrador CMS