Mindreårige stoppet af politiet i en stjålet bil
Mindreårige børn er natten til søndag stoppet af en patrulje i Nuussuaq. Weekenden har endvidere budt på flere alkoholrelaterede sager for politiet.
En politipatrulje i Nuuk har natten til søndag stoppet en bil i Nuuk-bydelen Nuussuaq. Bag rettet sad en mindreårige.
- De mindreårige havde stjålet en bil og kørt i bilen. De blev stoppet omkring klokken 03.30. Sagen er meldt til de sociale myndigheder og de mindreårige er blevet kørt til deres forældre igen, oplyser vagtchef Preben Kleist.
Ifølge politiets oplysninger er der ikke sket materiale skader eller personskader.
Alkoholrelaterede sager fylder
Vagtchefen oplyser endvidere, at weekenden har budt på flere alkoholrelaterede sager.
Vagtchefen betegner weekenden som mere rolig end normalen, alligevel er der sket flere hændelser, hvor politiet har været involveret.
- Der er berusere, husspektakler og voldsager som politiet har rykket ud til især natten til lørdag. Natten til søndag har været mere rolig. Der er ingen alvorlige hændelser, oplyser Preben Kleist.