Mindre naturbrand opdaget ved Nuuk
En mindre naturbrand er blevet opdaget ved en hytte i en af Nuuks fjorde. Branden er slukket umiddelbart efter. Beredskabschef i Kommuneqarfik Sermersooq opfordrer til påpasselighed med åben ild i solrig sommervejr.
Brandbiler i Nuuk er prydet med nyttige oplysninger til borgere, der skal være i naturen henover sommeren. Oplysningskampagnen kører hele sommeren.
Kommuneqarfik Sermersooq
En mindre brand ved en hytte inde i Nuuks fjorde er mandag den 22. juli opdaget. Vagtchef ved Grønlands Politi, Anette Ostenfeldt oplyser til Sermitsiaq, at anmeldelsen er tikket ind hos politiet mandag aften, og at sagen er blevet overdraget til brandvæsenet.
Beredskabschefen ved Kommuneqarfik Sermersooq, Jes Damgaard Andersen bekræfter, at brandvæsenet har haft en opgave, og at det drejer sig om en mindre naturbrand.
- Ved sidste melding blev det besluttet, at vi sende brandmænd ud på stedet til slukningsarbejde for at undgå, at branden breder sig yderligere. Men før vi kunne sejle ud lød meldingen, at andre personer er lykkedes med at slukke branden, fortæller beredskabschef Jes Damgaard Andersen til Sermitsiaq.
Opfordring: Hav det rette udstyr
Kommuneqarfik Sermersooq har netop kørt en oplysningskampagne om hvordan borgere kan undgå ulykker, og i særdeleshed brand, når de bevæger sig ud til hytter og ud i naturen.
I oplysningskampagnen opfordrer kommunen, at borgere skal sikre at udstyr som varmeinstallation og pulverslukkere i hytterne fungerer som det skal. Samtidig lyder opfordringen, at der skal være brandalarm installeret i hytterne.
Læs alle opfordringerne her: