Mindre hyl, mindre tyl

Jeg køber ikke længere fyrværkeri. Jeg har ikke købt stort fyrværkeri i flere år nu. Da jeg blev enlig mor med børnefødselsdage i december og januar, gik det hurtigt op for mig, at jeg måtte vælge til og fra. Jeg valgte børnenes fødselsdage til. Selvfølgelig.

Så fyrværkeri røg ud af mit budget og er endnu ikke kommet tilbage. For hvad er det for en idé - at betale i ufattelig dyre domme for noget, der holder i få sekunder? Men jeg elsker at stå at kigge på det. He. Jeg er ret taknemmelig for dem, der har råd til fyrværkeri, for det skaber glæde for alle, ikke kun dem, der rent faktisk køber. Tak til jer.

Desuden har jeg aldrig været glad for at tænde skidtet, så endnu en grund til ikke at købe.

Nytåret markerer skiftet fra et år til et andet i den gregorianske kalender, som vi har brugt siden 1582. Ifølge denne kalender begynder det nye år den 1. januar. Nytår er dog blevet fejret i tusinder af år. Mange gamle kulturer, som romerne og babylonerne, markerede nytår på forskellige tidspunkter, typisk ved skiftet mellem sæsoner eller ved solhverv. Mon ikke de fejrede skiftet på en noget anderledes måde, end vi gør…

Hvor mange bruger stadig nytårsforsætter? Jeg har aldrig gjort brug af det. Det var ikke noget, vi brugte i mit barndomshjem, og i dag lyder rådet, at man ikke skal vente til et bestemt tidspunkt med at gøre noget godt for sig selv, af flere grunde. Der findes ikke et ”perfekt tidspunkt” for nytårsforsætter, vaner formes over tid, og momentum og motivation kan ende med at forsvinde inden nytår, og derudover fejler nytårsforsætter ofte bare, så hellere gå i gang i dag, selvom der ikke er mange dage tilbage til den. 1. januar.

Jeg vil gerne give et godt råd videre, som jeg hørte for nogle år siden. Brug januar på at tømme skabe, køleskab og fryser for mad. Der ligger meget godt og gemmer sig, samtidig med at man sparer lidt penge i januar, der for langt de flestes vedkommende ender med at blive noget af en lang måned.

2000

Jeg har holdt 40 nytårsaftener. Eller bliver det mit 40.? Hmm… under alle omstændigheder mange forskellige aftener, men stort set alle har det tilfælles, at jeg har holdt dem med enten egen familie eller selvvalgt familie, eller samlet. Mange mindeværdige aftener, men der er alligevel en, der trumfer dem alle. Årtusindeskiftet. Årtusinde. Det er stadig vildt at tænke på.

Nå. Der skete bare ikke noget. Men tiden op til var til tider nervepirrende. Dommedagsstemningen tog flere gange over i mediebilledet. På et tidspunkt gik det op for mig, at det største problem for computerverdenen var datoen i selve apparaterne. The fuck…? Datoer… vi ville vel stadig have gode gammeldags kalendere. Den dag i dag ved jeg ikke, om det var konspirationsteoretikernes modsætning. Når jeg tænker tilbage, var det i hvert fald to meget modsatrettede udmeldinger. Enten at verden ville gå under, eller at vi ikke ville kunne få datoer til at virke på computere, der dengang endnu ikke helt var allemandseje.

Da vi så skød raketter op i himlen, var bekymringen om det halvvejs nye internet i Grønland og den moderne teknologi slet ikke noget, der fyldte. Det var bevidstheden om at være en del af en historisk milepæl. Jeg var 16 år og hjemme på juleferie fra efterskole og husker, at min mor og jeg krammede og grinede helt vildt over, at det var blevet 2000. Det var ikke særlig mundret. Det lød mærkeligt. Det synes jeg egentlig stadig det gør.

Hyyyl

Jeg aner ikke, hvor gammelt heksehyl er, men da jeg var barn og ung, var det vores go-to fyrværkeri. Årh, dengang det kostede fem kroner for en hel æske med 100 i. Lykke!

Efter den 24. december, kunne det kun gå for langsomt med at få åbnet for fyrværkeriet, men vi måtte pænt vente nogle dage og så var det bare om at se, hvem der købte den første æske heksehyl.

Det er egentlig utroligt, hvor mange måder, vi kunne bruge det på. Måder, som mine egne børn absolut ikke får lov til i dag. Dengang som i dag, skulle vi klart passe på fyrværkeri og ikke gå tilbage til fusere, men hvis vi nu bed heksehylet på den helt rigtige måde, kunne vi få et lille brag ud af det, i stedet for et hyl. Hvis vi trådte på det på den helt rigtige måde, kunne vi få det til at hyle anderledes. Hvis vi kunne holde heksehylet til liiige før den begyndte at hyle, kunne vi få den til at flyve manisk rundt i luften, mens den hylede. Førsteklasses underholdning.

Jeg kan godt huske, da der begyndte at komme mere avanceret fyrværkeri, men det har sjovt nok ikke sat sig særlig godt fast i hukommelsen. Heksehyl vinder klart den kamp.

Jeg havde ikke tændt et heksehyl i mange år, da det blev tid for mine børn at prøve dem. De har ændret sig. Bevares, mine børn synes de er skidesjove, men der er noget anderledes ved dem. De hyler ikke på samme måde. De slukker tidligere. Heksehylene, ikke børnene. Hvilket jo altså også giver god mening, at ting bliver mere sikre i takt med, at man bliver klogere på forskellige områder, men stadig. Hvor er mit hyl?

Egentlig bør jeg ikke skrive i nutid. Mine børn er i den alder, at de ikke har brug for mig ved siden af sig. Det er pinligt. Og irriterende. Så jeg har ikke tændt et heksehyl – igen – i et par år. I stedet får jeg lovning i stor stil, om at de passer på og så overlader jeg dem til sig selv. Indtil jeg tjekker op på dem. Hvert skrig rykker i nerverne, indtil sekundet efter og jeg hører latter.

Det skal blive spændende at se, om de vil have heksehyl i år.