Mindre gris på gaflen
Flere vil droppe frikadeller og kødsovs, hvis den lokale mad blev billigere. Men hvornår sker det? Det spørgsmål skal – sammen med forslaget om en grønlandsk madpyramide – nu til debat.
Lokalt lammekød er noget af det lækreste, det rige sydgrønlandske spisekammer har at byde på.
Niels Ole Qvist
Hvorfor er det så meget billigere at indføre kød fra Europa – med en sejllads på 3.500 km – end at købe egne produkter? Det skal politikerne diskutere på Forårssamlingen.
Debatten har potentiale til at sætte store følelser i sving, da den borer sig ned i en af de betændte, aktuelle problemstillinger, nemlig de stigende leveomkostninger for almindelige borgere.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Det er IA´s Mariane Paviasen, som har bedt om at få selvforsyningen på dagsordenen, og hendes indspark til debatten er ret konkret: Det bør være sådan, at befolkningen altid har råd til at købe grønlandsk mad, og en større selvforsyning vil desuden være et plus i selvstændighedsprocessen, anfører hun i sit skriftlige oplæg.
Sådan er det ikke i dag:
- Det er velkendt, at varer der produceres og forarbejdes lokalt i Grønland bliver meget dyre, når de når frem til butikkerne. Hvis vi tager et eksempel som fårekød, hvori Neqi A/S betaler ca. 55 kr. pr. kg. af fåreavlerne, kan det ende med at koste lidt over 150 kr. pr kg. i dagligvarebutikker. Torsk der købes fra fiskerne for 4-5 kr. pr. kg, kan komme til at koste ca. 108 kr. pr. kg, forklarer Paviasen.
Hun håber at finde flertal for, at Naalakkersuisut i første omgang pålægges at lave en redegørelse, som skal opklare, hvordan varerne kan gøres mere prisvenlige for forbrugerne.
Paviasen betoner, at hun med sit forslag ønsker at forbedre vilkårene for producenterne.
- Formålet med mit forslag er ikke at ramme de erhvervsdrivende, og det må ikke få den konsekvens, at de må sælge deres varer billigere, men tværtimod at produktionen bliver mere rentabel og mere attraktiv for forbrugerne. Det må vi finde en politisk løsning på, skriver hun.
Madpyramide
Forårssamlingen bliver også ramme om et andet forslag, der kan øge interessen for lokal mad. Politikerne skal overveje en anbefaling fra Vestnordisk råd om, at Grønland, Færøerne og Island indfører en fælles, vestnordisk madpyramide.
Den idé blev fostret under en temakonference sidste år i Tórshavn, hvor deltagerne fik indblik i de lokale madtraditioner. Det er den grønlandske delegationsformand for rådet, Doris J. Jensen (S), som fremfører forslaget på Forårssamlingen.
- Når det kommer til oplysning om ernæring, bruger de vestnordiske lande den danske madpyramide. Den viser, hvilke fødevarer der er mest behov for, og hvilke, der er mindst behov for. Flere af disse fødevarer og råvarer skal imidlertid importeres. Viden og forskning på området har vist, at de fødevarer, som borgerne i de vestnordiske lande har brug for ernæringsmæssigt findes i nærområdet, og derfor er det oplagt at de vestnordiske lande laver en madpyramide, som tager udgangspunkt i egne behov og madvarer, forklarer hun i sit oplæg.