Mimi Karlsen har indkaldt Inatsisartut til et lukket møde onsdag
Efter planerne skal Inatsisartut igangsætte anden halvleg af efterårssamlingen fredag den 3. februar. Men formanden for Inatsisartut har valgt at indkalde Inatsisartut til et uformelt og lukket møde i dag onsdag. - Vi skal drøfte den aktuelle politiske situation, fortæller hun overfor Sermitsiaq.
Formanden for Inatsisartut har valgt at indkalde medlemmerne af Inatsisartut til et møde onsdag.
Foto: Leiff Josefsen
Man tør vist godt sige at hele den grønlandske befolkning er blevet kastet ind i en slags Trump-boble, hvor man ikke kan være sikker på hvad morgendagen bringer.
Formanden for Inatsisartut, Mimi Karlsen er opsat på at medlemmerne af Inatsisartut røstes sammen og drøfte den aktuelle politiske situation:
- Som bekendt skal vi først fortsætte mødet på mandag (3. februar, red.), men jeg har valgt at indkalde Inatsisartut til et møde i onsdag, hvor vi kan sætte os sammen og drøfte den aktuelle politiske situation.
- Er der et bestemt dagsorden til mødet?
- Nej, min plan er at vi sætter os sammen og gennemfører en slags gensidig orientering. Eksempelvis kommer medlemmerne i Inatsisartut fra forskellige dele af landet, og jeg vil gerne høre hvordan borgerne har det, fra hvor medlemmerne af Inatsisartut kommer fra, svarer formanden for Inatsisartut, Mimi Karlsen (IA).
En opsang: Er man folkevalgt så er man folkevalgt
Formanden for Inatsisartut vil ikke svare på spørgsmål om enkelte medlemmer af Inatsisartut, men siger generelt at når man er folkevalgt medlem af Inatsisartut, så kan man ikke blot tage Inatsisartut-kasketten af efter behag:
- Medlemmer af Inatsisartut er voksne mennesker, og de ved godt at man ikke kan sætte sin titel på pause som det passer en. Man er medlem af den lovgivende forsamling dag og nat, hver eneste dag og året rundt, understreger hun.
- Men hvis man eksempelvis vil gå egne veje, er der mulighed for at blive trukket i løn og kalde sig privatperson?
- Nej, hvis jeg eksempelvis gerne vil i kirke, og der er borgere der måske sætter spørgsmålstegn ved at jeg går i kirken, kan jeg ikke bare droppe min titel som medlem af Inatsisartut og søge om at få stoppet min løn fordi jeg vil i kirke. Sådan fungerer systemet ikke, for som sagt, man er Inatsisartoq indtil man ikke længere er det og længere er den ikke.