Mia fra Kangerlussuaq

Mia Chemnitz er kvinden, der sammen med sin mor ejer produktionsvirksomheden Qiviut, der ligger i Nuuk. Hun er blevet kåret til ’Årets kvinde 2023’ i ARNANUT, for at have gjort en ekstra indsats for bæredygtigheden.

Men hvad gemmer sig bag den karakteristiske personlighed og de store krøllede hår? Lad os lære kvinden bag Qiviut bedre at kende.

Mia Chemnitz blev født i Nuuk for 31 år siden i 1993. Hun har en bror, og Mia Chemnitz er den yngste. Deres forældre er Anita Høegh og Niels Chemnitz. Moren er hende, der startede virksomheden Qiviut. Faren Niels arbejder i Polar Oil.

Familien boede i Nuuk de første tre år, så flyttede de til Kangerlussuaq. Det perfekte sted at være barn, som Mia Chemnitz selv siger det.

- Det er noget andet, når man bliver ung, men som barn var det helt perfekt. Jeg havde slædehunde, heste, som jo er meget privilegeret. Man kunne gå alle steder hen, der var ikke nogen steder, der var farligt. Andet end en ræv, der måske kunne have rabies, fortæller Mia Chemnitz og uddyber:

- Kangerlussuaq er måske det mindst socialbelastede samfund i hele Grønland, man er ikke i Kangerlussuaq for sjov, man havde et arbejde og man kan finde ud af at passe det. Jeg har ikke haft venner eller bekendte som barn i Kangerlussuaq som havde sociale problemer, siger hun.

Barndommen bar præg af at være ude i naturen med de mange fætre, kusiner og venner. De kørte med slædehunde og red på heste.

- Jeg kan huske, at jeg engang ringede til mine forældre ud fra fjorden, da vi kørte på slædehunde, grædende og bare vil tage hjem. Der var cirka minus 40 grader og jeg frøs, husker Mia Chemnitz. Hun har altid haft dyr, som heste og hunde lige fra barnsben. Og det elskede hun.

- Det er lidt lige meget hvad man kan bruge dyrene til. Det er også fedt at køre på hundeslæde, det er også fedt at ride på heste, men jeg kan godt lide at have dyr. Alt det praktiske, og jeg kan godt lide at være udenfor, fortæller hun.

Kæmpe nørd

Mia Chemnitz gik på folkeskolen ”Qinnguata Atuarfia” i Kangerlussaq. Hun var en genert type, faktisk stadigvæk den dag i dag, og især som barn.

- Folk skulle bare kigge på mig, så begyndte jeg at græde, fordi jeg blev så genert. Jeg kan tydeligt huske, at jeg nærmest kravlede ind i min bror i første skoledag af generthed, fortæller hun.

Men Mia Chemnitz elskede folkeskolen.

- Jeg er en kæmpe nørd, jeg kan godt lide at lære ting, og jeg kan godt lide folk, der ved meget om ting. Hvis folk er nørdede, så syntes jeg de er helt vildt seje, siger hun.

I tiende klasse flyttede familien til Sisimiut, en stor omvæltning for den unge Mia. Den næststørste by i landet, hvor sociale problemer faktisk fandtes.

- Men det var ikke hvor jeg tænkte: ’Shit, det kan jeg ikke.’ Jeg havde allerede nogle venner som boede i Sisimiut og de tog bare imod mig. Jeg havde en blød landing, fortæller Mia Chemnitz.

Efter endt folkeskole rejste Mia Chemnitz til Danmark og gik på en naturefterskole. Et sted med jagt, heste og kajakker. Lige noget for hende.

- Jeg blev færdig med efterskolen, selvom jeg til tider havde hjemve. Ja, jeg havde heller ikke fået lov til andet, der er min mor rimelig benhård, fortæller hun.

I 2009 rejste Mia Chemnitz tilbage til Sisimiut og blev optaget på det tekniske gymnasium, HTX. Dengang var skolen lige blevet bygget færdig og selvom Mia Chemnitz elskede gymnasiet, mener hun, at det måske har været for tidligt, hun startede sin gymnasiale uddannelse. Hun var 15 år.

- Det har måske været sjovere hvis jeg havde været lidt ældre. Jeg tror på ret mange måder, at jeg er blevet ret hurtig voksen og det kan godt ærgre mig, fortæller hun.

Tough love

Da Mia Chemnitz fik sin studenterhue på, skulle det ikke gå stærkt med uddannelsen. På det tidspunkt ville hun være journalist.

- Men jeg skal ikke være journalist som 18-årig, det er helt til grin, jeg vidste jo ikke en skid om noget som helst, fortæller Mia Chemnitz.

Derfor rejste hun til Europa og red i et år i Nordisland. Som barn har de altid haft heste, og Mia Chemnitz blev nærmest tvunget til at elske heste.

- Jeg kan godt huske, at jeg var meget bange for heste. Jeg var tvunget til at elske heste og ridning. Det første to år græd jeg, da jeg red på heste, og jeg måtte ikke komme ned. Tough love. Men nu er det blevet en kæmpe del af mit liv, jeg kan slet ikke forestille mig ikke at have heste, fortæller Mia Chemnitz, der i dag ejer to islandske heste.

Efter et år med ridning i smukke Island rejste Mia Chemnitz til Århus og startede på et højskoleophold i et halvt år, for at kunne studere på journalisthøjskolen. Derefter startede hun på sin drømmeuddannelse.

- Journalistskolen var sjov, men det var nogle skarpe unge mennesker, jeg startede i skolen med. De var benhårde og havde spidse albuer. Det syntes jeg var hårdt, at vi ikke var kammerater på samme måde, som jeg er kommet af, husker Mia Chemnitz.

Hun blev ikke færdig med journalistskolen, hun mangler dog kun at aflevere sin bachelor, som hun allerede har skrevet. På det tidspunkt indførte man uddannelsesloftet og Mia Chemnitz blev usikker.

- Jeg skulle beslutte ret hurtigt, om jeg turde at satse på at blive færdig som journalist, også ikke at have muligheden for at tage en uddannelse efterfølgende, eller om jeg skulle lade være at aflevere for nu, også at holde døren åben for at kunne tage en anden uddannelse, forklarer hun.

Mia Chemnitz har altid tænkt, at hun gerne vil drive Qiviut videre en dag i fremtiden, når hendes mor var færdig. Men det lå langt ude i fremtiden. Troede hun. Hun ville være journalist indtil da. Men så blev hendes mor syg, og der skulle ske noget og Mia Chemnitz rejste hjem til Sisimiut.

Mia Chemnitz lagde journalistikken på hylden og besluttede sig for at uddanne sig som beklædningshåndværker. En person, der fungerer som en bygningskonstruktør i designets verden. Hun rejste tilbage til smilets by og tog uddannelsen. Hun var 23 år.

- Det var et tungt år. Men jeg lærte at være mindre benhård. Jeg kan faktisk stå nede i Brugsen og bare være ked af det og græde indtil nogen fandt mig. Jeg har altid syntes det var grænseoverskridende, især i en samfund, hvor alle kender hinanden, fortæller Mia Chemnitz.

Praktik i egen virksomhed

Mia Chemnitz rejste frem og tilbage fra Århus til Sisimiut under erhvervsuddannelsen, og var på praktik i egen virksomhed.

- Det har krævet meget hos medarbejderne, både og have en som er elev, men også lidt af en chef. Jeg bilder mig ind at jeg håndterede det ved at være meget ydmyg fagligt, og altid vil lære noget. Mig og min mor vidste godt at der skulle være et generationsskifte, fortæller hun.

Mia Chemnitz blev medejer af virksomheden Qiviut den samme dag hun blev færdiguddannet som beklædningshåndværker. Det føltes som et kæmpe spring, men også på en måde på sin plads. Det var der hun skulle være.

- Jeg er ret imponeret over min mor. Jeg har hørt at mange generationsskifte i virksomheder, ikke går nemt for sig. Jeg syntes det er meget imponerende, at man har bygget noget op fra bunden, også sige til sin 25-årig datter: ’Jeg stoler bare på at du har den, her er teamet.’ Det er en kæmpe tillidserklæring, siger hun.

Mia Chemnitz flyttede Qiviut til Nuuk for to et halvt år siden. Selvom hun elskede Sisimiut, ville hun være tættere på sin familie.

- Jeg var helt afklaret med, at, når vi tog rykket til Nuuk, så skulle der ikke være en Qiviut i Sisimiut længere, siger hun.

Mia Chemnitz blev kåret til ’Året Kvinde 2023’ for at have gjort en ekstra indsats for bæredygtigheden i Grønland. Først undrede hun sig lidt, fordi hun ikke var sikker på, at det var noget man kunne blive, når man var 30 år.

- Fordi det er ret fint selskab at komme i. Jeg syntes det var ret cool kvinder, der var blevet kåret og det er nogle jeg selv ser meget op til. Men da de så fortalte, hvad det var jeg havde fået den for, at det er en specifik del af mit arbejde som jeg har går enormt meget op i, så gav det mening. Jeg var meget stolt, fortæller hun.