En del tyder på, at Grønland og Færøerne er på vej til at få
deres vilje i Nordisk Råd.
Men hvor lang tid skal der gå, før der så sker noget
konkret?
En del tyder på, at Grønland og Færøerne er på vej til at få
deres vilje i Nordisk Råd.
Men hvor lang tid skal der gå, før der så sker noget
konkret?
Det spørgsmål fik den færøske lagmand, Aksel V Johannessen,
da han på Nordisk Råds session på Island redegjorde for Færøernes ultimative
krav om at opnå fuldt medlemskab af Nordisk Råd.
For både Færøerne og Grønland kan det kun gå for langtsomt.
Hellere i dag end i morgen skal rådets grundlov, Helsingforsaftalen, justeres,
så begge lande får stemmeret i alle sager i Ministerrådet og deltager
jævnbyrdigt i alle statsminister-møder. Den færøske lagmand vælger dog at være
diplomatisk på spørgsmålet om tidshorisonten:
- Vi er brødrelande i Norden, og jeg vil ikke sætte en
tidsramme på. Det vigtigste er, at arbejdet bliver gjort godt, sagde han fra
talerstolen.
Ingen blev dog efterladt i tvivl om, at lagmanden mener det
lige så alvorligt som Múte B. Egede (IA) og Vivian Motzfeldt (S).
- I teorien er Nordisk Råd den mest demokratiske union, men
i praksis bliver vi holdt uden for i nogle sammenhænge. Hvis der ikke sættes
handling bag ordene (om forandringer), så mister rådet værdi for os. Enten er
vi helt med, eller også er vi slet ikke med, sagde han.
Ikke en stat?
Statsminister Mette Frederiksen (S) erklærede på sessionen,
at hun håber, at Grønland er tilbage i flokken under næste session.
- Det er ekstremt betydningsfuldt, at Grønland og Færøerne
er med ved bordet. Jeg opfatter os som otte fuldt ligeværdige partnere. Derfor
støtter vi op om, Helsingforsaftalen ændres, så færøerne og Grønland kan opnå
fuldt medlemskab inden for de rammer, der nu gælder for dem, sagde Frederiksen
og modtog klapsalver fra den folkevalgte forsamling i Nordisk Råd.
Flere parlamentarikere kradsede i lakken og spurgte ind til,
om der er forfatningsmæssige begrænsninger i Grundloven, så Grønland og
Færøerne ikke kan repræsenteres i Nordisk Råd på det, der minder om et
statsligt niveau?
- Vi ønsker at finde en løsning på eventuelle
forfatningsmæssige udfordringer. Juridisk knuder kan nogle gange løsnes op ved
hjælp af god, politisk vilje. Og fra dansk side har vi et samarbejdsspor, som
går ud på, at alle lande er med fremover, sagde Mette Frederiksen og tilføjede
om den færøske lagmands udmeldinger:
- Jeg forstår godt som dansk statsminister, at Færøerne
ønsker en stærkere udenrigspolitisk stemme. Jeg forstår godt de strømninger om
at stå i egen ret.
Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt
(S), opfordrer rådet til at slippe fortiden og indhente nutiden.
- Det er på tide at blive mere inkluderende, siger hun.
