Mere sultne og desperate

Verdens nysgerrige øjne er rettet mod Grønlands isbjørne denne sommer, efterhånden som nye beretninger om faretruende situationer og mægtige ædegilder omtales i medier over alt på kloden.

Senest har et voldsomt angreb på en tysk forsker vakt opsigt.

Men også en kæmpe isbjørne-picnic i Østgrønland, hvor op mod 68 isbjørne samledes for at mæske sig i hvalkød, er blevet beskrevet og dokumenteret med dramatiske fotos i medier så langt væk som Australien.

I den forløbne uge bragte magasinet Australian Geographic således en stor reportage om bjørnetræffet og passagerne ombord på det franske krydstogtsskib Le Commandant Charcot, som i juni fik deres livs oplevelse under midnatssolen.

- Pludselig var det ikke bare én bjørn, der var 10 stykker, og gennem tågen kunne vi herefter se, at der var bjørne overalt. Snart indså vi hvorfor – de var i gang med at æde en grønlandshval. Der blev officielt talt 68 isbjørne. Synet var helt fantastisk - en »once-in-a-lifetime« oplevelse, fortæller kaptajn Patrick Marchesseau til det australske magasin.

Ombord var naturfotografen, Lisa LaPointe.

- Højdepunktet var mødet med otte forskellige hvalarter og mindst 90 isbjørne, skriver hun på Instagram om sin rejse med Le Commandant Charcot til Østgrønland.

Det franske rederi oplyser i øvrigt, at man holdt sig på behørig afstand og gjorde, hvad man kunne, for ikke at forstyrre bjørnene.

200 isbjørne

AG har spurgt seniorforsker ved Pinngortitaleriffik i Nuuk, Kristin L. Laidre, hvor usædvanligt det er med den slags festmåltider?

Hun forklarer, at det faktisk ikke er så sjældent, og at det typisk indtræffer i områder, hvor havstrømmene fører hvaler – som er døde af naturlige årsager – ind til land.

- På Wrangel Island i Sibirien blev der observeret over 200 isbjørne ved én enkelt hval, forklarer hun.

- Det er mindre udbredt i Østgrønland, da vi ikke har en sandet, flad kyst, hvor kadaverne let kan skylles op på, Men det er tidligere rapporteret i området, uddyber hun.

Kristin L. Laidre henviser til forskning på området, som hun selv har deltaget i, og som viser, at de opskyllede hvaler er meget vigtig næring for de ofte sultne bjørne.

De store hvaler kan byde på mellem 13.000 og 85.000 kilo kød. En voksen grønlandshval svarer til over 22.000 kilo mad – at sammenligne med 1300 ringsæler.

Mens de store ædegilder er en del af »naturens gang« og efterlader et fascinerende indtryk hos de fleste, er en del af sommerens øvrige medie-beretninger fra den grønlandske natur af mere skrækblandet karakter.

Angrebet

For nysgerrige isbjørne tiltrækkes som bekendt ikke kun af døde hvaler og sprællevende sæler. Også menneskelig aktivitet kan vække deres interesse.

Sommerens indtil videre mest dramatiske hændelse fandt sted i sidste uge, hvor en tysk forsker fik sit livs forskrækkelse, da blev angrebet af en isbjørn på Trail Ø ved Mestervig. Manden var sammen med en gruppe kolleger på udflugt, da en bjørn fik færten af dem.

Tysklands store tabloidavis, Bild, fortalte torsdag sine millioner af læsere, at den tyske forsker var i en kritisk tilstand umiddelbart efter angrebet, men allerede dagen efter var hans tilstand stabiliseret. Han er blevet fløjet til Landshospitalet i Reykjavik for behandling, og ingen af de andre deltagere i gruppen kom til skade.

Isbjørnen blev skudt.

Omkring Ittoqqortoormiit har der hen over sommeren også været flere omtalte episoder, blandt andet i nærheden af byens fodboldbane. Der er også observeret en omstrejfende isbjørn uden for Nuuk, og der er sendt advarsler ud i Sydgrønland og mellem Kangerlussuaq og Sisimiut.

Sultne og desperate

Situationen har vakt bekymring og rejst spørgsmålet om, hvorfor der tilsyneladende er et tiltagende antal faretruende episoder?

- Vi kan forsøge indkredse det med et par faktorer, men sandheden er, at vi ikke kender det fulde svar. Klimaændringer og ændringer i havisen påvirker isbjørnenes udbredelse – det kan bringe flere bjørne på land og bringe flere bjørne til steder, hvor de ikke har været før, svarer Kristin L. Laidre.

- I nogle tilfælde er de mere sultne og desperate. Denne sommer er der usædvanligt meget storis, som isbjørnene kan bruge som transport langs østkysten til Sydgrønland, tilføjer hun.

Kristin L. Laidre fortæller i øvrigt, at naturinstituttet netop har fuldført en undersøgelse fra luften, hvor der er fløjet 200 timer hen over østkysten for at indsamle data om antallet af isbjørne.

Det er et tal, som længe har været efterlyst, og som er ventet med spænding. Men det er altså endnu lidt for tidligt at publicere resultatet:

- Vi er ved at færdiggøre den sidste del af den statistiske analyse, og estimatet vil snart være klar, oplyser Laidre.

Det antages, at der er over 25.000 isbjørne i Arktis. Fra 1980 til 2023 er temperaturen i området steget med 3,5-4 grader, og samtidig er der betydeligt færre dage med is. Forskere forudser derfor, at antallet vil fortsætte med at falde.